Facebook kan give dig viden om dine fans, som er guld værd for din forretning. Guldkornene er gemt lidt af vejen - men finder du frem til dem, får du et formidabelt indblik i, hvad dine fans interesserer sig for
Enhver god sælger ved, at der er nemmest at sælge og overbevise, hvis man kender sine kunder - hvis du ved, hvad kunden tænker, interesserer sig for og har brug for. Og hvor meget ved du egentlig om, hvad dine fans på Facebook intersserer sig for. Ved du, hvilke emner og sider de følger med i - udover din egen side? Hvis du tror, du ved det, kunne du jo prøve at lave en liste over de sider på Facebook, som du tror flest af dine fans følger med i. Og se så, om du ved nok, når det kommer til stykket.
Her kan du se, hvad dine fans følger med i
Facebook kan hjælpe dig, så du ikke kun skal gætte på, hvad dine fans engagerer sig i. Du kan nemlig nemt se det.
Billedet til højre viser nogle af de sider, mine fans synes godt om. Og klikker jeg på VIS ALLE får jeg et hav af sider serveret på et sølvfald.
Eksempelvis er det en tredjedel af mine fans, der også synes godt om Martin Thorborgs side på Facebook
Næsten lige så mange synes godt om “PrimeTimeKvinder”
Og sådan kunne jeg blive ved med at remse op, men for dig er det langt mere interessant at finde ud af, hvad dine fans interesserer sig for og følger med i.
For det første kan det være et vink med en vognstang om, hvad du selv skal følge med i, hvis du for alvor vil være på omgangshøjde med dine fans og skrive om emner, er interesserer og engagerer dem.
For det andet kan det være et fingerpeg om, hvilke netværk du skal engagere dig i, hvis du ikke kun vil netværke med veninder, men med potentielle kunder.
Oplysninger om, hvad dine fans interesserer sig for, er kun et par klik væk.
Sådan gør du for at blive klogere på dine fans
Gå ind på din side og kig i øverste højre hjørne. Find linket “Brug Facebook på vegne af din sides navn” og aktiver det.
Så får du fluks adgang til den liste, du ser i øverste illustration og kan dykke dybere i, hvad de interesserer sig for.
Når du er færdig med at bruge Facebook på vegne af din side - og måske har støvet rundt på adskillige sider - bliver du “dig selv igen” ved igen at gå ind på din side og vælge “Brug facebook på vegne af dit navn“
Fed blog du har her;)
Ja, det er en rigtig smart mulighed. Der ligger mange ting gemt inde bag den seneste opdatering fra Facebook, og det er fedt det meste er rettet mod Admins.
De bedste hilsner
Daniel Laursen
Trendsonline.dk