Selv amatører kan i dag lave en flot hjemmeside. Uden at have erfaring med webdesign. Men amatøren laver også fejl og alvorlige mangler - og ser dem ikke

Gode, professionelle designskabeloner har gjort det hurtigere og billigere end nogensinde at lave superflot webdesign. Det narrer mange. De ser nemlig ikke fejlene.

Flot webdesign kan sagtens dække over mange og alvorlige problemer, der er skjulte for det utrænede øje. Med håndværksmæssig viden om webdesign og webkommunikation er det ofte nemt at se, at websitet ikke er egnet til online marketing.

Du kan selv vurdere, om du synes, dit website er flot. Det kan dine venner og bekendte også. Men smag og behag er som bekendt en individuel sag. Personlige, subjektive vurderinger er langt fra nok.

Professionelle og uddannede designere arbejder ikke kun med kosmetisk dekoration og pynt. Vi har en hel værktøjskasse af teknikker, principper og metoder: designprincipper, gestaltlove, farvelære, formater, det gyldne snit, Hicks lov, kontrasttyper.

Vi kigger ikke kun på, om websitet er pænt, men holder øje med 117 detaljer, der ofte er langt mere afgørende.

Det er som at sætte en byggesagkyndig til at gennemgå et hus. Vedkommende er ikke optaget af, om arkitekturen er flot. Om murstenene er pæne. Om badeværelset er lækkert indrettet. Om køkkenet er praktisk at arbejde i. Om stuen er velegnet til en stor eller lille familie….

Den byggesagkyndige kigger på håndværket. På husets tilstand. Er huset sundhedsskadeligt. Er det energimæssigt i orden?

Flotte designskabeloner kan snyde

Webdesign handler ikke om at lave et pænt website.

Webdesign til online marketing handler ikke om at dekorere, pynte og gøre det pænt, men om at kommunikere effektivt og skabe objektive resultater.

Flot design er ikke nødvendigvis godt design. Ofte endda tvært imod.

De er pæne…. men du vælger ikke denne type sko, hvis du skal trave på fjeldet.

Flotte sko - men passer de? Kan du gå i dem?Skal et website give resultater, skal man ofte vælge praktiske løsninger frem for de pæneste. Skal du løbe marathon eller på flere dages vandretur på fjeldet vil du heller ikke vælge højhælede designer-stilletter bare fordi de er smukke.

Mange moderne websites er “stilletter med pailletter” - smukke, æstetiske og lækre, men komplet uegnede til online marketing .

Grimme websites med dårlig typografi er der dog stadig masser af. Det handler som regel om, at websitet er rodet og uprioriteret - lavet af et menneske, der måske har styr på koder og teknisk opsætning, men aldrig har sat sig ind i hverken design eller kommunikation. Det svarer til at hyre køkkensnedkere som kokke - bare fordi de har “forstand på at samle et køkken”.

Webdesign handler ikke (kun) om æstetisk smag. Der er en lang række objektive kriterier - baseret på undersøgelser, statistik og erfaring - der skal være i orden, hvis du vil have et website, der giver resultater. Det kræver håndværksmæssig viden og erfaring.

Grundlæggende love om godt design

Lad os starte med gestaltlovene, som er næsten 100 år gamle, men stadig er fundamentet for grafisk design. Gestaltlovene er en række grundlæggende principper (love), der beskriver hvordan vi opfatter visuelle elementer. Designere bruger gestaltlovene til at skabe overskueligt, letforståeligt, brugervenligt design.

  • Er der gode kontraster mellem farve, form, størrelser, forgrund og baggrund. Er indholdet prioriteret. (loven og figur og baggrund)
  • Er ting enten tydeligt samlet eller tydeligt adskilt. (loven om nærhed)
  • Er der skabt ensartethed mellem elementer, der hører sammen eller kan det samme. (loven om lighed)
  • Er indhold rammet ind og samlet (loven om lukkethed)
  • Er det tydeligt, hvad der hører sammen og hvad der ikke hører sammen. (loven om forbundethed)

Design skal kommunikere - skabe trafik, leads og salg

Formålet med webdesign er at formidle noget - at kommunikere klart. Oftest for at sælge noget: varer, viden, service, ideer, overbevisninger.

