Den lange to-do-liste til webmaster eller webredaktør

Det SKAL gøres. For at undgå hackere og tekniske problemer. Systemet bag hjemmesiden skal løbende opdateres - ligesom styresystem og apps på en smartphone

Sikkerheden skal overvåges – der skal holdes øje med mistænkelig aktivitet, fejlmeldinger, sikkerhedsproblemer og forældede komponenter. Og nogen skal påtage sig ansvaret for at holde øje med diverse meldinger fra system, webhotel og eventuelle underleverandører.

Unødvendige eller forældrede funktioner, konflikt mellem forskellige funktioner og diverse tekniske problemer kan gøre websitet langsomt.

Det ødelægger din synlighed i søgeresultater og AI-svar.

Det skaber frustration hos de besøgende og kan få dem til at forlade websitet, før de finder det, de søger.

Billeder, der er for store og for tunge er et af de mest udbredte, mest oversete, mest ignorerede og mest alvorlige problemer.

Kontaktformularer, tilmeldinger, bookingsystemer - og diverse andre funktioner - skal jævnligt kontrolleres, så man er sikker på, at beskeder kommer frem, og at besøgende kan gøre det, websitet inviterer dem til.

Det er ikke svært at teste! Det kan og bør du selv gøre jævnligt. Og gør du det ikke, kan der går uger eller måneder, hvor potentielle kunder eller andre ikke kan sende mail, booke etc.

Det kan kræve en tekniker at fixe problemer.

Det er en ydelse, man eventuelt kan købe hos en freelancer efter behov.

Nyt indhold skal jævnligt lægges på - hvis websitet skal bruges til at formidle viden, fakta, inspirere, oplyse, underholde, sælge …
Det er en ydelse, man eventuelt kan købe hos en freelancer efter behov.

Tekster skal redigeres (og formateres/designes) så de passer til smartphone og nutidige brugere med digitale læsevaner. Det er ikke nok at være en dygtig tekstforfatter og skrive fejlfrit. Sprogvask handler om at sikre, at tekster passer til digitale læsevaner. Overlad så vidt muligt opgaven til en, der ikke bare skriver godt, men også har viden om brugeroplevelse, brugervenlighed, søgevaner, kommunikation, nyhedsformidling, storytelling, visuelle virkemidler.

Det er den allersidste sproglige kvalitetskontrol - den skal først udføres, når teksten er designet.

Hvis billederne er for små, for uskarpe eller for tunge, skaber det utallige problemer.

Der skal jævnligt oprettes interne link. Ikke kun for at søgemaskineoptimere, men også for at gøre websitet mere brugervenligt. Link sikrer, at besøgende nemt og hurtigt kan finde rundt i indholdet.

Link til sider, dokumenter og eksterne websites kan holde op med at virke. Derfor skal de jævnligt kontrolleres, så besøgende ikke ender på fejlsider eller forgæves forsøger at finde information.

Efterhånden som der kommer flere sider og/eller flere indlæg, bliver det ofte sværere at finde rundt i indholdet. Derfor er det vigtig med mellemrum at tjekke, om menuen stadig fungerer optimalt. Om der er tilpas med alternative navigationsmuligheder.

En god test af navigationen: Lad som om menuen (i toppen af websitet) ikke er der der og se så, om det er muligt og nemt at navigere rundt på andre måder. Det bedste er ofte at lade en fremmed teste - fordi den, der kender websitet, altid har meget nemmere ved at finde rundt.

Der er ikke teknisk arbejde, der kan udføres én gang for alle. Det skal vedligeholdes – sidetitler, overskrifter, beskrivelser, billedtekster og andre elementer skal løbende optimeres, så søgemaskinerne bedre kan forstå indholdet, og websitet har mulighed for at blive fundet af de rigtige mennesker.

Enhver nutidig webtekst-leverandør bør have forstand på søgemaskineoptimering.

Og så er det strengt taget misvisende at kalde det søgemaskineoptimering. Det handler nemlig ikke kun og ikke primært om at optimere til søgemaskiner. Det handler om at hjælpe dem, der leder via søgesmaskiner.

Forældede priser, åbningstider, kontaktoplysninger, arrangementer og andre informationer kan skabe forvirring og skade troværdigheden. Indholdet skal derfor holdes ajour.

Stavefejl, manglende information, uhensigtsmæssig formatering og andre småfejl kan forringe brugeroplevelsen markant. Derfor skal indhold og funktioner løbende gennemgås med kritiske øjne.

