Posts Tagged ‘Facebook’
Biblioteker skal rydde op på Facebook
Bibliotekerne i Randers, Fredericia, Greve, Hillerød, Ishøj, Odsherred, Vallensbæk, Gladsaxe og Vollsmose har mistet deres Facebook profil og dermed også deres venner
Flere biblioteker har fået lukket deres profil på Facebook og har på den måde mistet tusindevis af “venner”. Bibliotekarer i hobetal har nemlig ladet sig inspirere af hinandens fejl og oprettet personlige profiler i stedet for sider på Facebook. Det er i strid med Facebooks regler – og har altså i flere tilfælde ført til lukning.
Opdatering 31. marts 2011: Facebook indførte i marts 2011 mulighed for at omdanne en personlig profil til en side. Det kan redde mange af dem, der risikerer at få deres profil lukket, fordi den er oprette i strid med reglerne.
Billedet til højre viser, at det langt fra er ualmindeligt, at biblioteker har oprettet personlige profiler – det er biblioteker som dem du ser her – med den røde pil og knappen “Tilføj som ven”.
Og rigtig mange biblioteker er i samme situation. Hvor mange kan du se ved at skrive “bibliotek” i Facebooks søgefelt.
Vil man overholde Facebooks regler – og dermed undgå en pludselig lukning – skal man oprette en side på Facebook, som folk kan “Synes godt om”.
Fri adgang til brugernes private oplysninger
At bibliotekerne har oprettet profiler i stedet for sider er også problematisk af andre årsager end risikoen for lukning. Et bibliotek, der er “ven” med brugerne har adgang til personlige/private informationer om den pågældende, som de hverken bør eller behøver have adgang til.
Sider er bedre til professionelle formål
Sider er også af mange årsager langt bedre at bruge til formålet. Der er eksempelvis ingen grænser for, hvor mange fans man kan have på en side. Den personlige profil kan derimod “kun” have 5.000 venner.
Læs mere om bibliotekernes lukkede profiler
WebWomans ebog om at bruge Facebook til markedsføring indeholder masser af vejledning i, hvordan man bruger Facebook professionelt.
Premiereminister bruger WordPress CMS

Downing Street Nr. 10 er nok Englands mest berømte adresse. Den findes selvfølgelig også online. Den engelske premiereminister, som p.t. hedder David Cameron, blogger endog på WordPress, som ministeriets officielle hjemmeside i flere år har været lavet på. Og han er – som sin forgænger – også at finde på Flickr, YouTube, Twitter og Facebook.
På den baggrund er det tankevækkende, at mange danske iværksættere og etablerede virksomheder først nu begynder at tage Facebook, Twitter, Flickr, YouTube etc. seriøst.
Kom på banen før de store
Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, der ikke har millioner at smide i nakken på de etablerede reklamebureauer, bør glæde sig over den tendens og kaste sig ud i eventyret. Kom på banen før de store vælter til – hvad de gør, når de opdager effekten af, at brugerne på de sociale medier både anbefaler og fraråder diverse produkter og virksomheder.
Ny guide til facebook fanside
Froberg Design og WebWoman Kommunikations lille eBog om at oprette en facebook Fanside er 25. november 2010 udgivet i en ny og stærkt udvidet version, der også handler om de nye grupper på Facebook
Der er tale om en praktisk, jordnær og letforståelig guide til virksomheder, foreninger og organisationer, der vil markedsføre sig via Facebook
| I WebWomans webshop kan du hente den komplette version af “facebook forretning” . | |
| Vil du først se den gratis light-version, kan du hente den her. | |
| Hent gratis eBog om at oprette og bruge en Facebook Fanside |
eBogen ligger på Box.net, hvorfra du hurtigt, nemt og gratis kan se den – og downloade den. Den fylder cirka 3 MB
Få den nye version
Fan af WebWoman på Facebook eller fan Froberg Design på Facebook er altid de første, der får besked om den nye version.
Alle, der har købt den fulde version via WebWomans webshop har gratis adgang til kommende version af eBogen og får altid direkte besked via email med link til download, når der kommer en ny version.
Den nye version af eBogen fra Froberg Design og WebWoman Kommunikation hjælper dig ikke kun med den tekniske udfordring, men indeholder også stribevis af råd om at komme godt i gang, få fans og bruge siden effektivt til markedsføring.

