Posts Tagged ‘Journalistik’

Danske aviser og magasiner er ikke på Pinterest – endnu

Times Magasine er på Pinterest. Danske aviser, ugeblade eller magasiner har jeg ikke fundet…..  Endnu!

Pinterest er et oplagt medie at bruge for journalister, aviser, ugeblade, magasiner.

Ikke mindst hvis målgruppen er kvinder mellem 30 og 50 – fordi det lige nu er dem, der er flest af på Pinterest.

Efter sigende er det anderledes i England, hvor over 50% af profilerne er mænd.

Time Magasine, som i 2011 udråbte Pinterest til at være et af årets 50 bedste websites,  er et godt eksempel på, hvordan et magasin kan udnytte Pinterest til at præsentere:

“Breaking news & current events from around the globe.”

Times Magasine har oprettet flere forskellige boards og bruger blandt andet Pinterest til at præsentere:

Forsider

Times gamle forsider – giver et spændende indblik i ikke bare magasinets histore, men også i vores alle sammens fortid.

Time Covers viser de nyeste forsider

Interviews

Der er et board med præsentation af interviews – billeder, videoklip og link til det fulde interview.

Medarbejdere

Time Staff viser medarbejderne – ikke kun deres portrætter (i sort/hvid) men også med en beskrivende tekst til hver.

Bøger og anmeldelser

TIME books – et coverfoto af bøger, der er anmeldt.
En kort omtale af hver bog.
Et link til anmeldelsen.

Og Pinterest brugere kan kommentere, like og pinne.

I skrivende stund (16. februar 2012) har Times book-board 4168 followers.

Jeg vil skyde på, at tallet vokser eksplosivt de kommende måneder!

Det er et oplagt eksempel på, hvordan Pinterest med fordel kan bruges.

Vi bruger i høj grad Pinterest – og andre sociale medier – til at iscenesætte os selv; til at præsentere os for omverdenen.

Enhver bogorm og Pinterest-bruger vil elske at vise sit bogvalg frem.

Aviser, ugeblade, magasiner kan på tilsvarende vis præsentere anmeldelser af film, musik, koncerter, restauranter, produkter……

Få brugerne til at dele – lovligt

Problemet med Pinterest er, at brugerne nemt kan dele billeder, de ikke har lov til at dele. Og de gør det, fordi det er nemt. Mange uden tanke for, om det er lovligt.

De fleste danske medier – hvis ikke alle – har opdaget, at det er vigtigt at give bruger/læserne muligheder for at dele via Facebook, Twitter, Google+ De samme medier  bør snarest muligt tage stilling til læsernes lyst til at dele billeder via Pinterest.

Vil det være OK – også med fotograferne – at billederne spredes? Eller vil danske medier og fotografer forfølge læsere, bloggere og Pinterest-brugere, der pinner billeder i strid med ophavsretsloven?

Mange vil gøre det uden at være klar over, at det kan koste dem dyrt.

Andre vil lade være, fordi de frygter et økonomisk efterspil.

Brug Pinterest knappen

Det vil være en fordel for alle parter, at medierne tager stilling til Pinterest – og eventuelt tydeligt signalerer, om de er med på vognen – eksempelvis ved at sætte en Pinterest button ved siden af knapperne til Facebook, Twitter og Google+

Giv mig et tip om danske medier på Pinterest

Finder du danske aviser, ugeblade, magasiner på Pinterest, må du meget gerne give mig et hint, så jeg kan præsentere dem. Post en kommentar og et link.

Følg Facebook sider du ikke “synes godt om”

Journalister kan være nærtagende – eller bare påpasselige – med at signalere, hvad de “synes godt om”. Mange journalister bryder sig af gode grunde ikke om at “synes godt om” diverse politikere, politiske partier og organisationer – af frygt for, at nogen tror, de virkelig synes om

Journalister bestræber sig på at være objektive frem for at tage parti for nogen. Det betyder, at mange journalister ikke bryder sig om at følge sider på Facebook. Fordi de dermed kommer til at stå som “fan” af siden. Deres kontrafej popper op i forbindelse med siden og det kunne få nogen til at tro, at de sympatiserer med siden.

Den modvilje er de såmænd langt fra alene om. Mange undlader at følge sider på Facebook, fordi de ikke på nogen måde vil associeres med siden.

Fra “fan” til “like”

Mest af alt er det synd for sidernes ejere. De fleste sider ville uden tvivl få langt flere “abonnenter”, hvis vi vi ikke var tvangsindlagt til at lade som om vi “synes godt om”. Indtil efteråret 2010 skulle man trykke “bliv fan af” for at følge en side, men Facebook lavede det om til “like” – og det var et stort fremskridt for siderne, der fik flere brugere. Men selv “synes godt om” har den konsekvens, at mange undlader at følge sider. Og det er synd – både for sidens ejere og for dem, der går glip af nyttig information og inspiration.