Sider, indlæg, kategorier, tags og dokumenter skal struktureres fornuftigt. Ellers risikerer websitet at udvikle sig til et digitalt arkiv, hvor informationerne ganske vist findes, men er svære at finde. Med jævne mellemrum bør det tjekkes, om indholdet stadig er organiseret optimalt.

Data om besøgende, søgninger og brug af websitet kan afsløre, hvad der fungerer, og hvor der er problemer. Tallene kan og bør omsættes til forbedringer, så websitet bliver mere og mere relevant og brugervenligt.

Det behøver ikke ske hver anden uge, men med jævne mellemrum er det nyttigt at vurdere, om det (stadig) er tydeligt for websites brugere, hvordan virksomheden eller foreningen skiller sig ud fra alternativer.

Det kan være landingpages (til besøgende, der kommer via eksterne link og annncer). Det er ofte salgsider eller sider til særlige begivenheder.

Webredaktøren eller webmasteren behøver ikke være uddannet eller erfaren webdesigner for at lave sådanne specialsider. Det er eksempelvis muligt at havde færdige skabeloner, der nemt kan tilpasses.

Du kan naturligvis også bruge AI, men indhold og design bør altid kvalitetssikres af et menneske.

At lave knapper og andre funktioner, der får besøgende til at GØRE noget, er en kunst i sig selv. At lave knapper handler eksempelvis ikke kun om, hvordan de ser ud, men også om brug af farver, afstande, størrelse, skrifttyper, microtekst, kontrast ….

Det er svært at gøre alt godt alene - uden sparringspartner. Måske der også er brug for praltisk hjælp?

I foreninger er det ofte godt at give websites ejer (eller den interne webredaktør) en hjælpende hånd med jævne mellemrum. Det kan blandt andet gøres for at vedkommende løbende kan lære, udvikle sig og slippe for at blive overbelastet med opgaver.

Det kaldes ofte “tone of voice”. Altså retningslinjer for, hvor/hvordan der skal skrives og designes.

En sproglig designmanual er en vigtig del af virksomhedens/foreningens samlede brandidentitet. Den definerer, hvilken personlighed, hvilke værdier og hvilken stemme indholdet skal udtrykke, når der kommunikeres via websitet (og andre kanaler). Og gør det nemmere at producere indhold, fordi der er klare retningslinjer at følge.

Som minumum bør man have fastlagt det overordnede formål med alt indhold.

Hvad skal der udgives? Hvornår? Fastlæg retningslinjer for, hvad indholdet skal handle om, så det ikke kommer til at stritte i alle mulige retninger.

Behovene ændrer sig ofte, efterhånden som tiden går, data indsamles og websites ændres.
Derfor kan det blive nødvendigt at tilføje nye funktioner, erstatte eller forbedre eksisterende løsninger eller fjerne funktioner, der ikke længere giver værdi.

Virker funktioner, formularer, knapper, menuer og andre elementer som de skal?
Er der de informationer, der skal ændres eller fjernes.
Kan brugerne nemt finde rundt indholdet?

Sådanne ting bør kontrolleres jævnligt. Det er ikke nok, at websitet ser pænt og rigtigt ud. Det skal også fungere, når de besøgende bruger det - og det ved man kun, hvis man tester.

Indhold, farver, kontraster, overskrifter, billeder og funktioner skal udformes, så flest mulige mennesker nemt kan bruge websitet. Også mennesker med diverse funktionsnedsættelser.

Det er ikke nok, at et website virker på computerskærm. Det skal også være velfungerende på eksempelvis smartphone.

Og det handler ikke kun om skærmenes fysiske størrelse, men lige så meget om vores læsevaner. Vi læser meget anderledes på skærm end på papir. Og mange af vores vaner (læsevaner, søgevaner og købsvaner) er kraftigt påvirket af, hvor mange smartphones fylder i vores liv.

Formularer, statistikværktøjer, cookies og andre funktioner skal håndteres i overensstemmelse med de relevante regler. Det kræver, at man ved, hvilke funktioner websitet bruger, hvordan de påvirker de besøgende. Og så skal man naturligvis også i mange tilfælde have styr på jura.

Det kan kræve både teknisk kunnen og juridisk viden. Og det handler ikke kun om det indhold, der er synligt poå websitet, men også om, hvordan informationer om bruger, kunder, medlemmer etc. opbevares, anvendes og sikres,.