Design handler ikke kun om at gøre det flot, men om at præsentere et budskab så det vækker interesse, skaber tillid og sælger.

Det vigtigste i webdesign er indholdet og budskabet. Målet er at præsentere et budskab optimalt. Det er ikke designet, der er målet.

Arbejder du med online marketing, skal dit website tiltrække masser af besøgende og forvandle fleste mulige besøgende til leads. Eksempelvis samle tilmeldinger til dit nyhedsbrev. Om det lykkes, handler både om indholdet og hvordan det præsenteres.

I testen bruges flere gange ordene keywords og carewords - så lige en defintion på, hvad de betyder.

  • Keywords er de ord, der får folk til at besøge dig website - det er eksempelvis de ord, de Googler efter.
  • Carewords er de ord, der får folk til at blive på dit website - læse videre, tilmelde sig dit nyhedsbrev.

 

webwoman_glade_kunder

TJEKLISTE

Næsten 117 punkter til at tjekke website, blodindlæg eller websider
Du skal helst kunne svare ja til alle spørgsmål i tjek-listen

Er der spørgsmål, du besvarer med et “ved ikke”, “tror ikke” eller “nej” er det sandsynligvis lig med, at der er plads til at forbedre.

orange-OK OVERORDNET DESIGN

  • Har du fastlagt nogle overordnede principper for dit design FØR du gik i gang med at designe sider og er principperne fulgt.
  • Har du fastlagt objektive mål for, hvad du vil opnå.
  • Har du fastlagt, hvad der er de 5-7 vigtigste årsager til, at folk besøger dit website - og designer du med fokus på kundernes mål.
  • Er du klar over, hvilke kundetyper, du vil undgå og hvilke du vil tiltrække og sælge til - og har du designet til dem.
  • Kan potentielle kunder hurtigt se, hvordan du adskiller dig fra konkurrenter.
  • Er det tydeligt, hvem siden henvender sig til, hvad du tilbyder, hvad websitet handler om. Er kernebudskaberne prioriteret og nemme at få øje på.
  • Har du truffet en beslutning om, hvad folk skal tænke (og føle) når de forlader dit website - og er det lykkedes. Har du ramt den stemning og stil, du ønsker.
  • Bruger du en designskabelon, der er baseret på et grid-system?
  • Har du sikret dig, at din stil er aktuel og harmonerer med moderne design?
  • Har du sørget for social proof - testimonials, anmeldelser, afstemninger, likes, kommentarer etc. der kan bidrage til at skabe tillid til det, du vil sælge?
  • Har du brugt psykologiske triggere i dit design?
  • Er dit indhold designet til de læsemønstre, der er dokumenteret ved hjælp af eytrack-kameraer

orange-OKTEKNISK OG PRAKTISK

  • Er der brugt responsivt webdesign på dit website
  • Er websitet teknisk søgemaskineoptimeret
  • Er indholdet organiseret, så det er nemt at finde rundt
  • Er der masser af interne link til indholdet

orange-OKCONTENT DESIGN

  • Er keywords og carewords fremhævet i tekster
  • Er der brugt tilpas mange mellemrubrikker i lange tekster
  • Er indholdet interessant og overskueligt - er keywords fremhævet
  • Er overskrifterne gode til folk, der scanner
  • Er der skabt et visuelt hieraki - er det vigtige fremhævet
  • Er der skabt ro - eksempelvis ved at bruge white space

orange-OKEr navigationen optimal?

