Posts Tagged ‘Markedsføringsloven’
Sådan laver du en lovlig konkurrence på Facebook
Pas på, hvis du vil lave en konkurrence på Facebook. Mange gør det i strid med Facebooks regler – eller ligefrem ulovligt ved ikke at overholde dansk markedsføringslov
Lad dig ikke inspirere af, hvordan andre gør det!
De fleste af de konkurrencer du ser på Facebook er nemlig i strid med reglerne eller ulovlige.
Og det er både små enkeltmandsvirksomheder og store multinationale virksomheder, der gør det forkert.
Sær dig derfor ind i reglerne.
Eksempler på, hvad du ikke må:
- Du må ikke bruge Facebook til af afvikle konkurrencen – medmindre du bruger en særligt udviklet applikation
- Du må ikke udråbe vindere på Facebook
- Du må ikke kontakte vindere via Facebook
- Du må ikke opfordre folk til til at invitere venner til din Facebook-side
- Du må ikke få folk til at uploade og tagge billeder for at være med i konkurrencen
- Du må ikke lade folk være med i en konkurrence bare fordi de er fan af din side. De skal eksplicit have tilmeldt sig til din konkurrence
Blæs på reglerne…
Nogle gange kan gevinsten ved at bryde regler være større end risikoen.
Nogle gange er risikoen lille – men konsekvensen af at blive grebet kan være for stor.
Jeg fortæller dig ikke om reglerne for at vifte med den moralske pegefinger – selv om jeg bestemt mener det er umoralsk og konkurrenceforvridende at benytte sig af ulovlige metoder.
Jeg overlader det til dig selv at vælge, om du vil gøre noget i strid med Facebooks regler – men gør det i det mindste bevidst, vidende, velovervejet og kalkuleret! Mange af dem, der kvajer sig med konkurrencer gør det desværre i den tro, at de gør det rigtige, det lovlige.
Sæt dig også ind i dansk markedsføringslov. Hold dig til den, hvis du ikke vil risikere at irritere folk i hobetal – og hvis du ikke vil risikere at få en bøde for eksempelvis at spamme folk.
Hvad risikerer du ved at overtræde reglerne
- Det kan koste dig irriterede fans
- Det kan koste dig dårlig omtale
- Det kan koste dig kunder
- Din personlige Facebook profil kan blive lukket
- Din Facebook side kan blive lukket

Vid hvad du gør, før du trykker på knappen til en konkurrence på Facebook
Risikoen for at få lukket side og profil er ikke ligefrem stor. Mange slipper godt da også godt fra det – men ikke alle.
Risikoen for dårlig omtale er sandsynligvis større.
Det kan også koste dig klækkelige bøde at overtræder den danske markedsføringslov.
Konkurrenter og utilfredse kunder kan skade dig
Facebook opdager ikke uden videre, at du har krænket deres regler! Den risiko er næppe ret stor.
Men i bunden til venstre af Facebooks sider findes linket “Anmeld side” .
Derfra kommer den største fare.
Linket er nemlig ikke beregnet til at skrive en positiv anmeldelse af din forretning eller side.
Det er beregnet til at ANGIVE en side for at snyde, svindle, genere, chikanere etc.
Snyder eller spammer man, skal man derfor kalkulere med, at vrisne kunder og/eller misundelige konkurrenter kan finde på at anmelde ens side for brud på reglerne.
Har du ikke råd til at få lavet en lovlig applikation til din konkurrence
De følgende råd er til dig, der ikke har råd til at betale et firma for at få udviklet en særlig applikation til formålet.
Du skal vide, at det er et af Facebooks krav – at konkurrencer afvikles via en såkaldt 3. parts applikation.
Uden en sådan kan du godt glemme alt om at afvikle konkurrencer på Facebook uden at være på kant med reglerne.
Tips og tricks til at lave lovlige konkurrencer på Facebook
Er du lidt kreativ, kan du godt bruge Facebook til at sætte strøm til dine konkurrencer.
Det er eksempelvis ikke forbudt at fortælle på Facebook, at du har lavet en konkurrence på din blog eller hjemmeside.
Du kan også linke til konkurrencens side på nettet.
Saxo.com fortæller på Facebook om deres konkurrence
Kort og godt skal du afvikle konkurrencen uden for Facebook – men du kan fint fortælle om den på Facebook.
- Lav en fin og flot side på dit website om konkurrencen
- Skriv et indlæg på din blog om konkurrencen
Det vil i mange tilfælde virke lige så godt som de ulovlige metoder. Hvis ikke endda bedre!
Her er der flere tips og tricks om ulovlige konkurrencer på Facebook


