Skriv flere digitale overskrifter end den gode i toppen. Læg mærke til, at der er koder til seks forskellige overskrifter: rubrikker, som de også kaldes. Og det handler ikke kun om størrelse.

Gode digitale overskrifter - og mange af dem - hjælper dine læsere.
De booster effekten af dine tekster.

Brug mange og forskellige slags overskrifter. Uanset du skriver blogindlæg, artikler, salgstekster, email eller opslag på sociale medier, bør du. Brug flere end den ekstraordinært gode overskrift i toppen.

Bruger du koderne til digitale overskrifter optimalt, kan du:

  • Tiltrække mange flere besøgende
  • Få flere til at læse din tekst
  • Få flere til at læse mere af din tekst
  • Påvirke dem, der slet ikke læser din tekst

Digtale overskrifter handler ikke kun om størrelse

Mange tænker først og fremmest størrelse, når de formaterer digitale overskrifter.
Men overskrift1, overskrift2, overskrift3 etc. er IKKE bare en palet til forskellige størrelser.

Det er forskellige TYPER overskrift.
Og det er smart at bruge flere af dem.
De kan noget forskelligt. Hvis du bruger dem optimalt.

Hvis overskrifterne i denne guide trækker dig hele vejen ned til sidste punktum får du en ekstra belønning:
9 skarpe tip til at skrive og designe smarte digitale overskrifter.

Skriv moderne digitale overskrifter

Selv dygtige skribenter mangler ofte basal viden om de digitale overskrifter og moderne læsevaner. Jeg ser det næsten dagligt - når jeg designer og redesigner websider. De tekster jeg får fra professionelle tekstforfattere, journalister, bloggere etc. har sjældent nok overskrifter. Og sjældent gode overskrifter.

Jeg er både uddannet journalist og webdesigner. En gammel cirkushest, der har skrevet professionelt i mange år. Det jeg lærte om overskrifter som journalistelev, passer dårligt til moderne digitale overskrifter. Kravene til webtekster - og digitale overskrifter - har ændret sig de seneste få år.

Mange avisoverskrifter er dårlige på skærm.

Se eksempelvis denne forside-overskrift fra Morgenavisen Jyllands-Posten:

VESTENS MARERIDT

Overskriften blev vist sammen med et billede - som gjorde den mere forståelig.
Uden billedet ved vi slet ikke, hvad det handler om. Du får det hele at se om lidt.

Forestil dig en anden overskrift, hvor der står:

“Kæmper for ægteskabet”

Den også intetsigende, når den står alene.
Hvem kæmper? Hvorfor? Hvordan?

Sæt “Kæmper for ægteskabet” ved siden af et billede af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Så vil den få mange til at klikke.
Den kan altså være god i rette sammenhæng. Men den kan ikke stå alene. Og det skal en digital overskrift kunne.

Online vises overskrifter ofte UDEN tilhørende foto - og uden uddybende tekst.

Digitale overskrifter være forståelige, selvom vi ikke ser andet. De skal derfor indeholde flere informationer.
De skal være skarpe, præcise, forståelige og interessante. Fordi vi ofte ikke kan se andet end overskriften.

Every good title is a short story
Russell Banks, Amerikansk forfatter

“Frederik og Mary kæmper for ægteskabet”

Den overskrift vil være nok til at få folk til at klikke. Vi ved - inden vi kommer ind på teksten - hvad den (sandsynligvis) handler om.

Og så til “Vestens mareridt“.

Havde du ikke regnet ud, hvad det handler om, så kan du nu. Det er dagen derpå…
Vi ved alle, hvad der skete dagen før. Men uden billedet er overskriften uforståelig.

Tip til at teste digitale overskrifter

Læs overskriften højt!
Giver den mening, selvom du ikke ser andet?
Ellers er det en dårlig digital overskrift.

Digitale overskrifter skal også påvirke de brugere, der zigzagger ukoncentreret ned over en tekst.
Overskriften i toppen skal lokke folk ind i teksten. Det skal du gøre igen og igen - fordi digitale læsere er ukoncentrerede.

