Sådan bruger du Zoom

… på den sikre måde. Uden fare for privatliv og personlige data.

Klik på tilsendt link til møderum

Om få min. kan du være inde og klar til at være med i online møde.

Download Zooms lille app

Det er gratis og sikkert! Og det fylder ikke meget på din computer.

z

Husk at slå computer audio til

Ellers kan du ikke kommunikere med de andre deltagere i mødet.

Slå dit webcam til eller fra

Du bestemmer selv, om de andre deltagere skal kunne se dig.

~

Du kan nemt gøre det sikkert

Del ikke følsomme data som kodeord, CPR-nr. etc. under møder online.

Få flere tip til Zoom under billedet… også om sikkerhed

Zoom til online møde, webinar, undervisning og værksted

Nyttig viden til dig, der skal deltage i online møde, kursus eller webinar via Zoom Cloud Meetings. Teknikken lærer du hurtigt. Du bestemmer selv, om du vil have webcam og mikrofon tændt eller slukket.

Zoom er ikke mere usikkert end mange af de programmer vi plejer at bruge - email, sms etc. Slet ikke hvis vi opfører os fornuftigt. Her får du tip til at gøre det sikkert og sjovt at være med.

Zoom via SMARTPHONE

Zoom via smartphone er ofte den letteste metode. Især til møder, hvor du ikke behøver se slides i stort format.

Aktiver et tilsendt mødelink og du får dette skærmbillede.

Tryk ÅBN for at installere/aktivere app.
Tryk Anuller for at åbne uden at installere noget.

Læs mere under billedet.

Du kan på forhånd hente app’en ZOOM Cloud Meetings i App-store eller Google Play og installere den. Så er teknikken tæmmet på forhånd.

Find linket til mødet. (Du har sikkert få linket i en mail, via en gruppe på Facebook eller et andet sted)

Aktiver linket til mødet.
Zoom åbner automatisk, hvorefter du kommer ind i venterummet til mødet. Vent på, at mødeleder lukker dig ind.

Du kan også åbne app’en, vælge “join a meeting” og indtaste det såkaldte møde ID samt paasword.

Zoom på COMPUTER
  • Du får et unikt link til Zoom - måske først 10-15 minutter før mødet.
  • Du kan deltage via en app eller et lillebitte program, som du kan hente og installere på forhånd.
  • Når du vil ind i Zoom-møderummet, klikker du på linket til mødet. Så åbner appen automatisk, og du kommer ind i et venterum. Der skal du vente på, at mødeleder lukker dig ind.

 

Zoom via BROWSER

Kan, vil eller må du ikke installere det lille Zoom-program på din computer?

Skal du logge på via eksempelvis din arbejdsgiver computer, er det ikke sikkert, at du har lov til at installere på computeren.

Måske har du bare ikke lyst til at installere noget?

Så logger du på via browser uden at installere noget. Brug dette link: https://zoom.us/join

I mailen med invitation til Zoom mødet finder du møde ID og kodeord.

 

 

Hvad kan drille?

Det er ret enkelt at deltage i et Zoom møde.

Førstegangsbrugere er ofte bekymrede for teknikken - for om de kan finde ud af det. Det er sjældent et stort problem omend vi alle skal lære det, der er nyt.

 

Få styr på lyden

Her kan du læse og se video om at teste din mikrofon og højtaler før et Zoom møde

Smartphone er ofte det nemmeste

Hvis teknikken driller deltagere, er det som regel computeren, der driller - ikke Zoom.
Det nemmeste og hurtigste er ofte at bruge sin smartphone. Der er mikrofon og højtaler sjældent slået fra.

Er din mikrofon og højtaler tændt?

De første gange du deltager i et Zoom møde oplever du måske, at mikrofon, højtaler og lyd driller. Mange glemmer nemlig at slå computer audio til.

Log af mødet - og på igen

Kan du ikke finde ud af, hvor du slår  mikrofon og lyd til på din computer er det nemmeste ofte at logge af møde og logge på igen.

Undervejs i processen bliver du spurgt, om du vil deltage med computer audio slået til. Det skal du bekræfte.

Du kan altid - også undervejs i et møde - slå mikrofon og webcam til/fra som det passer dig. (Hvis du har styr på din computer!)

Hvorfor er Zoom smart

Der er flere meget store fordele ved at mødes via Zoom:

  1. Vi sparer tid! Vi skal ikke rejse, ikke finde parkering.
  2. Online kurser koster ofte det halve af offline kurser. Fordi der ikke er udgift til lokaler, forplejning, overnatning.
  3. Møder/kurser kan optages på video - hvis du giver lov. Du kan få små klip efter mødet eller kurset og gense når du vil. Jeg optager aldrig uden deltageres accept!
  4. Zoom er gratis for almindelige mødedeltagere - og et af de nemmeste at komme i gang med.

