Posts Tagged ‘Kunder’
Sådan bliver Facebook fans gode ambassadører
En Facebook side med under 100 fans kan være bedre markedsføring end en side med mange fans
At “Lille og vågen” er bedre end “stor og doven” gælder også på Facebook. Den, der er vågen, interesseret i sine fans og formår at engagere dem, når nemlig ud til langt flere end den, der skraber en masse passive fans til sig.
Vil du vurdere, om en side har succes på Facebook, er det ikke primært antallet af fans, du skal vurdere det på
Skab ringe i vandet
En fan er ikke bare en fan. Der findes tre forskellige slags fans – og det gælder om at have de rigtige: Dem, der skaber ringe i vandet og spreder viden om din forretning og din service.
Tre slags fans – en tommelfingerregel
Størstedelen af de mennesker, der følger en side på Facebook læser med i baggrunden og bidrager aldrig på nogen måde til indholdet. Princippet kaldes Participation Inequality og betyder følgende:
- 1% af dine fans vil være meget aktive
- 9% af dine fans vil være aktive ind imellem
- 90% læser passivt med i baggrunden
Det er de to første typer fans, du har mest gavn af.
Lad mig forklare med to eksempler, hvorfor få fans kan være bedre markedsføring end mange.
Den store og dovne har 1.000 fans – men får ikke meget ud af dem

GLOBEN FLAKKET - Sådan ser en side ofte ud, når den ikke udnyttes optimalt. Der er for lidt liv på den. For få kommentarer, for få "synes godt om" og for får billeder til at peppe op og fange interessen. Men det vil ikke være umuligt at gøre den til et samlingspunkt for kunderne.
“Den store” poster måske jævnligt statusopdateringer. “Dovenskaben” handler altså ikke om kvantitet, men om kvalitet. Om ikke at være engageret i sine fans. Om ikke at være lydhør. Om ikke at bruge tid på at sætte sig i modtagers behov.
Det kræver en indsats og tager tid at opbygge det gode forhold til sine fans, der gør en side til effektiv markedsføring
Og det er ikke nok at skrabe fans til sig – eksempelvis ved at lokke med gevinster, som flere store virksomheder på Facebook har gjort.
Det er heller ikke nok – ikke engang nødvendigt – at skrive en masse statusopdateringer.
Og det handler slet ikke om at poste reklame!
Passive fans er tegn på en side, der ikke fungerer
Mange sider har passive fans, der sjældent reagerer på det, der postes. Måske er indholdet bare for kedeligt og ligegyldigt. Eller så professoinelt, at det er svært at bidrage med mere? I hvert fald er der kun få, der reagerer. I værste fald reagerer de negativt.
Hvis dine fans ikke trykker “synes godt om”, ikke kommenterer og ikke deler med vennerne, er det som at holde tale (uden mikrofon) på et diskotek, hvor musikken brager løs. Ingen i lokalet hører, hvad du siger.
Den lille og vågne har 100 fans – som markedsfører hende effektivt
“Den vågne” poster ikke nødvendigvis ret mange statusopdateringer på Facebook – nogle gange bliver det måske til tre om dagen. Andre gange bliver det til tre statusopdateringer på en uge. Men “den vågne” er engageret i sine fans og kender dem – eller viser i det mindste interesse for at lære dem og deres behov at kende.
Den lille og vågne kender sine fans så godt, at hun stort set hver gang formår at poste statusopdateringer, som fans synes godt om, kommenterer eller deler med andre. Og det gør faktisk en forskel, der er til at tage og regne på. Det er det, der skaber ringene i vandet.
Sådan får du flere kommentarer:
Træk facebook ind på din hjemmeside
Fans skal “synes godt om”, kommentere eller dele
Hver gang en fan reagerer på din statusopdatering ved at klikke “synes godt om”, kommentere eller dele, når din statusopdatering ud til vedkommendes venner på Facebook.
Hvis blot ti af dine fans deler med hver 300 venner, kan din statusopdatering nemt ende med at blive set af 100 fans + 3.000 af deres venner. Og således kan blot 100 fans på Facebook nemt betyde, at du trænger igennem til langt flere end den, der taler for 1000 fans, der ikke hører efter.
kiropraktorhuset.dk
Er ved at lægge sidste hånd på et website til en kiropraktor i Silkeborg. Lavet på WordPress, så kunden selv kan tilføje, rette og slette i indholdet.

Lagkagen på dette billede viser, hvorfor SEO – også kaldet søgemaskineoptimering – ikke altid er den mest effektive metode til at skabe trafik på dit website. “Kagen” er fra et websites statistik (Google Analytics)
Google har leveret mindre end halvdelen af de besøgende til websitet der fremviser denne statistik – nemlig den blå del; bunden af statistikken. Og der er endda tale om et website, der klarer sig særdeles godt målt med Googles SEO-målestok.
