WordPress – ekstra funktioner kan kobles på

WordPress er som udgangspunkt meget enkel, men kan forvandles til en toptunet model med smarte finesser og nyttige funktioner

En helt grundlæggende model, der kun kan det mest nødvendige - men som sagtens kan udstyres efter alle kunstens (og tegnebogens) muligheder.

Der findes tusindevis af såkaldte plugins – små ekstra programmer – der kan kobles på WordPress og nye kommer konstant til. Her får du en kort introduktion til få af de mange muligheder.

Slip for spam

Akismet er et lille, men effektivt plugin, der stopper/sletter  spamkommentarer på din WordPress.

Webshop eller eShop

Lav en webshop, eStore eller eShop ud af din WordPress – med eller uden betalingsmodul.

Søgemaskineoptimering (SEO)

SEO handler blandt andet om teknisk opsætning – og på det punkt kan der gøres rigtig meget. Og det er lige fra små forbedringer i form af små plugins til den helt store indsats. Det er aldrig for sent at gøre SEO bedre. Og lidt er bedre end intet.

Google Analytics

En af de små og hurtige forbedringer med stor effekt. Installer det gratis Google Analytics og du har adgang til omfattende statistik over brugen af dit website. Statistik, der bliver et effektivt værktøj til at gøre dit website bedre.

Backup

Gør det, før det går galt. Der er utallige muligheder for at aktivere mere eller mindre automatisk backup af dit website.

Facebook fanboks

Har du en business-side på Facebook, er der mange muligheder for at integrere den i dit website eller din blog.

Billedgalleri

Der findes flere forskellige muligheder for at koble billedgalleri-funktioner til din WordPress, så fotos og andre illustrationer kan vises på fixe og præsentable måder.

Flickr fotos

Fotos fra Flickr (eller andre services) kan præsenteres på din WordPress med et simpelt plugin.

Top ti liste

Præsenter liste over de mest populære indlæg på din blog – det er ikke kun underholdning; det kan øge brugen af dit website betragteligt.

Fortæl det på sociale netværk

Det kan gøres på mange måder, men det er vigtigt at gøre det: give dine besøgende muligheder for at informere deres netværk om alle dine fortræffeligheder. Sædvanligvis gøres det med små knapper som vist herunder.