140 gram kokain, narko, jetset og permanente link
Ifølge Ekstra Bladet er en 40-årig kendt erhvervskvinde fra det københavnske jetset blevet arresteret i en større sag om narko. Efter sigende drejer det sig om besiddelse af 140 gram narkotika. Rettens navneforbud beskytter ikke kvinden, der kan Googles frem i lyset på sekunder.
Sagen er ikke kun interessant som sladder – den er et godt eksempel på, at man skal være varsom med, hvordan man omtales på nettet, for ikke engang jura kan beskytte end mod dårlig eller bare uønsket omtale. Regn med, at én gang på nettet er lig med altid på nettet.
Sagen om kvinden, der ikke (endnu) er dømt som kokain-pusher, er også et eksempel på, at visse synes at mangle viden om, hvordan nettet fungerer. Og her tænker jeg på de professionelle nyhedsleverandører.
Københavns Byret besluttede at nedlægge navneforbud i sagen, fordi kvinden ikke skal krænkes, før hun eventuelt dømmes. Og det er måske både rimeligt og forståeligt. Navnet var dog plantet adskillige steder på nettet, før navneforbudet kom, og det er tydeligvis ikke sådan lige at fjerne igen.
De fleste aviser har fjernet kvindens navn fra de artikler, hvor de tidligere på dagen nævnte hende ved fulde navn. Men det tager ikke desto mindre sekunder at Google gådens løsning frem.
Man behøver blot søge på “anholdt med narko” for at finde utallige links i Googles søgeresultat, der afslører kvindens navn. Blandt andet fordi flere af redaktionerne – Billed-Bladet og avisen.dk eksempelvis – har fjernet navnet i artiklen, men af uvidenhed eller uvilje har de undladt at fjerne kvindens navn fra URL’en til de artikler, der præsenterede navnet før navneforbuddet trådte i kraft.
Derudover er der tydeligvis en del bloggere og andre, der rask væk finder det rimeligt at hænge kvinden ud. Gad vide om de kender princippet om, at man er uskyldig til andet er bevist?
Sådan kan du holde øje med, hvad der bliver skrevet om dig på nettet
[...] for besiddelse af 14o gram kokain, blev der søgt flittigt på Google for at afsløre hendes navn. Hvor nemt det er, kan du læse mere om her. Posted in Blive [...]