Overvåg sider i hemmelighed

Vil du følge sider på Facebook eller profiler på Facebook uden at trykke “synes godt om”, findes der en smart alert-funktion, der sender dig mail med information om opslag og kommentarer. Brug det, hvis du vil holde dine politiske sympatier for dig selv. Eller, hvis du vil smugkigge hos konkurrenterne uden at blivet grebet med fingrene i småkagedåsen.

Du kan selv finindstille, hvornår du vil have en alert og hvor ofte.

Ved hjælp af HyperAlerts kan du følge sider på Facebook uden at være fan af siden. Uden at andre end du selv kan se, at du følger med.

Til højre har jeg brugt funktionen på to kendte, danske politikere, hvis sider jeg ikke har meldt mig som såkaldt “fan af”.

Flere alerts på samme side

Du kan endog opsætte flere alerts på den samme side.
Og er du lidt ferm på fingrene, kan du kombinere HyperAlerts med regler i dit mailprogram, så mail fra HyperAlerts eksempelvis sorteres ud af din indbakke og ned i en særlig mappe. Eller måske der er sider, du følger så nøje, at du gerne vil have en pop-frem-på-skærmen-besked, straks efter der er sket noget på siden, som HyperAlerts har registreret. Og den er sædvanligvis ganske kvik!

HyperAlerts kan derfor være en fordel at bruge uanset du har trykket “synes godt om” en side eller ej.
Jeg bruger eksempelvis HyperAlerts til at overvåge mine egne sider og de sider, jeg administrerer for andre. Så er jeg fri for at holde øje med, om der sker noget. HyperAlerts sender mig en mail når og hvis der sker noget på siden.

Opret en side og brug den til at følge sider

En anden mulighed er at oprette en “neutral side” på Facebook og lade den følge de sider. Det giver dog ikke helt de samme muligheder for at følge med i en sides liv.

Find flere sider på Facebook

http://www.facebook.com/pages/browser.php kan  du få en oversigt over sider. Det er ikke en optimal oversigt, men giver dog en slags overblik.

Facebook har en side for journalister

Facebook har i øvrigt lavet en side for journalister

Læg mærke til, at der i venstre side af siden er en række link (under sidens profilbillede) til diverse guides.

Facebooks side for journalister

Skriv effektive tekster til nettet

Søger du et kursus i at skrive til nettet? Denne tekst er skrevet til dig, der vil lære at producere “killer web content” – altså kommunikere effektivt og målrettet

Før du vælger et kursus i at skrive godt på nettet, er det ikke uden betydning, at du ved helt præcist, hvad der er dit mål med at skrive. Du skal bruge netop den teknik, der passer til formålet. Hvad der er optimalt i det ene tilfælde, kan være uheldigt i andre situationer.

Vælg det rigtige kursus, hvis du vil kommunikere effektivt på nettetJeg kender journalister, der kan skrive røven ud af bukserne på de fleste. Hvis de skriver på papir. Men deres fremragende tekster fungerer ikke nødvendigvis på nettet. Ord, der er effektive på papir, kan nemlig være virkningsløse på web.

At skrive fejlfrit, kort og præcist, er langt fra nok på nettet.

Du kan sagtens finde “Gode tips til effektiv kommunikation på nettet“. Men vær opmærksom på, at et af de gennemgående råd er, at du skal skrive til målgruppen og  formålet. Og det er ikke mindst dér, udfordringen ligger.

  • Journalistiske nyheder på nettet skal helst score mange hit – for at sikre annonceindtægter. Webjournalisten skal blandt andet kunne skrive æggende, vækkende og dækkende.
  • Tekster, der skal overbevise – sælge en vare, en service eller et budskab - kræver  andre teknikker
  • Hvis det er søgning på Google og andre søgemaskiner, der skal lokke læserne til, skal skribenten have teknisk indsigt i, hvordan søgemaskiner virker. Samt deltajeret viden om, hvordan folk søger
  • Vil du blogge for at underholde og vække debat, er den tekniske og sproglige præstation mindre vigtig, end om du har noget interessant på hjerte.

Vejen til effektive tekster på nettet kan derfor ikke sættes på en formel og serveres som 8-9-10 enkle råd.
Metoden afhænger nemlig af: hvad du vil med teksterne, hvor de præsenteres, for hvem, hvorfor og hvordan.