Læsetid: 4 minutter

Vil du sælge viden, oplevelser og ekspertise er det ikke nødvendigvis SEO, søgemaskineoptimering og Google, der er dine mest effektive værktøjer i kampen om flere besøgende på dit website og flere kunder “i butikken”

Lagkagen på dette billede viser, hvorfor SEO - også kaldet søgemaskineoptimering - ikke altid er den mest effektive metode til at skabe trafik på dit website. “Kagen” er fra et websites statistik (Google Analytics)

39% af de besøgende - den mørkeblå bid af kagen - er kommet via søgemaskiner. Men størstedelen (42%) er kommet via link.

Sådan ser lagkagen ofte ud på hjemmesider, der serverer godt indhold og samtidig satser bevidst på både søgemaskineoptimering og sociale medier. Gør du det samme, vil du kunne skabe en voldsom trafik til dit website.

Flere og flere har oplevet det samme - at Google og søgemaskineoptimering betyder mindre. At trafikken i kraftigt stigende omfang kommer via sociale meder. Hvis man vel at mærke gør noget for det.

Link fra robotten betyder mindre end link fra mennesker

For at sige det kort: Er du social, vil du kunne skabe mere trafik end tekniske SEO-guruer med styr på SEO, koder og teknik.
Søgemaskineoptimering er ikke overflødig - men en af de mest effektive værktøjer i søgemaskineoptimering er at sørge for godt indhold - og masser af link til dit indhold.

Link fra sociale medier er særligt effektive, fordi de ofte bliver holdt i hånden af en anbefaling fra et menneske. Det giver et stort forspring, som jeg kommer mere ind på om lidt.

Skab masser af trafik fra potentielle kunder

Har du primært fokus på at søgemaskineoptimere og skrive keywords til Googles robot, går du glip af masser af trafik. SEO og søgemaskineoptimering er nemlig langt fra så effektivt, som mange forestiller sig.

Google er bunden

SEO, søgemaskineoptimering og Google er bare bunden af kagen

Google har leveret mindre end halvdelen af de besøgende til websitet der fremviser denne statistik - nemlig den blå del; bunden af statistikken. Og der er endda tale om et website, der klarer sig særdeles godt målt med Googles SEO-målestok.

Sociale medier er toppen

Websitet har mange besøgende og ligger godt placeret i Googles søgeresultater på en lang række keywords.

Men flertallet af kunderne kommer ikke via Google - de kommer via sociale medier.

De besøgende fra diverse link er de grå bjergtoppe. Spidserne opstår især, når der postes gode blogindlæg, som også præsenteres på diverse sociale medier. Trafikken opstår altså ikke mindst på grund af synergi-effekt mellem blog og andre sociale medier.

Trafikken via Google - den blå bund - er langt mere stabil, ensformig og upåvirkelig. Den er i det hele taget langsommere at påvirke og ændre.

Trafikken fra sociale medier er bedre

Fokus på de sociale medier vil i mange tilfælde ikke kun give dig flere besøgende, men ligefrem give dig bedre besøgende, som du nemmere vil kunne “sælge” til. Besøgende, der kommer via Google er ofte skeptiske søgende - de kommer måske for at tjekke priser. Eller i bedste fald at blive overbevist om, at du har noget at byde på.

Besøgende, der kommer via sociale medier har ofte en positiv forventning om, at du har noget godt at byde på. Det er derfor, de kommer forbi. I bedste fald er der ligefrem nogen, der  har anbefalet dem at kigge på dit website.

Googles besøgende er tunge

Som udgangspunkt kan du derfor roligt gå ud fra, at besøgende fra Google kan være tungere at danse med end besøgende, der kommer via sociale medier.

Få mange flere besøgende uden om Google

Ved at bruge forskellige sociale medier stratetisk, er det kort sagt muligt at øge besøgstallene på et website ganske voldsomt. Det kræver en bevidst indsats og det handler ikke bare om at smide link til dit website på diverse sociale medier. Til gengæld får du besøgende, der er bedre end Googles. De ser flere sider på dit website. De bliver i længere tid. Og det er ofte gengangere - som ofte er nemmere at sælge til end førstegangsbesøgende.

Brug de sociale medier rigtigt

Vil du bruge sociale medier til effektiv markedsføring, kræver det som minimum, at du har et mål, en strategi - og at du bruger mulighederne rigtigt. Så vil du til gengæld også kunne sætte en flot top på kransekagen.

I det viste tilfælde er det mere end halvdelen af de besøgende, der kommer via link. Læg mærke til de lysegrå bjergtoppe over den blå bund af besøgende fra Google. Flertallet af websitets  besøgende er kommet via link på diverse sociale medier.

Google elsker link til dit website

En væsentlig del af moderne SEO-strategi er at sikre, at der er masser af link til dit website. Og her er det så, at du faktisk kan slå to fluer med smæk ved at fokusere på at skabe trafik via sociale medier.

Sørg for, at der linkes til dit website fra diverse sociale medier - det skaber trafik, men det gør også dit website mere værdifuldt for Google.

Sociale medier er andet end Facebook

De fleste tænker Facebook, når man siger sociale medier. Og det er en stor fejl, for der er mange andre muligheder.

Frem for kun eller primært at tænke på SEO, keywords og søgemaskineoptimering kan du med fordel fokusere på at udnytte diverse sociale medier bevidst, strategisk, målrettet. Og helst gøre bruge af andet og mere end Facebook og Twitter.

Test din markedsføring

Her kan du ved hjælp af en simpel test tjekke, om du markedsfører dig tilstrækkelig effektivt

Husk at dele med andre - eller bare trykke “like”

Hvis denne artikel har været til hjælp for dig, gør du mig en stor tjeneste ved at dele artiklen med andre ved at trykke SEND - eller ved bare at trykke “like” inden du forlader siden.