Har du styr på alle krav til din hjemmeside?
Tjekliste til fagfolk
Vil du have et professionelt website, der kan sælge og formidle viden, erfaring og ekspertise
Find fejl og uudnyttede muligheder
At have et pænt designet website er langt fra nok, hvis du vil sælge din viden, erfaring og ekspertise.
Din pænt designede hjemmeside kan have et mylder af afgørende fejl (og mangler) der kan koste dig mange besøgende og mange kunder.
Selv små rettelser kan nogle gange have en enorm positiv effekt - som ligefrem kan måles!
Jævnlige professionelle eftersyn - og løbende forbedring - er strengt nødvendig.
Det gælder ikke mindst, hvis websitet er hjemmelavet. Eller bygget af en webproducent, der er bedre til teknik og koder end kommunikation, tekst, design, informationsarkitektur m.m.
Mange webproducenter ved meget lidt om godt indhold, kommunikation med kunderne, markedsføring og SEO.
Og detaljeret viden om at skrive, designe, kommunikere, inspirere - til nutidige digitale læsevaner, søgevaner og købsvaner - er ofte afgørende for, om websitet skader din forretning - eller skaber gode resultater.
Her får du to tjeklister
- Tjek selv - jeg udpeger nogle af de fejl, mangler og ofte oversete muligheder, som du kan spotte, når du ved, hvad du skal kigge efter.
- Få et professionelt tjek - jeg ser muligheder, der nok er usynlige for dig.
Kig dit website efter i sømmene
Måske har du et pænt designet website, som du er ganske godt tilfredse med. Prøv alligevel at tjekke, om det fungerer optimalt.
Hvis du svarer ja til flere af spørgsmålene på tjek-selv-listen, er det værd at få et professionelt eftersyn af din hjemmeside.
Tjek-selv-listen
- Kender du dine kunders købsrejse. Og ved du, hvordan du bedst kan påvirke dem?
- Er din hjemmeside stillestående - kommer der kun sjældent nyt indhold på?
- Skal besøgende kigge på din om-side for at fornemme DIG. I en tid med masser af AI-tekster og snyd online, er DU en afgørende faktor. Tillid er afgørende!
- Er det svært at forstå - på sekunder efter man lander på din forside - hvilke fordele der er ved at købe dine ydelser. Er det utydeligt, hvad du tilbyder, hvem din målgruppe er, hvor i landet du hører til.
- Er der indhold på dit website, der kun linkes til fra menuen. Der skal være flere veje til dine mest væsentlige sider!
- Er der flere end 5-7 punkter i websitets hovedmenu og er menuen indrettet i flere end to lag
- Er bunden af siderne som enden på en blind vej - kun kedelige link og praktiske oplysninger. Skal man scrolle retur til menuen for at komme videre på websitet? Der skal helst være interessante link i bunden af alle sider!
- Lad forsøgsvis helt være med bruge menuen på websitet. Bliver det så svært (måske ligefrem umuligt) at finde rundt i indholdet.
- Mangler du nyhedsbrev - eller en funktion, der automatisk sender besked til abonnenter, når der er nyt på hjemmesiden
- Linker du flere steder til “Her” og “Læs mere”
- Er der nogle af dine link, der ikke har en tydeligt afvigende farve
- Bruger du afvigende farver på tekst, der IKKE er link.
- Er der indhold på websitet, der stort set ikke blive set.
- Forsvinder besøgende ofte hurtigt når de har set den side, de landede på?
- Er det halvdelen (eller færre) af dine besøgende, der ser siden fra smartphone
- Er der tekst på dit website, (uanset det er på computer, mobil eller laptop) der præsenteres i mindre skriftstørrelse end tekst i en indbundet papirroman
- Er flertallet af dine overskrifter korte og uforståelige, hvis man KUN læser overskriften
- Er der mange af dine overskrifter, der kun består af 1-3 ord
- Har du sider med tekstllinjer, der er bredere end et A4 ark
- Er et “mobilvenligt design” det eneste, der er gjort for de brugere, der ser websitet fra smartphone? (Man skal også skrive mobilvenligt!)
