Tre effektive ideer til at idéudvikle til din blog
Er du som de fleste blog-begyndere, har du sikkert svært ved at finde på ideer at blogge om. Eller svært ved at vurdere, hvad du kan skrive om, der vil interessere andre. Der er mange måder at gøre det på. Her får du tre af de effektive
1) Blog om dine kunders problemer, udfordringer og spørgsmål
Blogger du for at gavne din forretning, er der én metode til udvikling af blog-ideer, der er særligt effektiv:
Læg mærke til, hvilke problemer, udfordringer og spørgsmål mange af dine kunder har. Stiller de igen og igen de samme spørgsmål? Forklarer du gang på gang de samme ting.
Lad dig inspirere af dine kunders ønsker, behov, problemer, udfordringer – og lav et helt katalog at ideer, du kan blogge om. Det vil ikke kun gavne dine nuværende kunder, men kan også være medvirkende til, at mange får øjnene op for, at du er den rette at handle med.
Jeg har trænet mig op til på den måde at forvandle folks spørgsmål til blogindlæg. Eksempelvis blev jeg to gange med kort mellemrum spurgt, “hvordan linker man på Facebook til eksempelvis sit blogindlæg?” Det forvandlede jeg så til et blogindlæg med effektive tips til at linke smart på Facebook.
2) Følg udenlandske blogs
Du kan finde masser af ideer ved at følge udenlandske blogs, der skriver om dit emne. Og ingen siger, at du skal opfinde den dybe tallerken hver gang.
At være en god blogger, der inspirerer andre handler også om at være et effektivt filter, der hjælper folk med at finde de virkelige guldkorn. Det er derfor al ære værd, at du finder de små guldkorn i det uendeligt store udbud af information online og præsenterer dem for dit publikum. Gerne med link til den oprindelige kilde.
3) Vær nyhedsjæger
Hold øje med, hvad professionelle journalister skriver over. Hvad er aktuelt her og nu og hvilken vinkel kan DU anlægge på emnet?
Det handler ikke kun om at følge med i TV-nyheder og avisnyheder, men i særdeleshed om at finde nicherne på dit fagområde. Er dine kunder primært håndværkere, så hold øje med, hvad den gruppes fagmagasiner har fokus på og lav ideudvikling på emnerne, så du kan bidrage med din vinkel på sagerne.
Bliv klogere på at blogge
Hent den gratis eBog “Blog og få succes online” hvis du vil lære mere om at blogge.
Bloggen kan blive dit mest effektive markedsføringsværktøj.
Bloggen kan skaffe dig trafik og kunder
Bliver du god til at blogge, kan du få antallet af besøg på dit website og i din butik (online eller offline) til at vokse betydeligt.
Var jeg i tvivl, og det var jeg, om det skulle være BLOG eller nyhedsbrev, er jeg ikke længere et øjeblik i tvivl … it started with a kiss, oh no, a BLOG. En grundig, seriøs og velskrevet appetitvækker med gode overvejelser om det at BLOGGE. Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang!
Lise Winfeld Bornerup – astmascare.dk
- om eBogen “Blog og få succes online”
Se hvad og hvem Facebook skjuler for dig
Har du opdaget, at der er Facebook-venner, hvis statusopdateringer du stort set aldrig ser? Facebook sorterer flere af dine venners statusopdateringer ud af dit nyhedsfeed
Det er ikke nyt – men det har irriteret mig i stigende grad, fordi det har taget mig lang tid at opdage, hvor slemt det faktisk er.
Ude af øje ude af sind, siger man. I begyndelsen opdagede jeg dårligt nok, at der er langt mellem visse Facebook-venners opdateringer. Så begyndte jeg at undre mig. Og så at undersøge det nøjere. Jeg gik ind på deres timeline og blev forbløffet – over alle de statusopdateringer, jeg aldrig havde set – på trods af, at jeg tjekker Facebook nyhedsfeed mange gange dagligt.
Familie og nære venner blev usynlige
Var det så bare de mest perifere og ubetydelige af mine FB-venner, jeg ikke så. Men det er i flere tilfælde opdateringer fra nær familie og særdeles gode venner, der aldrig dukker op i mit newsfeed.
Facebook har sorteret venner ud af mit newsfeed
Facebook mener at kunne sortere og vise mig det, jeg er interesseret i – fordi Facebook går ud fra, at dem jeg interagerer mest med også er dem, jeg er mest interesseret i.
Og det er helt forkert af flere årsager.
Jeg liker og kommenterer i stor udstrækning de statusopdateringer jeg kan lide eller er enige i.
Men det betyder IKKE, at jeg ikke interesserer mig for det, jeg ikke liker eller ikke kommenterer.
