Journalister bestræber sig på at være objektive frem for at tage parti for nogen. Det betyder, at mange journalister ikke bryder sig om at følge sider på Facebook. Fordi de dermed kommer til at stå som “fan” af siden. Deres kontrafej popper op i forbindelse med siden og det kunne få nogen til at tro, at de sympatiserer med siden.

Den modvilje er de såmænd langt fra alene om. Mange undlader at følge sider på Facebook, fordi de ikke på nogen måde vil associeres med siden.

Fra “fan” til “like”

Mest af alt er det synd for sidernes ejere. De fleste sider ville uden tvivl få langt flere “abonnenter”, hvis vi vi ikke var tvangsindlagt til at lade som om vi “synes godt om”. Indtil efteråret 2010 skulle man trykke “bliv fan af” for at følge en side, men Facebook lavede det om til “like” – og det var et stort fremskridt for siderne, der fik flere brugere. Men selv “synes godt om” har den konsekvens, at mange undlader at følge sider. Og det er synd – både for sidens ejere og for dem, der går glip af nyttig information og inspiration.

Overvåg sider i hemmelighed

Vil du følge sider på Facebook eller profiler på Facebook uden at trykke “synes godt om”, findes der en smart alert-funktion, der sender dig mail med information om opslag og kommentarer. Brug det, hvis du vil holde dine politiske sympatier for dig selv. Eller, hvis du vil smugkigge hos konkurrenterne uden at blivet grebet med fingrene i småkagedåsen.

Du kan selv finindstille, hvornår du vil have en alert og hvor ofte.

Ved hjælp af HyperAlerts kan du følge sider på Facebook uden at være fan af siden. Uden at andre end du selv kan se, at du følger med.

Til højre har jeg brugt funktionen på to kendte, danske politikere, hvis sider jeg ikke har meldt mig som såkaldt “fan af”.

Flere alerts på samme side

Du kan endog opsætte flere alerts på den samme side.
Og er du lidt ferm på fingrene, kan du kombinere HyperAlerts med regler i dit mailprogram, så mail fra HyperAlerts eksempelvis sorteres ud af din indbakke og ned i en særlig mappe. Eller måske der er sider, du følger så nøje, at du gerne vil have en pop-frem-på-skærmen-besked, straks efter der er sket noget på siden, som HyperAlerts har registreret. Og den er sædvanligvis ganske kvik!

HyperAlerts kan derfor være en fordel at bruge uanset du har trykket “synes godt om” en side eller ej.
Jeg bruger eksempelvis HyperAlerts til at overvåge mine egne sider og de sider, jeg administrerer for andre. Så er jeg fri for at holde øje med, om der sker noget. HyperAlerts sender mig en mail når og hvis der sker noget på siden.

Opret en side og brug den til at følge sider

En anden mulighed er at oprette en “neutral side” på Facebook og lade den følge de sider. Det giver dog ikke helt de samme muligheder for at følge med i en sides liv.

Find flere sider på Facebook

På http://www.facebook.com/pages/browser.php kan  du få en oversigt over sider. Det er ikke en optimal oversigt, men giver dog en slags overblik.

Facebook har en side for journalister

Facebook har i øvrigt lavet en side for journalister

Læg mærke til, at der i venstre side af siden er en række link (under sidens profilbillede) til diverse guides.

Før du vælger et kursus i at skrive godt på nettet, er det ikke uden betydning, at du ved helt præcist, hvad der er dit mål med at skrive. Du skal bruge netop den teknik, der passer til formålet. Hvad der er optimalt i det ene tilfælde, kan være uheldigt i andre situationer.

Jeg kender journalister, der kan skrive røven ud af bukserne på de fleste. Hvis de skriver på papir. Men deres fremragende tekster fungerer ikke nødvendigvis på nettet. Ord, der er effektive på papir, kan nemlig være virkningsløse på web.

At skrive fejlfrit, kort og præcist, er langt fra nok på nettet.

Du kan sagtens finde “Gode tips til effektiv kommunikation på nettet“. Men vær opmærksom på, at et af de gennemgående råd er, at du skal skrive til målgruppen og  formålet. Og det er ikke mindst dér, udfordringen ligger.

• Journalistiske nyheder på nettet skal helst score mange hit – for at sikre annonceindtægter. Webjournalisten skal blandt andet kunne skrive æggende, vækkende og dækkende.
• Tekster, der skal overbevise – sælge en vare, en service eller et budskab - kræver  andre teknikker
• Hvis det er søgning på Google og andre søgemaskiner, der skal lokke læserne til, skal skribenten have teknisk indsigt i, hvordan søgemaskiner virker. Samt deltajeret viden om, hvordan folk søger
• Vil du blogge for at underholde og vække debat, er den tekniske og sproglige præstation mindre vigtig, end om du har noget interessant på hjerte.

Vejen til effektive tekster på nettet kan derfor ikke sættes på en formel og serveres som 8-9-10 enkle råd.
Metoden afhænger nemlig af: hvad du vil med teksterne, hvor de præsenteres, for hvem, hvorfor og hvordan.