Vil du have mig til at gå i dybden
Her får du en liste med nogle af de mange punkter JEG ofte tjekker på fagfolks website.
Listen er IKKE komplet. Den skal først og fremmest vise, at det ER rakatvidenskab at bygge website til fagfolk der sælger viden.
Der er masser af detaljer, der er er helt afgørende for, om dit website kan bidrage til, at du bliver kendt, anerkendt og efterspurgt.
Hvis du vil markedsføre dig som specialist eller ligefrem ekspert - kan du ikke klare dig med masser af besøgende på et pænt designet website.
Tjeklisten herunder er et eksempel på, hvad jeg ofte kigger på.
Skal tjekke dit website, sparre med dig, udvikle ideer sammen med dig og hjælpe dig med at bygge eller ombygge et website, skal kende dine objektive mål.
Jeg skal blandt andet vide:
- Hvad vil du sælge
- Hvem vil du sælge til
- Hvem er dine konkurrenter
Hvad vil du opnå
Her er nogle eksempler på objektive mål, der er værd at sætte tal på:
- Tiltrækker dit website XX relevante besøgende pr. måned (potentielle kunder). Regn med, at du skal have mindst 100 besøgende for at få én kunde.
- Hvor mange sider vil du have besøgende til at se - og hvad gør du for at få dem til at komme igen flere gange.
- Hvor mange vil du have til at reagere på dine call-to-action - ringe skrive, downloade, tilmelde sig noget (webinar, nyhedsbrev, blogindlæg etc.)
Mangler du strategisk afklaring - og mål
- Jeg kan hjælpe dig med at undersøge, om der er uudnytttede og oplagte muligheder for at modernisere dit website og din markedsføring - med udgangspunkt i dine formål, målgrupper, ydelser og ressourcer
- Vi kan lave diverse tekniske test. Måle på flere områder, om dit website performer optimalt.
- Jeg kan hjælpe dig med at opsætte tracking og vurdere data.
Har du gode tal at arbejde med?
Som tommelfingerregel kan du godt regne med, at det står rigtig skidt til, hvis du har 100 besøgende på dit website for hver kunde.
1 ny kunde om dagen kræver 100 besøgende på websitet.
Det er sjældent, der kommer flere kunder ud af 100 besøgende.
Sælger du viden, erfaring og ekspertise, skal du endog regne med, at besøgende ikke bliver til kunder ved første besøg. De er på det, man kalder en lang kunderejse.
Er website til salg af billige fysiske produkter (som folk gerne køber impulsivt) skal derfor indrettes med helt andet indhpld og helt andet design end det website, der skal sælge viden, erfaring og ekspertise til høj timepris.
Du kan naturligvis få kunder på utallige måder: dyre annoncer, kold canvas med lange telefonsamtaler, netværk, utallige opslag på sociale medier og anbefalinger fra tilfredse kunder.
Den type salg har jeg ikke forstand på.
Men online marketing - content marketing - der skal sælge viden, erfaring og ekspertise - det har jeg arbejdet med siden 2008.
Samler du data - statistik?
Holder du i givet fald kund øje med besøgstallene?
Der er utallige tal, der kan afsløre, om et website er velfungerende.
Holder du øje med andet end besøgstallene.
Tester du, hvordan tingene virker?
Er dine overskrifter gode nok?
Har du skriftstyper og -størrelser, der får besøgende til hurtigt at give op?
Har dine knapper forkerte farver?
Klikker folk ikke på dine link (de kan være dårlige af mange årssager.)
Har du fokuseret på pænt design
Pænt design er vigtigt! Men vær opmærksom på, at vi har meget forskellige meninger om, hvad der er pænt.
Godt design handler om mere end farver, skrifttyper, billeder etc. Det opnår man ofte lettest ved at bruge anerkendte principper og videnskabeligt funderet viden om, hvordan webbrugere agerer.
