Biblioteker skal rydde op på Facebook

Bibliotekerne i Randers, Fredericia, Greve, Hillerød, Ishøj, Odsherred, Vallensbæk, Gladsaxe og Vollsmose har mistet deres Facebook profil og dermed også deres venner

Flere biblioteker har fået lukket deres profil på Facebook og har på den måde mistet tusindevis af “venner”. Bibliotekarer i hobetal har nemlig ladet sig inspirere af hinandens fejl og oprettet personlige profiler i stedet for sider på Facebook. Det er i strid med Facebooks regler – og har altså i flere tilfælde ført til lukning.

Opdatering 31. marts 2011: Facebook indførte i marts 2011 mulighed for at omdanne en personlig profil til en side. Det kan redde mange af dem, der risikerer at få deres profil lukket, fordi den er oprette i strid med reglerne.

Billedet til højre viser, at det langt fra er ualmindeligt, at biblioteker har oprettet personlige profiler – det er biblioteker som dem du ser her – med den røde pil og knappen “Tilføj som ven”.

Og rigtig mange biblioteker er i samme situation. Hvor mange kan du se ved at skrive “bibliotek” i Facebooks søgefelt.

Vil man overholde Facebooks regler – og dermed undgå en pludselig lukning – skal man oprette en side på Facebook, som folk kan “Synes godt om”.

Fri adgang til brugernes private oplysninger

At bibliotekerne har oprettet profiler i stedet for sider er også problematisk af andre årsager end risikoen for lukning. Et bibliotek, der er “ven” med brugerne har adgang til personlige/private informationer om den pågældende, som de hverken bør eller behøver have adgang til.

Sider er bedre til professionelle formål

Sider er også af mange årsager langt bedre at bruge til formålet. Der er eksempelvis ingen grænser for, hvor mange fans man kan have på en side. Den personlige profil kan derimod “kun” have 5.000 venner.

Læs mere om bibliotekernes lukkede profiler

WebWomans ebog om at bruge Facebook til markedsføring indeholder masser af vejledning i, hvordan man bruger Facebook professionelt.

2 Responses to “Biblioteker skal rydde op på Facebook”

Leave a Reply



Bliver bedre til at bruge Facebook

Du får letforståelig hjælp til at bruge Facebook, hvis du følger med
her WEBwoman KOMMUNIKATION på Facebook


Facebook Freelancer - Facebook ForretningFacebook Redaktør