Har du lært de moderne teknikker til at fange nutidens læsere? Skriver du kun klassiske webtekster, når du skriver digitale tekster? Så går du glip af massevis af læsere - og kunder.

Denne tekst består af 360 ord. Mere gider du næppe læse.

For få år siden læste vi anderledes. Vi kiggede ikke 100-200 gange dagligt på smartphone - mens vi lavede alt muligt andet. Vi satte os og læste. Helst på papir. Og gerne langt.

Fang dem med små bidder

I dag skal du fange folk, når de er i gang med at læse småbidder. Mens de sidder i bussen, går i parken, køber ind, laver mad….

Det er blevet svært at få folks til at læse langt og koncentreret. Ikke umuligt. Men vejen til læsernes interesse går ofte gennem små bidder tekst.

Nye vaner - og nye muligheder

Ny vaner på grund af vores brug af smartphone giver dig og mig massevis af nye chancer, når vi skriver online.

Men du skal sætte ny madding på krogen. Og bider læserne først på, er webteksterne stadig gode. I mange tilfælde. Men de er ikke første ting på interessestigen.

Så tjek hellere, om det er på tide at spidse den pen, du bruger til digitale tekster. Tjek dit website. Er er de må tekster, der kan fange dine læsere? Eller er stort set alle dine sider dækket af tekster, der kræver en læser med tid, tålmodighed - og tyst smartphone?

Webtekster dur kun til en bestemt type læsere

For få år siden var klassiske webtekster nok.

I dag er webtekster kun er velegnede til en helt bestemt type læsere:

  • Du har vakt deres interesse
  • De har aktivt besluttet at læse din tekst
  • De bliver ikke forstyrret af smartphone

I dag skal dit website appellere til to typer læsere:

  1. De ukoncentrerede, der lige bruger et minut på at læse - mange gange om dagen
  2. De koncentrerede, der har tid og ro til at fordybe sig - få gange om dagen

Dit læsertal er sandsynligvis alt for lille, hvis du kun skriver såkaldte webtekster. Det vil sige de lange blogindlæg og andre væg-til-væg-tekster.

Webtekster dur ikke til den stadigt stigende gruppe af læsere, der lige har 30-60 sekunder på at læse.