Jeg vurderer primært design ved at kigge på, om det virker optimalt. Om det er brugervenligt. Og mobilvenligt - naturligvis.
- Er der god kontrast, der hjælper brugerne
- Er skrifttyper store nok
- Er der passende forskelle på skriftstørrelser så indholdet er nemt at overskue og navigere i
- Er billederne gode eller dårlige, er de passende i størrelse
- Er teksterne nemme både at læse, skimme og skanne - effekten kan måles!
Er dine tekster velskrevne?
Mange velskrivende mennesker - selv dygtige journalister, tekstforfattere og forfattere - skriver ofte dårlige webtekster.
Webtekster er et specialprodukt. Og vi har i øvrigt masser af ny viden om hvordan nutidige brugere læser, skimmer og skanner digitale tekster.
Vores brug af smartphone og sociale medier har de seneste år påvirket vores læsevaner, søgevaner og købsvaner markant.
Jeg kigger først og fremmest efter, om teksten matcher de nye krav til webtekster.
- Er tekster både skrevet og designet optimalt? Velskrevne tekster kan miste effekt i dårligt design. (For lille skriftstørrelse, for brede linjer, for lange afsnit … )
- Er det tydeligt beskrevet, hvem og hvordan DU er
- Er det tydeligt beskrevet, hvem din målgruppe er - og kan jeg nemt se, om jeg passer til din målgruppe?
- Leverer du masser af viden - uden at vise din ekspertise?
- Er teksterne skrevet i et sprog, der passer til målgruppen - mere end til kolleger og fagfæller.
- Passer dine webtekster til nutidige digitale læsevaner og søgevaner?
- Er dine overskrifter gode nok og bruger du nok af dem
- Bruger du etiketter optimalt (til at hjæpe brugerne med at finde relevant information)
Informationsarkitektur og brugeroplevelse
- Er websitets informationsarkitektur, struktur og navigation optimal
- Kan vi forenkle dit indhold, så besøgende hurtigt kan finde det, de leder efter - og blive pirret med indhold, der overrasker dem positivt.
- Er indholdet både skrevet og designet, så det fungerer optimalt på både computer, mobil og tablet
Indhold og redaktionelt arbejde
- Trænger dine tekster til korrektur, sprogvask og redigering?
- Er der en ensartet tone of voice på tværs af sider og indlæg
- Trænger der til at blive ryddet op i rod. Er der sider, der er forældede og måske overflødige.
- Er der PDF-dokumenter, der med fordel kan konverteres til websider.
Indholdsudvikling og idéer
- Sker der nok på din hjemmeside til kontinuerligt at tiltrække din målgruppe?
- Er du gået i stå med at producere indhold?
- Bliver du ofte bremset af overspringshandlinger perfektionisme, impostor syndrom …
- Har du brug for helt nye typer indhold
Kampagner og salg
- har du effektive landingpages og salgssider til kampagner, kurser etc.
- Er der brug for at forbedre tilmelding, kontakt og call-to-action, så flere rent faktisk reagerer
Løbende optimering og kvalitetssikring
- Er struktur, navigation og indhold brugervenligt
- Bliver der løbende lavet cross link - altså interne link, der gør det nemmere at komme rundt på websitet
- Bliver der løbende holdt øje med objektive data for at sikre, at websitet ikke taber pusten - ikke mister besøgende eksempelvis.
- Bliver sider designet efter en styleguide, der sikrer en visuel konsistens
Der er mange detaljer at arbejde med på et website
Almindelige brugere ser ofte kun det overfladiske: om de synes hjemmesiden er pæn og overskuelig. De vurderer som regel kun:
- Kan teksterne læses
- Er indholdet interessant
- Er farverne pæne?
- Er stilen og stemningen tiltalende
- Er designet pænt, elegant, enkelt …
WEBwoman kigger også under overfladen.
Kald det bare røntgenblik - det handler dog først og fremmest om, at jeg har så mange uddannelser og kurser, at jeg er blevet en digital blæksprutte.