Nemt nok. “Piece of cake”, som det hedder på udenlandsk.
Du kan dele dine venner op i lister. Færøske venner på en liste. Danske på en anden. Engelske på en tredie. Det gør du ved først gå ind på dine lister over venner
Vælg “opret en liste” og kald den eksempelvis “Færøske venner”
Tilføj de af dine venner, der taler færøsk
Når listen – eller listerne – er oprettet, går du ind på din profil for at skrive en statusopdatering… på færøsk.
Ved siden af den blå “Slå op” knap åbner du boksen og vælger listen med færøske venner.
Voila – nu sendes din færøske statusopdatering kun til de af dine venner, der forstår færøsk.
Du kan lave utallige lister på samme måde.
Lav en over nærmeste familie. Så kan du sende statusopdateringer, som kun ses af nærmeste familie.
Du kan vælge lister fra og til hver gang du sender en statusopdatering.
Men du kan også vælge, at en bestemt gruppe som udgangspunkt skal udelukkes fra at se dine statusopdateringer – så de kun ser, hvad du skriver, når og hvis du aktivt vælger dem til.
Det er lidt bøvlet konstant at skulle forholde sig til og indstille, hvem der må se hvad, så jeg vil anbefale, at du som udgangspunkt vælger de indstillinger, der passer til de fleste af dine statusopdateringer – så du kun skal vælge indstillinger i undtagelsestilfælde.
En ting er teknikken i at lave listerne og bruge dem. Den tager jeg om lidt.
Noget andet er at beslutte, hvordan dine Facebook venner skal grupperes i lister.
Grundlæggende kan du bruge lister på to måder:
Overvej først og fremmest, hvem der skal inkluderes og ekskluderes. Som regel er det afgørende for brugen af dine lister, at du har lavet den efter du har besluttet, om den primært skal bruges til at ekskludere eller inkludere.
Der er et valg, der er helt oplagt: hvad er for privat til, at alle skal se det.
Hvad er så intimt, at kun nærmeste familie eller kun de nærmeste venner må se det?
Skelner du sådan, kan det eksempelvis være oplagt at lave lister, der er baseret på alder og familiemæssige status:
Men det kan måske også være passende med lister, der mere udspringer af, hvilke interesser du deler med de pågældende.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at folk kan være på mere end én liste.
Måske har du en liste over familie, der også omfatter de yngste i familien. Det udelukker ikke, at eksempelvis børn både er på listen over familie og børn.

Grundlæggende kan du vælge mellem Alle, Venners venner, Kun venner og Brugerdefineret
Vil du skrive til en af dine egne lister – eller udelukke en af dine lister fra at se din statusopdatering, skal du ind i “brugerdefineret” og vælge listen.
Øvelse gør mester. Og det er nemmere at forstå listerne ved at bruge dem i praksis end ved at læse om dem.
Lister kan du bruge til at organisere, hvem af dine venner, der må se hvad. Grupper kan bruges på samme måde – og er endda i mange tilfælde et bedre valg end listerne, som kan være tidkrævende og bøvlede at administrere, hvis du skriver mange statusopdateringer.
Jeg synes personligt det er nemmere kun at have de Facebook-venner, der må se stort set alle mine statusopdateringer – og kommunikere med alle andre via grupper eller på helt andre måder end Facebook.
Grupper på Facebook har i øvrigt yderligere den fordel, at den kan bestå af folk, der ikke indbyrdes er venner. De kan eksempelvis bruges af en både forældre, elever og lærere i en skole – uden at deltagerne behøver være Facebook-venner.
Grupper kan være velegnede til skoleklasser. Til grupper af kolleger på samme arbejdsplads. Til folk med et fagligt interessefælleskab. Og grupper kan være mere eller mindre lukkede.
Læs også:
Pas på Birger og børnene på Facebook