  • Hvis du bruger både en primær og en sekundær menu, er det så klart for besøgende, hvad de finder i de til forskellige menuer
  • Er der under 8 punkter i den primære menu
  • Kan man navigere på websitet uden at bruge den primære eller sekundære menu
  • Er der brugt funktioner, der skaber flere og forskellige indgange til indholdet (mest læst, nyeste indlæg, relaterede indlæg etc.)
  • Har du overholdt diverse webkonventioner
  • Er der brugt farvet tekst, der kan skabe forvirring om link
  • Er der brugt understreget tekst, der kan skabe forvirring om link
  • Hvis der er et logo, linker det så til forsiden
  • Åbner alle interne link i samme vindue

orange-OKBLOGDESIGN

  • Bruger du kategorier og tags aktivt
  • Har du sørget at have under 8 kategorier
  • Er der nogle af dine kategorier, der kun har et-to indlæg
  • Er dine kategorier navngivet på en måde, der giver mening for besøgende
  • Undgår du, at dine blogindlæg er lange baner af grå tekst
  • Bruger du forskellige muligheder for at få folk til at læse flere indlæg (mest læste, seneste indlæg, relaterede indlæg etc.)
  • Bruger du listeopstilling i tekst, når det er muligt

orange-OKSimplicity

  • Er designet simpelt og renset for pynt, overflødige og distraherende detaljer.
  • Farver - er der brugt max fem farver
  • Har du farvekoderne til de farver, du vil bruge
  • Skrifttyper - er der brugt max tre skrifttyper
  • Er der brugt letlæselig skrift til brødtekst - eksempelvis sans serif
  • Er der brugt sans skrift, er den så udelukkende brugt til overskrifter og mellemrubrikker og andre korte tekststumper
  • Når du giver folk flere valgmuligheder, har du da sørget for, at reducere antallet til 5-7

orange-OKVisuelt hieraki

  • Er indholdet prioriteret, så besøgende uden videre kan se - skærmbillede for skærmbillede - hvad der er det vigtigste element på skærmbilledet?
  • Tekst: Er budskaber tydeligt prioriteret ved brug af markant forskellig skrift
  • Billeder: Er budskaber tydeligt prioriteret ved at bruge markant forskellige størrelser på billeder, elementer etc.
  • Skriftstørrelser - er mindste skrifttype mindst 16 px
  • Er der tydelig og markant forskel på H1, H2, H3 og almindelig tekst
  • Er der brugt tilstrækkelig kontrast på farver - sort på hvidt, lyst på mørkt, mørkt på lyst.
  • Er link tydelige, afviger de fra tekstfarve

orange-OKWhitespace

  • Er der arbejdet bevidst med at bruge luft omkring de forskellige elementer
  • Er der skabt ro med store billeder
  • Har du undgået at bruge mange små elementer pr. skærmbillede

orange-OKNavigation

  • Er der under 8 punkter (link) i din menu
  • Er der under 3 niveauer i din menu
  • Kan besøgende navigere i dit indholdet uden at bruge menuen
  • Er alle link beskrevet med gode tekster

orange-OKKonsekvens

  • Følger du nogle gennemgående principper
  • Er designstilen konsekvent på alle sider af samme type
  • Bruger du farver på en konsekvent måde
  • Er dine købsknapper lavet i en konsekvent stil
  • Er knapper til gratis information lavet i en konsekvent stil

orange-OKTilgængelighed

  • Fungerer designet godt på både laptop, tablet og smartphone
  • Kan alle tekst-elementer læses på smartphone
  • Kan afsnit overskues på smartphone
  • Fylder elementer altid mindre end ét skærmbillede på smartphone
  • Responsivt design: Bliver sidens elementer vist i rigtig rækkefølge på smartphone

orange-OKKonventioner

  • Er farvet tekst altid et aktivt link
  • Har link altid en anden farve end de gennemgående brødtekst
  • Linker logoet til forsiden
  • Er der kontaktoplysninger i headeren på alle sider
  • Er der kontaktoplysninger i footeren på alle sider
  • Er der en side med kontaktoplysninger og evt. kontaktformular
  • Er knapper aktive link
  • Virker formularer
  • Virker alle funktioner, som de skal

