Archive for januar 2012

Hold din WordPress opdateret

Har du sikret dig mod, at din hjemmeside ikke angribes af hackere, at den ikke forældes – og at du har backup, hvis uheld er ude?

Med jævne mellemrum – helst løbende efterhånden som nye versioner kommer til – bør du opdatere både WordPress og de ekstra funktioner (plugins), der er installeret.

Altid at have den nyeste version af WordPress og plugins er den bedste garanti mod eksempelvis hackere. Eventuelle sikkerhedshuller – som hackere udnytter – lukkes nemlig efterhånden som de opdages og nye versioner udvikles.

Gratis virustjek af dit website

Prøv at tjekke din WordPress hos Sitecheck

 

Opdater din WordPress uden at ødelægge…

Opdater med forsigtighed! Det er nemlig også vigtigt, at du ikke opdaterer uden først at tage backup af både databasen og indholdet. Medmindre du da er villig til at løbe riskoen for, at opdateringen går galt.

WordPress og plugins giver besked fluks der er en ny opdatering. Den slags kommer jævnligt og det skal du bare tage roligt. For nok skal der opdateres løbende og jævnligt – men ikke som en hovsa-reaktion!
Opdater WordPress og plugins i rigtig rækkefølge

At opdatere WordPress kan gøres ved bare at klikke på et link. Men det kan gå rasende galt, hvis du ikke gør tingene i korrekt rækkefølge! Selv hvis du gør tingene i korrekt rækkefølge skal du være forberedt på, at noget kan gå galt. Eksempelvis kan der være funktioner, der ikke virker efter en opdatering.

Sådan sikrer du dig bedst muligt mod at det går galt

Undersøg først, om dine plugins passer til den nye version af WordPress. Gør de ikke, skal du nemlig være forberedt på at finde en erstatning, som skal installeres, indstilles og aktiveres. Er det små og almindelige plugins, er det problemfrit. Er der tale om en webshop eller et medlemsplugin, skal du selvsagt være mere varsom.

En opdatering bør foregå i en bestemt rækkefølge

  • 1. Tag backup af databasen via webhotellets kontrolpanel
  • 2. Tag backup af dit indhold – eksporter via WordPress kontrolpanelet
  • 3. Tag backup af indhold (billeder og medier især) via ftp
  • 4. Deaktiver plugins
  • 5. Opdater WordPress (vælg den rigtige sprogversion!)
  • 6. Opdater plugins
  • 7. Tjek om plugins matcher den nye WordPress
  • 8. Aktiver plugins
  • 9. Tag backup af databasen via webhotellets kontrolpanel

Kan dit WordPress-theme klare en opdatering

Er din WordPress lavet for bare 1-2 år siden, er det  ikke sikkert, at dit design fungerer sammen med den nyeste version af WordPress. En opdatering af et WordPress-website med et ældre theme kan derfor betyde, at WP og dit theme ikke samarbejder optimalt.
Bruger du et design, der er bare 1-2 år gammelt, vil det være en god ide at få tjekket, om det også trænger til en opdatering.

Har du eksempelvis fået lavet design til en WordPress hjemmeside eller blog, da WordPress kørte i version 2.5, går du glip af rigtig smarte muligheder for at styre menuen, selvom WordPress løbende er opdateret.

Kan dine plugins klare en opdatering

Nogle af dine plugins fungerer måske ikke sammen den nyeste version af WordPress og skal eventuelt skiftes ud med nyere. Måske endda bedre? Inden du opdaterer, bør du tjekke hver enkelt af de vigtige plugins, om de fungerer med en nyere version af WordPress.

Det kan kort sagt være lidt af et puslespil at opdatere en WordPress.

Men kan man så ikke bare lade være med at opdatere? Det fungerer jo meget godt alligevel….

Jooh. Det kan man godt.

Men det er ikke godt, medmindre du er indstillet på, at din WordPress i givet fald langsomt men sikkert bliver forældet og til sidst skal etableres forfra.

Derfor er det vigtigt at følge med

Webhotellet, som din WordPress er installeret på opdaterer løbende diverse software – fordi webhotellet ellers ikke ville kunne tilbyde kunder de nyeste versioner af WordPress.

Følger dit website ikke med ved at bliver løbende opdateret, kan den en dag være forældet i forholdet til Webhotellets software.

Så galt kan det gå

Det værste tilfælde jeg har oplevet var en fire år gammel WordPress, der ikke løbende var blevet opdateret.

Du er nødt til løbende at opdatere hardware og softwareVi kunne få adgang til kontrolpanelet og eksportere alt indhold – men det blev eksporteret i en version, der ikke kunne importeres i den nyere WordPress.
Det lod sig heller ikke gøre at opdatere installationen, som efterhånden var mange WordPress-versioner bagud.

Indholdet kunne reddes ved manuelt at kopiere alle tekster, men det var stor, tidkrævende og surt arbejde. Ikke mindst fordi det kun tager få minutter at lave backup af en indhold, hvis den ellers er velsmurt og vedligeholdt.

Nyttige link

http://codex.wordpress.org/WordPress_Backups