De flittige får opmærksomhed – er de også de mest interessante
Jeg har rigtig mange journalist-venner som er online dagen lang. Uanset de er på arbejde eller har fri, er de på Facebook. Via computer, iPad eller smartphone. Flere af dem er nærmest hyperaktive, når det gælder statusopdateringer og beskeder. De skriver endda godt og de er ofte morsomme. Flere gange dagligt poster de noget jeg liker, kommenterer eller deler. Dem interagerer jeg derfor flittigt med.
Det betyder IKKE, at jeg hellere vil se deres statusopdateringer end dem der kommer fra de venner, der poster så sjældent, at der er gode grunde til, at jeg sjældent interagerer med dem på Facebook.
Men Facebook mener desværre – kort sagt – at dem jeg interagerer meget med også er dem, jeg helst vil kommunikere med og helst vil se i mit nyhedsfeed. Facebook tager desværre grusomt fejl!
Venner, der glider ud i mørket
Jeg har venner, der har travlt med alt muligt andet end Facebook. Deres arbejde hindrer dem i at bruge nettet 8-9 timer om dagen. De skriver yderst sjældent noget på Facebook – hvorfor jeg også sjældent har lejlighed til at like, kommentere eller dele deres statusopdateringer.
Når den slags venner en sjælden gang skriver noget på Facebook, vil jeg meget gerne se det. Men det gør jeg sandsynligvis ikke. Facebook sorterer dem ud af mit newsfeed – fordi jeg ikke ret tit interagerer med dem.
Problemet kaldes “The filter bubble” – og det er ikke kun Facebook, der filtrerer, sorterer og skjuler ting i et sådant omfang, at vi dårligt nok opdager det.
Blog – og få mere trafik til dit website
Blog hvis du har brug for
flere besøgende
på dit website
og flere eller
bedre kunder
En blog er en af de mest effektive metoder til at få besøgende på dit website.
Den ekstra trafik kan du udnytte på adskillige måder til at gavne din forretning, dit navn, dit brand.
En blog kan gavne din business på flere måder.
- Blog for at skabe trafik til din blog (potentielle kunder)
- Blog for at brande dig personligt som ekspert
- Blog fordi det er effektiv søgemaskineoptimering
- Blog, hvis du vil i dialog for at blive inspireret til din forretning
Adskilige undersøgelser har vist, at blogger du, så får du langt mere trafik online, end hvis du har et traditionelt website.
Trafikken får du naturligvis ikke forærende.
Du skal kunne skrive indhold, som folk vil læse – og som de gider kommentere, dele og like.
Det er ikke nok, at du er god til at skrive!
Og ikke engang et krav, at du er god til at skrive.
Det er vigtigere, at du kan skrive vedkommende og engagerende.
Et par stavefejl og slagfejl er ingen hindring, hvis du har noget at byde på, der kan engagere.
Lær teknikkerne til at blogge effektivt
Skal din blog være rigtig effektiv, kan du dog med stor fordel lære dig en lang række teknikker – til at skrive engagerende, designe blogindlæg, markedsføre dine blogindlæg, skrive sælgende tekster og meget andet.
Det er jo desværre ikke så enkelt, at du bare skal skrive et godt blogindlæg og så kommer folk strømmende til. Skal det for alvor nå ud i krogene, skal du også forstå at markedsføre det rigtigt. Eksempelvis på de sociale medier.
Test om din markedsføring er effektiv
Hent gratis eBog om at blogge
“Kend dine kunders udfordringer” og “Sådan får du idéer til din blog” fik for alvor mig til at komme ud over blogge rampen.
Jeg indså, at jeg ganske enkelt med mine blogindlæg skal vise potientelle kunder, hvad jeg interesserer mig for og ved noget om. På den måde fik jeg øje på alt det, jeg faktisk kan skrive om og får inspiration til indlæg overalt nu.
“BLOG og få succes online” har gjort mig meget klogere om emnet, samtidig med jeg får lyst til at lære mere om både overskrifter og det visuelle udtryk med fotos etc.
Derudover elsker perfektionisten i mig at høre, at det er vigtigere at have noget på hjerte end at det er perfekt formuleret.
Tina Kristensen – forvandleren.dk
Smarte tips om link på Facebook
Her får du et par smarte tips til at linke på Facebook. Altså til at putte link ind i dine statusopdateringer. Til en profil, en Facebook-side. Til din blog, din webshop, dit website, en YouTube video – eller til noget helt andet
De mere avancerede tips kommer om lidt. Først det helt grundlæggende.
Vil du linke til et eller andet, skal du først kopiere linket – den såkaldte URL. Altså adressen til det, du vil linke til.
Smid så linket i statusopdateringen som vist her.
Få sekunder efter leder Facebook efter linket – og præsenterer så en overskrift, en tekst og eventuelt et billede.
Hvad der præsenteres afhænger af, hvad linkets ejer har gjort for at præsentere sit indhold ordentligt.
Du kan slette URL’en fra selve statusopdateringen, når Facebook har fanget det og præsenteret det. Det er i særdeleshed en god idé at gøre, når linket er langt og grimt.
