I går skubbede jeg hårdt til en af mine kunder. Hendes seneste blogindlæg handlede om, hvordan man kan udnytte ventetiden, mens flæskestegen er i ovnen - juleaften! Hun havde med andre ord ikke skrevet et eneste blogindlæg siden december sidste år.

Har du ikke tid til at blogge - eller kan du ikke tage dig sammen til at skrive blogindlæg - så skal du overveje slet ikke at have en blog. Det sender nemlig et skidt signal, hvis dit nyeste blogindlæg er gammelt. Det er nærliggende for besøgende at konkludere, at du er gået i stå. De kan ikke se, at forklaringen muligvis er, at du har haft forrygende travlt.

Derfor. På med vanten. Skriv et blogindlæg mindst en gang om måneden.
Har du meget få blogindlæg, skal du gerne skrive 3-4 om ugen.

Og se bare, hvad der skete, da kunden skrev et blogindlæg.
Bare ét blogindlæg var nok til at hive masser af besøgende ind på websitet.

Hører du til dem, der ikke kan få bloggeriet op i gear, har du en Ferrari parkeret i garagen. Det behøver ikke være svært at få den ud og op i 5. gear. Og det kan gøre en stor forskel for, hvor mange besøgende du får på dit website. Og i sidste ende hvor mange kunder, du får.