Du kan få flere til at læse meget mere på dit website, hvis du bruger kategorier og tags optimalt. Men du skal bruge dem rigtigt og strategisk - ikke bare vælge kategorier og tags tilfældigt
Kategorier og tags er først og fremmest effektive metoder til at gøre det nemt for besøgende at finde rundt i indhold, de oplever som interessant og relevant.
Det er nok det vigtigste krav dit website skal opfylde.
Desværre sjusker mange med både indhold og navigation. Jeg ser rigtig mange forkerte (uhensigtsmæssige!) måder at bruge kategorier og tags på. Du får en liste om lidt.
Først en simpel men teknisk forklaring på, hvad kategorier og tags er.
Kategorier og tags bruges til at sortere indlæg i WordPress.
Kategorier og tags bruges altså til content, der sædvanligvis omtales som blogindlæg. Du kan ikke bruge kategorier og tags på sider.
Og husk, at du kan bruge blog-systemet til utallige formål. Eksempelvis til artikler, anmeldelser, guides, præsentation af produkter og meget mere.
Kategorier er som mapper eller skuffer
Kategorier er som ringbind - eller skuffer i et arkivskab.
De bruges til at samle masser af indhold, der handler om det samme emne.
Forestil dig, at du skriver om mad og har følgende kategorier:
KATEGORIER TIL OPSKRIFTER
- Aftensmad
- Bagværk
- Dessert
- Forret
- Frokost
- Morgenmad
- Snacks
Hver gang du skriver en opskrift, vælger du én kategori til dit indlæg.
Passer dit indlæg til flere kategorier (en opskrift kan sagtens være både til frokost eller forret) så vælg alligevel den mest passende kategori.
Ligger de samme indlæg i flere kategorier risikerer du nemlig, at folk igen og igen støder på noget, de allerede har set.
TAGS TIL OPSKRIFTER
- agurk, baby, burger, bønner, gryderetter, hvedebrød, hytteost, KETO, kartofler, kylling, laks, lam, LCHF, madpakke, oksekød, ost, ovnretter, pizza, simremad, slankemad, smoothies, slow food, småkager, spinat, tomat, æg
Tags er som stikord bag i en bog. Et indlæg kan have flere tags. Eksempelvis et tag for hver ingrediens i opskriften.
Praktisk eksempel på på brug af kategorier og tags
Lad os sige, at du vil præsentere dine besøgende for en opskrift på boller der er velkendt af folk, der undgår gluten og andre melprodukter.
Det er de såkaldte oopsies, der ikke indeholder mel og har et lavt indhold af kulhydrater.
De er lavet på æg, hytteost, mandelmel, loppefrøskaller m.m. og spises meget af folk, der er på low carb eller keto-kur. Og er i øvrigt gode til burgere.
Det er oplagt at placere opskriften på oopsies i kategorien BAGVÆRK
Det er desuden helt oplagt at vælge følgende TAGS til bollerne:
- burger, hytteost, KETO, LCHF, madpakke, hytteost, ovnretter, slankemad, æg
Find indhold efter emneord og interesse
Brug af kategorier og tags betyder, at alle indlæg i blogsystemet nu kan findes frem via forskellige genveje.
Besøgende kan vælge enten en kategori eller et emne, de er særligt interesseret i. Et såkaldt tag.
Hvordan det er optimalt at gøre med dit indhold afhænger af din emne, dine objektive mål, dine besøgende….
Der er ikke én rigtig måde at gøre det på.
Men lad os kigge på nogle af de måder, der stort set altid er uheldige.
Sådan bør du ikke bruges kategorier og tags
- Opfat ikke kategorier og tags som keywords til SEO
- Opret ikke kategorier tilfældigt hen ad vejen
- Opret ikke en kategori, hvis den kun skal bruges til 1-2 indlæg
- Læg ikke indlæg i flere kategorier
- Undgå (så vidt muligt) at have mere end 5-7 kategorier
Vil du se et eksempel på, hvordan jeg bruger kategorier og tags til mine indlæg, kan du kigge på mine gratis guides. Der har jeg samlet “buketter” af indlæg, der matcher bestemte emner.
Jeg har kategoriseret og tagget mine indlæg, så jeg samlet løsninger på mange af de udfordringer, mine kunder har med webkommunikation.
Jeg har eksempelvis samlet de indlæg, jeg har skrevet om empatisk webdesign.
Nogle af indlæggene ligger i kategorien website og andre i kategorien content. Men de er alle tagget empatisk webdesign
Planlæg dine kategorier og tags
Det tager tid og kræver planlægning samt omtanke at kategorisere og tagge sine indlæg. Den bedste metode til at finde velegnede kategorier og tags er at sætte sig med en stak postit-notes. Skriv alle de stikord, der kan være relevante at bruge. Og sorter dem bagefter i henholdsvis kategorier og tags.
Regn med, at det snildt kan tage en time eller flere. Det er tiden værd. Det giver dig nemlig en klar fornemmelse af, hvilken slags content du skal levere til dine besøgende.
Gode kategorier og tags kan mangedoble besøgendes ophold på dit website - få dem til at se mere.
Dårlig brug af kategorier og tags kan skade din popularitet og besøgende oplevelse af din business og dit website.
Pas på “farlige” kategorier
Lever du af at sælge rådgivning til overvægtige, skal du eksempelvis ikke have en kategori der hedder “Sunde opskrifter”, du bruger den til 3 opskrifter og ikke har oprettet nyt indlæg til kategorien de seneste 4-5 år. Det vil nemlig få mange til at konkludere, at du er gået i stå og at din viden er uaktuel.
Ovenstående er blot nogle af de mange ting du skal overveje, når du organiserer dit indhold.
Ønsker du hjælp til at strukturere dit indhold, hjælper jeg dig gerne. Uanset du vil i gang med et nyt website eller du vil organisere og redesignet et ældre website med måske mange blogindlæg.
At planlægge og organisere indhold er et oplagt emne at tage med på en workshop