Dit Facebook profil-billede bruges til reklame
Er du fan af sider på Facebook-side, ender dit profilfoto højst sandsynligt med at blive brugt i reklamer for samme side. Facebook har nemlig netop gjort det både muligt og nemt at bruge andres profilbillede som reklame – blandt andet på hjemmesider, hvor man kan præsentere sine Facebook-fans.
Når det drejer sig om annoncer på Facebook, bliver dit profilbillede kun blive vist for dine Facebook-venner. Og det er dit profilbillede, der i givet fald bliver vist – ikke et fra dine fotoalbums.
Billedet vises altså kun, hvis du har meldt dig som FAN af en virksomheds Facebook-SIDE. Det bliver med andre ord kun vist for dine venner og kun i forbindelse med sider, du synes godt om.
Få flere fans – eller færre i en fart
Facebook lover os, der har en SIDE, at vi kan “Få flere fans ved at promovere denne Side på dit eget site”. Og serverer den kodestump, der skal indsættes for at få en Facebook-fanboks eller et Facebook-badge på website, blog eller sociale netværksprofil
SIDENS ejer skal blot placere koderne – og vupti bliver Facebook-siden præsenteret på websitet med profilbilleder af ens fans. Og fornavn under billedet.
Virkningen kan du se demonstreret her:
Som bruger af Facebook har du kort sagt ingen sikker kontrol over, hvor dit profilbillede bliver brugt. Har du profilfoto på din Facebook-profil kan du lige så godt indstille dig på, at det bliver vist i andre sammenhænge. Kan du ikke lide det, skal du fjerne dit profilbillede fra din Facebook-profil eller slette dig som fan af Facebook-sider
Det nye i sagen er, at Facebook har gjort det nemt for almindelige mennesker at udnytte muligheden. Facebook-sider har nemlig hele tiden været tilgængelige for alle – også for folk, der ikke har en profil på Facebook. Det har hele tiden været muligt at offentligheden med et enkelt klik kan se, hvem der er fan af en bestemt virksomhed eller forenings hjemmeside.
Det interessante ved historien er derfor ikke først og fremmest, at virksomheder kan bruge deres side på den måde – men snarere, om vi nu igen hører ramaskrig fra de tusindvis af Facebook-brugere, der ikke forlængst har sat sig ind i, hvad det indebærer at være medlem på Facebook og præsentere sine fotos.
Sådan fjerner du facebook-applikationer
Pas på med, hvilke småprogrammer du giver adgang til din Facebook-profil. Her har du et link til at rydde op i bunken, hvis du har en mistanke om, at du har sagt ja til for meget
Enhver Facebook-bruger får sjove hilsner, opfordringer til at deltage i quizzer diverse, kram, blomster og en masse andet fnidder. En intelligenstest, der slutter med at bede om brugerens mobilnummer, så vedkommende kan få resultatet af intelligenstesten, er en af de mere udbredte. Den har 377.377 aktive brugere pr. måned!
Og intelligent er det ikke, at aflevere sit mobilnummer. Det får nemlig dyre sms i hobetal til at tikke ind på mobilen. DR1 forbruger-programmet Kontant tirsdag 21. april 2009 handlede især om Facebooks intelligenstest.
Det vil sige…. det er ikke Facebooks intelligenstest. Det er et program, der er udviklet af et firma, som bruger Facebook til at komme i kontakt med millioner af brugere, der åbenbart er særdeles tillidsfulde og meget lidt mistroiske mennesker.
Skal vi skyde skylden på Facebook
Og sådan er det med utallige af de små “sjove”, “søde” applikationer, som de kaldes. At de udnytter og misbruger vores tillid. Det er små programmer, som brugeren ikke kan anvende uden først at give det tilladelse til at få adgang til oplysninger om brugeren. Og oplysninger om vedkommendes venner. Oplysninger, der er guld værd for annoncører. Godt nok er der meget grimt at sige om Facebook, som eksempelvis ikke respekterer brugernes ophavsret til billeder og andre materialer, der lægges ind på profilen. Men alle de besynderlige småprogrammer, som folk hopper på for dermed at udlevere vennerne, dem kan man ikke laste Facebook for. De er lavet af andre firmaer, der blot præsenterer dem via Facebook. På præcis samme møde, som vi dagligt præsenteres for ulovligheder, fup og fiduser via utallige andre kanaler på internet.
Her er linket til, hvor du kan fjerne diverse applikationer fra din profil
Her er den berømte – nu berygtede – intelligenstest (som koster dig en formue at bruge!)


