Du behøver ikke kunne BYGGE hjemmeside for at DESIGNE hjemmeside og lave smarte sider med elegant indhold. Der er en enorm forskel på de to trin i processen med at lave en hjemmeside

Du kan sammenligne det med at bygge køkken versus at lave mad.

  • At bygge hjemmeside er som at bygge køkken
  • At designe smarte websider er som at lave mad

Du behøver ikke bygge køkken, installerere komfur, køleskab etc. Køkkensnedkeren stiller dit køkken op. Bagefter leger du kreativt med råvarer og fremtryller lækker mad til dine gæster. Det er kokkearbejde at lave mad. Og kokken behøver ikke kunne bruge murerske, malerrulle, sav og hammer.

Lav selv den kreative del af arbejdet

Når hjemmesiden er bygget - af folk med forstand på det tekniske og praktiske - er der brug for helt andre kompetencer: sans for tekster, farver, design, kommunikation og marketing. Og har du det, samt lyst til at lege, kan du selv udføre den del af arbejdet.

Drømmer du om at designe flotte sider på din hjemmeside, lege med farver, billeder og elegant præsentation af dine tekster, skal du altså ikke lade teknikken bremse dig. Og måske skal du heller ikke overlade design-processen og arbejdet med indhold til den, der bygger hjemmesiden.

Det langt fra usandsynligt, at du kan gøre det lige så godt eller bedre end den (tekniker), der har bygget hjemmesiden. Særligt hvis vedkommende ikke er uddannet i design, farver, kommunikation og markedsføring.

Køkkensnedkeren laver ikke maden

Restauranter, cafeer etc. hyrer jo heller ikke køkkensnedker, VVS-installatør, elektriker, gulvlægger, maler, murer etc. til at lave maden, når køkkenet er klar.

At lave flotte sider på hjemmesiden er ikke teknisk udfordrende. Medmindre du vil lave vilde ting. Du skal først og fremmest have en kreativ hjerne, lyst til at lege og kommunikere. Skal din hjemmeside bruges til online marketing, skal du vide, hvordan man laver brugervenligt og resultatorienteret design, der ikke kun er pænt.

Smart design handler nemlig ikke om at pynte!

Lær principper for smart webdesign

Du kan naturligvis ikke lave avancerede sider lige så godt som professionelle designere. Slet ikke før du lærer de grundlæggende principper for godt, brugervenligt og resultatorienteret design.

Men du kan hurtigt lære at lave flotte blogindlæg og smarte salgssider. Uden at ende med et website, der ligner tilbudsavisen fra et discount-supermarked.

Forlanger du ikke Michelin-stjerner for dit arbejde, kan du selv designe flotte sider, når din hjemmeside er bygget færdig. Særligt hvis du får installeret et godt og velfungerende designskabelon, der ikke kræver ekpertviden at bruge.

Vælg en designskabelon, der er sjov og nem

Jeg anbefaler DIVI fra Elegant Themes til brugere, der selv vil kunne lægge indhold på deres hjemmeside.

DIVI er et smart system, der gør det nemt at designe med træk & slip.
Desuden får du en masse smarte moduler foræret, så du nemt kan lave kolonner, bokse, billledgallerier, slidere, ikoner, tilmeldingsformular til nyhedsbrev, kontaktformular, baggrundsbilleder og andre smarte løsninger.

Det er næsten lige så nemt som at bage kage med kagemix.