Ind imellem støder jeg på designere og kunder, der mener, at det må være nok, at logoet på et website linker til forsiden. Der behøver ikke stå forside i topmenuen.
“Folk ved jo godt, at logoet linker til forsiden,” forklarer de mig.
Ja. Korrekt. Men at folk VED, at logoet (i langt de fleste tilfælde) linker til websitets forside, er desværre ikke lig med, at de bruger logoet til at komme til forsiden.
Jeg har set det på adskillige websites - at antallet af besøg på forsiden falder, hvis man fjerner tekstlinket til forsiden fra hovedmenuen.
Der findes i øvrigt en del usability-forskning om emnet. Og den peger i samme retning som min holdning:
- logoet bør linke til forsiden, men det bør ikke være den eneste vej til forsiden.
Den nok mest citerede kilde til holdningen er forskerne fra Nielsen Norman Group, som efter flere undersøgelser har argumenteret for, at:
Et klikbart logo er ikke nok. Brugere har gavn af både et implicit ink (logoet) og et eksplicit “Forside”-link.
Deres argumenter er:
- Ikke alle brugere kender konventionen med, at logoet er klikbart.
- At ville se forsiden er en hyppig handling, så det bør altid være hurtigt og nemt at finde vej.
- Mange brugere lander direkte på undersider fra Google og har aldrig set forsiden - de aktiverer et link for at komme til forsiden.
- Et synligt “Forside”-link fungerer som en slags “reset-knap”, når brugeren føler sig faret vil
Men ved folk ikke, at logoet går til forsiden?
Jo, de fleste gør.
Et studie omtalt af Epix Media viste, at:
95 % af brugerne ved, at logoet fører til forsiden.
Men kun 58 % bruger logoet, når de vil til forsiden.
Mange valgte andre navigationsveje, når de fandt dem lettere.
Der er kort sagt en vigtig nuance:
At kende en funktion er ikke lig med, at det er den foretrukne eller letteste løsning.
Hvis du har en meget begrænset navigation (fx 4-5 menupunkter på mobil), kan det være rimeligt at prioritere andre sider i menuen end link til forsiden. Men er det plads, så tag det med.
Der findes også usability-tests der viser, at mange brugere ikke opdager logo-linket. Problemet ses især hos:
- ældre brugere
- mindre teknologivante brugere
- brugere med kognitive udfordringer
- brugere på komplekse websites med mange undersider.
Konklusionen, der ofte går igen i professionelle UX-miljøer og brugerundersøgelser er derfor:
hvis målgruppen ikke er ekstremt webvant, giver et eksplicit “Forside”-link ekstra robusthed.
Min konklusion - som jeg sædvanligvis designer efter - er derfor:
Jeg har ikke set data, der viser, at man får bedre brugeroplevelse ved at fjerne “Forside” og kun bruge logoet.
Der findes derimod flere undersøgelser og usability-observationer, som viser, at:
- Logoet bør altid linke til forsiden.
- En synlig “Forside”-mulighed hjælper en del brugere.
- Omkostningen ved at have begge dele er meget lille.
Min konklusion er derfor:
Har du plads i navigationen, og er målgruppen bred eller mindre digitalt stærk, så behold både logo-linket og menupunktet “Forside”.
Hvis navigationen er ekstremt stram, kan du nøjes med logoet – men det er et kompromis, ikke en sikker forbedring.