Men du har selv en række muligheder for at lave om på præsentationen. Også når du linker til noget, der ikke er dit eget.
Sådan laver du om på overskriften til et link
Hvis du klikker på linkets overskrift, får du mulighed for at ændre teksten. Læg mærke til, at jeg her har ændret “Værd at dyrke – by Frøbutikken” til “Så skal der handles frø til haven”.
Du kan gøre det samme med beskrivelsen af linket.
Og mange gange er det godt at gøre det. Hvordan et link skal præsenteres kan jo afhænge meget af, hvad du vil opnå med det.
Jeg bruger ofte metoden til at justere mine egne tekster.
Tre små finesser du kan ændre på
Læg mærke til de små grå trekanter ved den røde pil. Linker du til en side, der indeholder flere billeder, kan du vælge mellem de forskellige billeder ved at blade via de grå trekanter.

Det billede Facebook vælger er ikke i alle tilfælde det, der er mest optimalt at bruge til præsentationen.
Sætter du et flueben i boksen ved den orange pil, kan du helt forhindre, at Facebook bruger et billede fra siden.
Endelig er der valgmuligheden ved den grønne pil. Det har ikke så meget med link at gøre, men jeg nævner det lige. Her kan du eksempelvis vælge, hvem der skal kunne se statusopdateringen.
Her kan du læse meget mere om, hvordan statusopdateringer kan målrettes
Sådan linker du til en bestemt statusopdatering
Du kan linke til en side på Facebook, til en personlig profil – men du kan også linke til en helt bestemt statusopdatering.
Det forekommer dig måske at være lidt kringlet første gang, men det er ikke så svært.
Find den statusopdatering, du vil linke til. På din egen side eller på en andens side.
Klik på statusopdateringens dato (ved den røde pil) – og statusopdateringen åbner nu i et særskilt vindue. Det ser lidt forskelligt ud, afhængig af, om der er et billede med til statusopdateringen eller ej, men princippet er det samme.
Kopier URL’en fra browserens adressefelt – og nu kan du indsætte linket som du går med ethvert andet link.
Venner lokkes i en fælde på Facebook
Facebook myldrer i øjeblikket med en statusopdatering, der ikke kun er løgn og latin, men som også lokker dine venner til at slukke for dine kommentarer. Lad være med at sprede den!
Advarslen ser nogenlunde således ud:
Kære venner og bekendte. – Vil I ikke rigtig gerne bruge 10 sek. og gør mig en stor tjeneste;
- hold pilen på mit navn, så kommer “abonnement er oprettet” op,
- klik “kommentarer og synes om” væk. Tusind tak.Facebook har ændret sig, alle kommentarer og alle “synes godt om” kommer nu til at blive til offentlig information på Google, noget reklamebranchen vil elske, idet de nemt kan lave en “walk-in” på min side. Med denne lille handling kan du hjælpe mig med at undgå, at mine kommentarer om venners profiler skal kunne ses i menuen til højre for skærmen.
Kopier gerne denne og sæt den på din egen profil, hvis du har samme ønske. ;o)
Alle dem, der følger din opfordring, kan ikke mere se dine kommentarer.
Vi andre kan derimod stadig se dem. Det kan Google, reklamebureauer, fanden og hans pumpestok i øvrigt også…. hvis du ikke har styr på privatlivsindstillinger og på, hvornår statusopdateringer er offentlige.
Hvornår er dine statusopdateringer og kommentarer synlige for alle
- Er din profil åben, er den også åben for søgemaskiner
- Skriver du offentlige statusopdateringer, er de synlige for alle – også for søgemaskiner
- Svarer du på offentlige statusopdateringer, er dine kommentarer synlige for alle
De ovenstående vilkår påvirkes ene og alene af, hvad du selv gør. Ikke af, om dine venner hopper på din eventuelle anmodning om at klikke “kommentarer” og “synes godt om” væk. At gøre det indebærer kun, at de ikke kan se dine kommentarer.
Læg mærke til det lille ikon med to mennesker ved den grønne pil

Det viser, at det er en statusopdatering, der kun er synlig for mine venner – fordi jeg har indstillet min profil til at være lukket.
Læg mærke til den lille globus ved den røde pil

Globus-ikonet viser, at det er en statusopdatering, der er synlig for alle – fordi jeg har indstillet den til at være offentlig.
Jeg har med andre ord en profil, der som udgangspunkt er lukket. Men ind imellem vælger jeg at skrive statusopdateringer, der er åbne og synlige for alle. Kommenterer du på mine offentlige statusopdateringer, er dine kommentarer også offentligt tilgængelige.
Læs mere om at sikre dit privatliv på Facebook
Nogenlunde samme advarsel blev også spredt i september – der kan du læse, hvordan du undgår, at dine kommentarer er offentligt tilgængelige og synlige for alle.
Læs mere om Facebooks nye Timeline og privatlivsindstillinger







