Hvad er det du mangler for at rykke for alvor? Hvad hindrer dig i at komme videre på vejen? Tanker du konstant op med forkerte løsninger? Får du ikke gjort det nødvendige?

  • Jeg er ikke kommet i gang med emailmarketing. Min hjemmeside er ikke helt færdig, så det skal jeg lige have klaret først…
  • Jeg er ikke kommet i gang med at bruge min hjemmeside endnu….
  • Jeg vil gerne i gang med at blogge, men…
  • Jeg har ikke ret meget trafik til min hjemmeside, for jeg har ikke lært at søgemaskineoptimere, endnu…

Du skulle bare vide, hvor ofte jeg hører forklaringer, der handler om sten i skoen: Små problemer med stor effekt.

I mange tilfælde kan man som udefrakommende hurtigt spotte, at det ikke nødvendigvis er praktiske eller tekniske problemer, der er den egentlige hindring. Og det er der intet udsædvanligt i, vil jeg straks tilføje. Det er tvært imod langt mere almindeligt, end de fleste forestiller sig.

Det værste er ikke de undskyldninger, forklaringer og bortforklaringer vi bruger. Det værste er, at vi ikke altid opdager, at vores problem ikke er det egentlige problem. At vi ikke kommer i gang, fordi vi ikke tager fat på det, der er skjult under overfladen.

Du kan eksempelvis få et flot og velfungerende website, specialfremstillet til content marketing, på få timer. Du kan endda komme billigt i gang. Det bør derfor ikke bremse nogen eller noget i hverken uger eller måneder.

Du er måske ikke kommet i gang med email-marketing, fordi du ikke kan finde ud af MailChimp. Det er dog sjældent den egentlige forklaring. Et par timers kursus, du kan endda bliver hjemme og lære det, så er du godt i gang med MailChimp og nyhedsbreve.

Måske vil du gerne blogge, men kan ikke lige få øje på, hvad du skal blogge om. Det problem kan også hurtigt løses. Sparring er sædvanligvis en effektiv metode til at finde de første 100 ideer.

Naturligvis er der praktiske problemer, der skal overvindes. Ting, der skal læres. Viden, du er nødt til at have. Erfaringer, du er nødt til at samle. Og det tager altsammen tid. Og koster penge.

Det virkelig problem er dog sjældent det praktiske problem. Det er derimod perfektionisme - og angst for ikke at være god nok. Og det gælder ikke kun i små enkeltmandsvirksomheder, men sandelig også i større virksomheder.

Hvor svært kan det være?

Jeg har haft flere kommunikationsansvarlige på kursus, der ikke får sendt mere end 4-6 nyhedsbreve om året - fordi virksomhedens direktør har en forestilling om, at et nyhedsbrev skal bestå af fem nyheder fra fem forskellige afdelingen, og en stribe flotte billeder. Altså nyhedsbreve, der ofte tager dage at planlægge, producere, designe og publicere. Det behøver altså ikke tage meget mere end en halv times tid at producere et godt nyhedsbrev!

Nogle gange handler perfektionisme om angsten for at ikke at være god nok. Om angst for, hvad kunder, konkurrenter eller samarbejdspartnere tror og mener.

At ville lave website, blogindlæg og nyhedsbreve bedre - perfekte - er en fremragende metode til at skubbe frygt foran sig. Eksempelvis hvis man er bange for, at det man tilbyder ikke er godt nok. At det ikke kan sælges.

Vover du ikke at se det reelle problem i øjnene, så vælger du måske at tage på den ene praktiske kursus, mentorforløb, webinar etc. efter det andet. Men til ingen verdens nytte. Du kaster dig måske ud i at lave hjemmeside selv? Så går der i mindste et par måneder, før du skal i gang med det egentlige. Det skræmmende.

Tager det alt for lang tid?

HVIS du ser det mindste tegn på, at det tager for lang tid at få tingene klaret er det værd at tage en professionel rådgiver, der har erfaringe med, hvordan resultatet og arbejdsprocesserne kan optimeres.

Find ind til sagens kerne og det egentlige problem. Ellers kan online content marketing koste dyrt i kurser, arbejdstid og materialer.

Kæmper du med en mere fundamental angst for, om tingene er gode nok, kan det være godt med powersparring med en businesscoach som Lonnie Borgstrøm. Det er hendes speciale at hjælpe fagfolk, der har brug for hjælp til at præstere og præsentere.