Posts Tagged ‘Undervisning’

Gør du nok for at blive fundet af dine kunder

Bliv omtalt på Menti hvis du underviser og vil i kontakt med folk, der søger en workshop eller et kursus

Gør noget aktivt for, at der bliver talt om dig - de rigtige stederJeg har lige taget min egen medicin – tjekket, om jeg er online de steder, hvor mine potentielle kunder læser med. Altså der, hvor netop mine kunder kan tænkes at lede.

Og jeg har på den måde fundet et nyt website, der kan blive guld værd, hvis man – som jeg – underviser og arrangerer kurser og workshops.

Klik ind på Menti, hvis du underviser. Opret en profil. Gør det nemmere at blive fundet af potentielle kursister.

Og Menti er bare et enkelt eksempel. Der findes masser af sådanne sites, som du kan udnytte positivt. Led efter dem. Spørg dine kunder, hvor de søger… når de søger efter en som dig. Eller efter det, du kan. Spørg dem også, hvilke søgeord de vil bruge. Og tjek om du taler samme sprog som dine kunder. Det batter ikke meget at tilbyde kurser, hvis folk søger et kursus.

Sørg for at blive linket til

Med et fint ord hedder det reputation management. Og det handler ikke kun om uetiskle forretningsmænd, der forsøger at bekæmpe eller fjerne dårlig omtale på nettet – men også om, at du selv skal være aktiv og sørge for at blive omtalt de rigtige steder.

Klæd dig pænt på, hvis du bliver omtalt

Brug Google Alert til at holde øje med, om der bliver talt om dig på nettet. Og bliver der skrevet om dig i avisen, på Facebook, i blog-indlæg, kan det være en fordel, at du gør dit website klar til de besøgende, der kommer til på grund af linket. Er du så heldig, at en af Politikens prominente bloggere linker til din blog i et indlæg om reputation management, så gør klar til, at der kommer læsere, der har interesse for netop det emne.

Hvor taler de om dine fagområder

Brug også Google Alert til at holde øje med, hvor der bliver talt om de emner, du arbejder med – og hvad der bliver talt om. De steder skal du måske ind og give dit besyv med. Bidrag med noget fornuftigt – eksempelvis på andres blogindlæg. Det er OK, at du ved samme lejlighed efterlader et link. Men smid ikke om dig med ligegyldige kommentarer bare for at efterlade et link til dig selv. Det vil bidrage til dårlig omtale.