Har du en restaurant, kro eller café, går du glip af effektiv markedsføring og kunder i massevis, hvis du bruger Facebook forkert

At gå på restaurant, kro eller café er en social aktivitet - Facebook offline, så at sige. Vi går på restaurant eller café for at mødes med venner, for at være sociale. Vi deler gerne oplevelsen med vennerne på Facebook - både mens vi sidder i restauranten, på cafeen eller kroen.

Godt 2.7 millioner danskere over 13 år er på Facebook. Mange af dem har over 300 Facebook-venner, som de dagligt underholder med stort og småt.

Restaurant Mortens Kro på Facebook

Positiv omtale fra forbruger til forbruger virker bedre end annoncer i avisen, reklamer på tv og bannere på nettet. Det fungerer naturligvis fint uden Facebook og andre sociale medier - men effekten forstærkes på sociale medier, fordi vi der bliver hørt af flere hundrede venner.

Verdens bedste reklame får du fra positive kunder, der anbefaler din forretning til venner, kolleger, naboer.

Word of Mouth kaldes det, når kunder markedsfører en forretning ved at fortælle om den til andre.

Folk deler gerne deres positive oplevelse med din restaurant eller café. Specielt hvis du har gjort det nemt at fortælle det videre. Og de gør det i særdeleshed, hvis restauranten eller cafeen gør det fordelagtigt. og den slags fans er langt bedre end de passive, der nøjes med at lytte. Det gælder derfor om at engagere dine fans.

Der kan være store fordele ved at give rabat til kunder, der fungerer som gode ambassadører. Og du kan komme rigtig langt for en velkomstdrink eller en kop kaffe!

Forestil dig, at der hver eneste dag er mindst én af dine gæster, der fortæller 350 venner på Facebook, at din restaurant eller café er værd at besøge. Hvad nu hvis 5-10-50 kunder gør det? Det vil være effektiv reklame for tusindevis af mennesker.

Brug selv Word of Mouth: Få gæsterne på din restaurant til at snakke om dig

Word of Mouth betyder, at få glade og tilfredse kunder anbefaler din forretning. Og Facebook mangedobler effekten af Word of Mouth. På Facebook fortæller vi ikke kun enkelte venner og kolleger om vores besøg på restaurant, kro eller café. Vi deler oplevelsen med mange hundrede.

Det er nemt at få mange gæster til at reklamere for dig på Facebook. Men du skal gøre noget for det. Du skal gøre det nemt at dele. Og du skal bruge Facebook rigtigt.

Gør det nemt og attraktivt for dine kunder at reklamere på Facebook for dit spisested.

Det er ikke nok at oprette en side og poste et par statusopdateringer om ugen med tilbud på dagens ret. Hvis du sælger og reklamerer for meget, kan effekten blive den stik modsatte af, hvad du ønsker. Du skal tale MED mere end tale TIL. Og du skal underholde mere end sælge.

Og du skal have de rigtige fans, hvis du virkelig vil have effekt ud af din side. Fans er nemlig kun effektiv reklame, hvis de er engagerede og aktive. De skal kommentere og “synes godt om” det, du skriver på Facebook. De skal linke til din side på Facebook. Fortælle vennerne om dit sted.

Få de rigtige fans: Sådan bliver Facebook fans gode ambassadører

De er med på Facebook

Mortens Kro i Aalborg
Sigfreds kaffebar i Aarhus
Ries Pølsevogn

Udgivet første gang i marts 2011 - revideret marts 2013