Er Zoom sikker?

Du. har sikkert hørt, at Zoom ikke er sikker - at mange derfor advarer mod at bruge Zoom til online møder.

Det største sikkerhedsproblem er brugerne selv!

Lader du være med at dele personfølsomme informationer, er Zoom lige så sikkert som SMS, email, kontaktformularer, chatfunktioner og andre konferencesystemer.

 

 

Du bliver advaret, hvis et møde optages

Hvis en mødearrangør optager mødet, kan alle deltagere se det i form af en rød knap med teksten RECORDING.

Zoom optager ikke møderne.

I Danmark må vi gerne optage samtaler, vi selv deltager i.

Det er dog ikke tilladt at offentliggøre en sådan optagelse.

Skulle det ske, at et møde bliver optaget og publiceret, sikrer GDPR ret til at få informationerne om sig selv slettet.

Taler vi i munden på hinanden

Man skal lige vænne sig til online møder - eksempelvis til ikke at kapre mikrofon og taletid.

Tal i kort tid af gangen.
Kom til sagen med det samme.
Lad andre komme til.
Online møder kan gøre det nemmere for os at holde os til sagen, forklare os præcist etc.

Taler vi i munden af hinanden er det lidt mere bøvlet end når vi gør det mens vi sidder sammen.

Ja - Zoom møder er krypterede

Data der transporteres mellem dig og andre via Zoom er krypteret (med TLS 1.2 eller AES-256). Det kan du læse mere om hos Zoom.

Nogle sikkerhedsspecialister mener, at Zoom bør bruge endnu stærkere kryptering, og det er forklaringen på, at du enkelte steder kan læse, at Zoom ikke krypterer møderne. Det er dog at stramme konklusionen vel meget.

Krypteringen er næppe stærk nok til, at det kan kaldes forsvarligt for ministerier og embedsmænd at holde møder via Zoom. Du bør heller ikke dele passwords, cpr-nummer og den slags via Zooms chat eller i offentlige møder.

Almindelige møder og kurser kan du til gengæld roligt deltage i. Uden bekymring.

Vi skal passe på personfølsomme data

Zoom krypterer kommunikationen, men derfor skal du alligevel tænke dig om, før du deler personfølsomme og andre følsomme informationer online!

Psykologer, læger, psykiatere og mange andre fagfolk må eksempelvis ikke bruge almindelig mail, sms og lignende til følsomme samtaler. De skal bruge særligt sikre systemer.

Du kan dog roligt bruge Zoom (og mail) til almindeligt formål og almindelige samtaler.

Zoom samler data om deltagerne

Ja naturligvis! Eksempelvis brugernavn, IP-adresse, skærmtype, tidspunkt for indlogning…

Sådanne informationer samles også, når du logger på et website.

Disse data deler Zoom ikke med andre. Og de bruger dem ikke til markedsføring.

Zoom optager hellere ikke møderne.

Her kan du læse om Zooms privatlivspolitik

Mødet bliver ikke delt med andre

Jeg optager aldrig Zoom-møder uden at deltagerne advares om at det sker. 

Det er teknisk muligt at gøre det - og mange af mine kursister i 1:1 undervisning beder om, at jeg optager.

Optager jeg et møde eller kursus, er det fordi du ønsker det. Eksempelvis fordi du vil kunne se små guides efter kurset.

Jeg optager aldrig møder for bagefter at publicere dem på Facebook, YouTube eller andre steder!

Zoom optager heller ikke møderne.

Uvedkommende kunne overtage møder

Zoombombing blev det kaldt, når uvedkommende sneg sig med til møder og overtog skærmen.

Skolebørn (og andre) blev eksempelvis udsat for at få vist pornofilm.

Problemet er løst. Nu skal mødeleder i hvert fald godkende alle deltagere før de kommer ind.

Deltagere blev "overvåget"

Amerikanske arbejdsforhold er ikke helt som danske. Mange amerikanere fandt det derfor usikkert og utrygt, at deres chef kunne se, om de forlod Zoom-skærmen under et møde.

Den funktion var en af de voldsomme kritikpunkter. Deltagerene kan nu forlade Zooom-skærmen for at sende mail eller skrive notater i Word - uden at mødelederen kan se det.

 

Facebook fik data om brugere

Hullet er lukket.

Tidligere var det sådan, at hvis man deltog i et Zoom-møde via sin smartphone, så blev der delt data med Facebook via FB-appen.

Det sket udelukkende for deltagere, der loggede på via smartphone.

Moderne kommunikation til digitale hjerner

Forny dine skrivevaner og din viden om webtekster og webdesign - så du kan markedsføre dig til moderne læsere.

Dejligt at du vil overraskes! Tjek venligst din mail. ... Og tusinde tak for din tilmelding!