Online møder vækker modstand mange steder. Argumenterne mod online møder er dog ofte lige til at skyde ned.

Mødeforbud på grund af Coronavirus (COVID-19) har fået mange foreninger og organisationer til at udsætte bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, informationsmøder, foredrag og kurser. De kunne holde det online…

Mange gør det også.
Andre er totalt afvisende.

Jeg har de seneste måneder undervist adskillige foreningen i at holde online møder - og har flere kurser og rådgivningssessioner fremover.

Derudover fungerer jeg jævnligt som teknisk tovholder på online møder - så arrangører, underviser, dirigent, gæsteforlæser etc. kan koncentrere sig om alt andet end det tekniske.

INGEN af de online foreningsmøder jeg har deltaget i har fået deltagerne til at konkludere, at online møder ikke fungerer. Tvært imod.

Erfaringerne er overvejende positive, selvom der bestemt stadig er meget at lære og rette op på.

  • Mødedeltagelse (og stemmeprocent) stiger voldsomt, når man kan deltage i et møde ved bare at klikke på et link på sin smartphone.
  • Stemmeprocenten stiger (naturligvis?) tilsvarende.

Adskillige foreninger og organisationen skruer derfor op for deres online mødeaktivitet - for online kurser, foredrag og informationsmøder.

Selvom de praktiske erfaringer overvejende er gode, er der stadig mange, at hiver deres “gamle onkel Sofus” frem i lyset, når man foreslår dem at afvikle deres arrangement online.

“Min onkel har ikke de nødvendige IT-kompetencer,” er et argument jeg hører ofte. Og det er fristende at hoppe på. For naturligvis vil vi gerne være hensynsfulde.

Jeg vil alligevel ondulere argumentet om, at vi ikek kan holde online møder - fordi vi skal tage særligt hensyn til dem, der IT-mæssigt er på den forkerte side af IT-løften.

Bestemt er helt korrekt, at vi har en digital kløft.
På den ene side er der de flittige og kompetente IT-brugere.
På den anden side er der en del, hvis vaner med at bruge computer og internet er i en helt anden kaliber.

Mange unge er eksempelvis skrappe til computerspil - men ikke i stand til at bruge eboks, bankkonto eller offentlige hjemmesider.

At det er de ældre, der skal tages særligt hensyn til, er kort sagt en myte.

Endnu værre: Det er en myte, at det kræver særlige IT-kompetencer at deltage i et møde online.

Man kan tage sin smartphone, klikke på at link og så er man med. BUM.
Mere krævende behøver det ikke være.

Over 90% af danskerne har en smartphone. Og bruger den.
Kan du bruge din smartphone, har du viden nok til at være med på en lytter i i et online møde. Og adskillige af de øvrige deltagere hjælper gerne de få, der lige skal have hjælp til at mute eller tænde mikrofonen. Eller slukke for kameraet.

Skal vi endelig tale om at tage hensyn til minoriteter med særlige behov eller udfordringer, så kunne man jo også tage hensyn til:

  • Arbejde og rejse kan være i vejen. Eksempelvis hvis man på selve mødetidspunktet er meget langt fra det fysiske møde. Foregår mødet online, skal der bare være en wifi forbindelse for at være med.
  • Økonomi og mangel på tid forhindrer mange. Der er masser af møder og kurser i København, jeg gerne ville deltage i. Rejsetid samt udgifter til rejse og ophold sætter en grænse.

Fysiske møder er også et problem for mange. Nok endda for langt flere end de få, der ikke kan betjene en smartphone.

Og alligevel har jeg aldrig hørt nogen sige:

  • Nej til fysisk møde i Odense eller Aarhus - det udelukker jo dem, der bor i udkants-Danmark.
  • Nej til fysisk møde om aftenen - så vil mange enlige forældre med små børn have problemer med at deltage.
  • Nej til fysisk møde i midtbyen - det giver bøvl og udgifter til parkering for bilisterne.

Online møde eller fysisk møde behøver i øvrigt ikke være enten eller.

Når vi igen må samles i store flokke til lange møder kan vi tilbyde et fysiske møde og kombinere med at streame det online - og så lade medlemmerne selv vælge, om de vil møde fysiske op eller tænde deres smartphone, klikke på et link og deltage i det møde, de måske ellers er udelukket fra.

Vil du have hjælpe til at prøve et online møde, kursus, informationsmøde eller generalforsamling… så sig til. Jeg hjælper jer gerne med at overvinde både de praktiske og mentale forhindringer.

Din bedstemor bliver glad for at kunne deltage i møde uden at bruge en masse tid på transport.