Offline workshop
Skrivero, skovbad, vanebrud og hjernepause
Kurset er udsat på ubestemt tid
BaneDanmark hamrer master i jorden lige nedenfor annekset, så der er støj resten af sommeren. Og vi skulle jo have RO.
- Kan du skrive godt og vedholdende - når du vil?
- Har du gode skrivevaner?
- Skriver du effektivt - med glæde?
Få nye skrivevaner og skriv bedre, mere, hurtigere…
Du behøver ikke være professionel skribent for at være med på dette kursus i skrivevaner og strategier.
Men jeg tør godt lov, at selv erfarne journalister, forfattere, tekstforfattere, bloggere og andre professionelle formidlere kan lære nye tricks.
Hvad du skriver, hvorfor og hvor godt er ikke afgørende. Men du skriver for at påvirke nogen.
16. maj 2024 - kl. 10-15
Meld dig som interesseret på FB-begivenheden, hvis du vil have besked, når der åbnes for salg af pladser.
Hvad forstyrrer din skriveproces
Der er plads til skribenter med neurodivergente hjerner
Mange kreative skribenter har en snert af de udfordringer, der også ses hos folk med ADHD. Eksempelvis:
- Popcornhjerne og tankemylder
- For mange ufærdige/uperfekte tekster
- Koncentrationsbesvær
- Hyperfokus og manglende overblik
- Perfektionerer i det uendelige
- Falder let i spændende kaninhuller
- Bliver ofte opslugt af (ligegyldige) detaljer
- Forfalder hyppigt til overspringshandlinger
- Rutineopgaver bliver hurtigt kedelige
- Problemer med at blive færdig til deadline
Du behøver ikke have en statsgodkendt bogstavdiagnose for at være med. Men det skal heller ikke holde dig tilbage!
Måske bruger du for lang tid på at skrive? For meget energi?
Måske er det en mentalt anstrengende kamp at gøre tingene færdige?
Måske bliver du alt for ofte forstyrret - af mobiltelefonen, sms, sociale medier…
Måske perfektionerer du i det uendelige og bliver aldrig helt tilfreds med dine tekster?
Vi bryder vaner på dette skrivekursus. Vi udforsker forskellige skriveteknikker og arbejdsmetoder. Holder smarte pauser. Deler viden og erfaringer.
Kurset præsenterer dig for metoder og teknikker til en letflydende skriveproces.
Naturligvis får du ikke nye skrivevaner i løbet af en enkelt dag på kursus. Men du får masser af inspiration og aha-indsigt. Værktøjer du kan tage med hjem.
Du får desuden et netværk af ligesindede, der i bedste fald kan hjælpe dig over diverse bump i din skriveproces.
Skriv og stress af i Skovsalonen
Naturen bliver trukket med i undervisningen, når du er på workshop i Skovsalonen. Vi sidder inde med whiteboard og wifi. Men udnytter gerne, at grusveje, skovstier, træer, bløde bakker, enge, å og søer er lige udenfor døren.
Skovsalonen
Villavej 64, 8870 Langå
Gratis parkering v. døren
Kommer du med tog?
- 25 min. togtur fra Århus
- 34 min. togtur fra Viborg
- 8 min. togtur fra Randers
- 9 min. gåtur fra stationen
Pris for 5 timers workshop i den hyggelige skovsalon
For undervisning, materialer og forplejning (kaffe, the, brød, ost, pålæg, frugt, kage)
- 2.900 kr. eks. moms
- 3.625 kr. inkl. moms
16. maj 2024 - kl. 10-15
Meld dig som interesseret på FB-begivenheden, hvis du vil have besked, når der åbnes for salg af pladser.