Er du godt tilfreds med dit website – men usikker på, om du alligevel bør få en professionel til at se det efter for skjulte fejl og mangler?
Måske vil du bare gerne vide, OM der er behov for at rydde op, redesigne, omstrukturere, forbedre …. OG hvad i givet fald.
Det er ikke ualmindeligt, at ejeren af et website overser fejl.
Naturligvis kan du selv vurdere, om du synes dit website er pænt.
Men du ved ikke, hvad du ikke ved. Der er masser af fejl, mangler og muligheder, du IKKE får øje på! Og der kan være mange fejl på et pænt website.
Når jeg sender min pæne bil til syn, aner jeg heller ikke, hvad medarbejderen i synshallen spotter.
Pænt design og gode tekster er langt fra nok
Der ER masser af fejl og mangler, som kun professionelle kan se. Nogle fejl ser man kun, hvis man har viden, erfaring og masser af sammenlignelige eksempler. Først og fremmest skal du vide, at et professionelt eftersyn af en hjemmeside ikke primært handler om det æstetiske design – men langt mere om de håndgribelige detaljer med målbar konsekvens:
Jeg kan finde de første fejl på minutter
Jeg kan som regel finde de første alvorlige fejl i løbet af få minutter, efter jeg er landet på et website. Desværre kan det tage en del tid at forklare kunden, hvad der er galt. Hvorfor visse detaljer er uhensigtsmæssige – måske ligefrem farlige. Hvordan det bør rettes etc.
Hvis jeg siger til dig, at der er problemer med SEO, cross links og topmenuen, har vi allerede emner til en times snak.
Man kan nemt bruge et par timer på at teste, måle og analysere.
Skal der også skrives rapport i et brugervenligt sprog, tager det længere tid.
Jeg giver gerne garanti for objektive resultater
Hyrer du mig til at spotte fejl, mangler og forbedringer, giver jeg gerne garanti for objektive resultater. Vi skal bare aftale, hvad du vil opnå.
Kan jeg ikke komme med forslag til forbedringer, der i løbet af max 30 dage skaber konkrete, målbare resultater, får du analysen gratis!
Mange fejl kan man finde uden specialviden. Uden at have adgang til indsamlede data og teknikken. Kig eksempelvis efter:
- Er ejer synlig, tydelig, troværdig, tillidsvækkende? At kunne se og fornemme det levende menneske bag virksomheden er vigtigere end nogensinde i disse AI-tider. Er din om-side ved at have et par år på bagen, trænger den helt sikkert til fornyelse
- Er websitet teknisk set mobilvenligt – tilpasser det sig automatisk forskellige skærmstørrelser
- Passer billeder og design til små skærme – eller er det tydeligvis lavet til at blive set på stor skærm
- Er teksterne nemme at læse på både små og store skærme
- Er der tilstrækkeligt med link på kryds og tværs (såkaldte cross links) – er der det, kan man fjerne hovedmenuen og alligevel finde rundt, og det er vigtigt, fordi menuen bliver brugt meget mindre, end de fleste forestiller sig
- Er der mange linktekster så kedelige, at besøgende ikke gider aktivere dem? “Her”, “Læs her” og “Klik her” dur ikke!
- Er websitet brugervenligt – er det nemt at finde konkret information
- Kan jeg nemt og hurtigt finde de informationer, jeg har brug for
- Er der masser af indhold, der frister mig til at se mere, end jeg ledte efter
- Er der mange billeder, der er for brede, for høje, for smalle, for tunge …
- Er teksterne for faglige, for kedelige, for indforståede, for tekniske …
- Er der indhold, der inspirerer – eller er websitet fyldt med information og tørre faktuelle informationer
Går du i dybden, og har du adgang til teknikken bag og statistiske data, kan du kigge efter:
- Kommer der tilpas mange besøgende (her er det en fordel at kunne sammenligne med, hvad andre opnår).
- Har du mistet besøgende, efter Google er begyndt at vise AI-resultater i toppen af søgeresultatsider? (Det har mange!)
- Kommer der tilpas mange leads og kunder ud af trafikken til dit website
- Er det de rette sider på dit website, der har flest besøgende, og skaber de konkrete resultater. Virker dine salgssider og landingpages som ønsket?
- Får websitet besøgende til at se mere, end de kom for – og blive længe. Eller smutter de efter sekunder.
Hvordan gør dine bedste (største) konkurrenter
Skal en analyse af dit website gøres rigtig godt, skal vi i gang med såkaldt benchmarking.
Det er en systematisk metode, hvor vi eksempelvis sammenligner dit website, dine tekster, din markedsføring, dine ydelser – med konkurrenter, der er førende på området.
Med benchmarking kan man ofte spotte de gode metoder og blive inspireret til selv at gøre det bedre. Eksempelvis sætte en ny standard for, hvad du mener er ønskværdigt i DIN forretning.
Hvad indebærer benchmarking?
- Sammenligne: Man sammenligner egne metoder, ydelser, priser etc. med andre inden for samme branche. Måske finder du nøglen til at blive den bedste?
- Evaluere: Man måler specifikke præstationer – eksempelvis besøgstal, tid på websitet, reaktioner på call to action, tilmeldinger til nyhedsbrev, kunder i “butikken”, omsætning, overskud …
- Lære: Man analyserer, hvordan de bedste præsterer, og kigger på, om man kan overføre denne viden til egen kontekst og dermed skabe bedre resultater.
Benchmarking er i det hele taget et godt udgangspunkt. Men start med at definere:
Hvad er gode resultater for dig.
- Vil du have flere kunder? Eller færre
- Vil du have bedre kunder, sjovere opgaver
- Vil du have langvarige samarbejdsforhold
- Vil du sælge offline ydelser eller online
- Vil du rende til netværksmøder, messer, udstillinger, ringe kold kanvas og holde salgsmøder med dine kunder – eller måske helst undgå det?
- Vil du bruge penge på annoncering – eller undgå det.
Målet med en analyse af dit website kan være at finde inspiration, identificere styrker og svagheder og implementere de allerbedste metoder til at få det arbejdsliv, de kunder og opgaver, du har det bedst med.
Vil du læse mere om at teste et website, har jeg en grundig guide:
Tjekliste til fagfolk der sælger viden, erfaring og ekspertise
Vil du bestille en gennemgang af dit website, kan jeg anbefale dig at starte med et af mine mindre klippekort. Det kan række til både analyse, rapportering og måske endda rettelser af fejl.