orange-OKTekster

  • Er tekstfarven markant anderledes end baggrundsfarven
  • Er teksterne skrevet med bevidst tanke på, at de skal læses online
  • Er tekstlinjerne tilpas korte (max cirka 65 enheder pr. linje)
  • Har du sørget for kun at bruge kursiv til enkelte ord
  • Har du sørget for kun at bruge fed skrift til enkelte ord og korte sætninger
  • Har du sørget for kun at bruge versale til enkelte ord og korte sætninger
  • Har du undgået tekstspalter med lige højrekant og lige venstrekant (Justify)
  • Har du sørger for kun at bruge centreret til enkelte ord eller korte sætninger
  • Er der tekstspalter, der er for lange
  • Er teksten designet til at hjælpe folk med at finde konkret information (keywords)
  • Er teksten designet til at vække interesse (carewords)
  • Er teksten designet til at gøre den nem at læse
  • Er teksterne søgemaskineoptimeret

orange-OKBilleder

  • Har du undgået slidere/billedkarruseller med skiftende billeder
  • Har alle billeder den rette størrelser og er de optimeret til webbrug
  • Er alle billeder navngivet logisk (er der tænkt på SEO)
  • Har du sikret, at billeder ikke ved en fejl er forsynet med et link
  • Har du sikret, at baggrundsbilleder ikke gør tekst svær at læse
  • Bruger du billeder af mennesker, folk kan spejle sig i
  • Bruger du kun gode fotos der matcher dine kunders livsstil og forventninger

orange-OKTre typer læsere, indhold og design

Er der designet bevidst til at vi scanner, skipper og læser. Der er stor forskel på, hvordan du skal designe forskellige typer indhold

  • indhold med masser af faktuelle informationer, inspiration
  • indhold til fordybelse, underholdning, eftertanke
  • indhold der skal overbevise, skabe tillid og sælge

orange-OKInformationssider

Informative sider skal designes til at folk scanner for at finde konkrete informationer

  • Er der brugt keywords og carewords
  • Er siden søgemaskineoptimeret
  • Er keywords og carewords placeret i overskrifter
  • Er keywords og carewords fremhævet i brødtekst
  • Er siden overskuelig og nem at navigere på, er det nemt at finde konkrete informationer

orange-OKBlogindlæg

Indhold, vi ofte forbyber os i - det er indhold, der underholder, indspirerer, informerer, engagerer

  • Er konklusionen - det vigtigste - nævnt i indledningen
  • Er indlæg designet til at få folk til at fordybe sig
  • Er der mange mellemrubrikker
  • Er der brugt keyword og carewords
  • Er indlæg søgemaskineoptimeret
  • Er der masser af trafik til dine blogindlæg
  • Bruger du dine blogindlæg til at føre folk videre til salgssider

orange-OKSalgssider

Indhold der skal sælge (skabe tillid og overbevise)

  • Er der masser af veje (link) til salgssider
  • Er der trafik nok til dine sider og indlæg
  • Er salgssider designet bevidst med henblik på, at læserne scanner og leder efter keywords
  • Er der brugt keywords og carewords på salgssiderne
  • Er der tydelig call to action

 

orange-OKMåler du dine resultater

  • Har du installeret indsamling af statistiske oplysninger på dit website og bruger du informationer til at forbedre designet
  • Hvor meget trafik er der til dit website - skaber det fremgang
  • Har du styr på, hvilke 5-10 sider/indlæg på dit website der er mest besøgt og bruger du de sider/indlæg til at skabe forbedring
  • Skaber dit design mange leads?
  • Skaber du fremgang

”Perfektion er ikke opnået, når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at fjerne.”
Antoine de Saint Exupéry, forfatteren til Den lille prins