Facebook præsenterede 10. februar nyt design på Facebook sider. Samtidig kom der nye smarte funktioner til

Du kan skifte til det nye design nu - og gør du det ikke selv, sker skiftet 11. marts. Facebook giver dig så at sige mulighed for at tilpasse dit profilbillede og andre detaljer før det nye design overtager din side.

Inden du skifter vil det være en fordel, at du undersøger konsekvenserne og mulighederne. Eksempelvis skal du være opmærksom på, at profilbilledet på det nye design er smallere end før.

I det store og hele synes jeg, at forandringen indebærer langt flere fordele end ulemper. Både for sidens besøgende og for administratorer.

Ændringerne handler både om funktioner og udseende.

Fanebladene er væk

Fanebladene i toppen af en Facebook side er forsvundet med det nye design. De faneblade, der bevares, flytter til venstre under profilbilledet.

Præsenter sidens ejere

Går du ind under REDIGER INDSTILLINGER > GRUNDLÆGGENDE OPLYSNINGER > FEATURED kan du vælge at præsentere sidens ejere/administratorer. Mange sider på Facebook er suspekte, fordi man ikke har nogen fornemmelse af, hvem der reelt står bag. Det er der nu mulighed for at råde bod på.

Email notifikationer

Sidens administrator kan vælge at modtage såkaldte notifikationer, når brugere poster en update eller kommenterer på siden. Du slår email-notifikationer til/fra ved at gå ind under REDIGER INDSTILLINGER > GRUNDLÆGGENDE OPLYSNINGER

Informationsboksen er flyttet

Boksen med information flyttes under menupunktet Oplysninger.

Nye dimensioner på profilbilledet

Profil-billedet ændrer dimensioner til 180 x 540 (før 200 x 600)

Brug de fem små fotos i toppen af siden

I toppen af Facebook siden kan man nu se fem små fotos – de seneste oploadede. Det er en smart funktion, som du kan bruge til for alvor at skille dig ud, så din side ikke lige alle de andre.

Hvordan vil du præsentere siden

Lige under de fem billeder i toppen er der to valgmuligheder, som besøgende præsenteres for.
De kan vælge at se ”Alle” eller ”Sidens opdateringer”.
Sidens administrator kan selv vælge, om sidens besøgende som udgangspunkt skal præsenteres for den ene eller anden mulighed.

Ekstra funktion til administrator

Under profilbilledet kan administrator vælge at se siden som almindelige besøgende ser den – eller som almindelige brugere ser

Reager med din side som afsender

Nu kan du kommentere på andres sider – som ”din side”.

Jeg vil med andre ord kunne reagere på andres side med ”WebWoman Kommunikation” som afsender i stedet for ”Lisbeth Scharling”.

Bidrag til din side med dit navn som afsender

Ligesom du kan deltage på andres sider med den firmaprofil som afsender, kan du også poste indlæg på din Facebook-side i eget navn. Før var der kun mulighed for at poste indlæg under sidens navn.

Før du har muligheden for at optræde under eget personlige navn på din side skal du redigere sidens indstillinger og vælge DINE INDSTILLINGER > INDSTILLINGER FOR OPSLAG. Fjern fluebenet, der markerer, at du altid optræder på vegne af din side.

Efterfølgende vil du via menupunktet KONTO vælge, om du vil optræde som din side eller personligt. Både på din egen side og på andres sider.

Anbefal andres sider

Hvis der er sider, du gerne vil anbefale, har du nu mulighed for at vise op til 5 sider, som din side synes godt om. De vil kunne ses under sidens profilbillede.

Vælg ny kategori til din side

Vil du ændre den kategori din side tilhører, kan det gøres ved at gå ind under REDIGER INDSTILLINGER > GRUNDLÆGGENDE OPLYSNINGER

Vil du vide mere om at bruge Facebook sider til markedsføring og branding, vil jeg anbefale dig at købe eBogen “Facebook Forretning - En praktisk guide om sociale medier, netikette og digital dialog

[wp_eStore_buy_now:product_id:1:end]

Dette indlæg vil blive opdateret løbende de kommende dage i takt med, at jeg bliver klogere på mulighederne.