80% af dem, der lander på en digital tekst læser kun overskrifter. Ikke den øvrige tekst.
Sagt på en anden måde:

Overskrifter er den bedste metode til at lokke os ind i en tekst.
Og handlede det bare om skriftstørrelse, kunne vi skrue hele teksten op i størrelse.
Men så enkelt er det naturligvis ikke.

Skriver du mange og gode digitale overskrifter, kan du påvirke dem, der eller ikke læser din tekst.

“The headline writer is the poet among journalists, stuffing big meaning into small spaces.”

Roy Peter Clark, amerikansk forfatter, redaktør og underviser i at skrive

Vi LÆSER ikke digitale tekster på små skærme. Og dog…

De fleste siger, at de helst vil læse lange tekster på papir. Især de unge.
Vi læser hurtigere på papir. Vi forstår papirtekster meget bedre.
At læse på skærm ER en udfordring. Selv for hurtige læseheste.

Mange forklarer mig, at de - og deres målgruppe - ikke gider læse på skærm. Slet ikke på smartphone.
Det passer dog ikke helt.

Forbruget af digitale tekster - set på smartphone - er enormt. Stærkt stigende ligefrem.
Og det er alle aldersgrupper, der har et stort forbrug af tekster på smartphone.

Adskillige undersøgelser viser, at selv lange artikler bliver set på smartphone.

Vi bruger (også) lange tekster på lille skærm

Vi læser ikke nødvendigvis smartphone. Slet ikke lineært fra top til bund.
Vi skimmer, skanner og skipper digitale tekster.

Er teksten skrevet til digitale brugere, er der større sandsynligvis for, at den ikke bliver skippet - men i det mindste skimmet og skannet.

Overskrifter er et af de vigtigste værktøjer til at fange og fastholde læsere - selv gennem en lang tekst på smartphone.
Og nogle af de digitale overskrifter er særligt til at blive skannet og skimmet.

Sådan får du DIN målgruppe til at hænge ved

Skriv og design, så din tekst er nem at skimme, skanne, skippe.
Brug mange overskrifter i teksten.

Skriv og præsenter forskellige slags tekster.
Undgå især lange, ensformige tekster.

Kombiner forskellige typer af tekst:
Overskrifter, brødtekst, citater, faktabokse, listetekst….

Ikke mindst overskrifter afgør, hvor længe vi hænger på en tekst.
Overskriften i toppen af teksten vigtig, men vi skal bruge forskellige slags overskrifter. Og gerne mange af dem.

Skriftstørrelser er naturligvis også afgørende, men:

  • Overskrifter skal ikke bare være sætninger, der malet i fed skrift.
  • Overskrifter er ikke bare sætninger, der præsenteres i stor skrift.

Jeg ved, hvordan du fandt du frem til denne tekst

Overskriften i toppen af denne tekst er skrevet for at trække dig ind på denne side.
Længe før du kommer ind på siden.

Jeg brugte en anden teknik til at trække dig ind i teksten.
Mere om den senere.

Overskriften i toppen har du set på Google eller sociale medier.
Eller den har fanget dig et andet sted på dette website.

Mit website myldrer med overskrifter!
Nogle har jeg håndplukket og placeret manuelt.
Andre bliver samlet og præsenteret automatisk.

I bunden af mine sider er der hele to kolonner med overskrifter fra sider og blogindlæg.

Kig på Weekendavisens digitale forside og se - den består af et væld af overskrifter, korte tekster og billeder.
Kig på DR.dk forsiden. Den er også et mix af overvejende korte tekster og billeder

Overskrifter får folk til læse mere og forstå bedre

Da jeg var ung journalist, bestod avisoverskrifter ofte af 4-5 ord i én eller højst to linjer.
I dag er lange, ordrige overskrifter ikke ualmindelige. (Fordi de skal være forståelige, selvom de står alene).

Der er særligt én grund til, at vi er nødt til at bruge nye skriveteknikker. Selv hvis vi allerede skriver godt. Selv hvis vi er professionelle og erfarne skribenter: Smartphonen.

Massive væg-til-væg-tekster er overvældende (og kedelige) på den lille skærm.

Ifølge Danmarks Statistik er det nu 98% af os, der går på internet via smartphone. Selv de ældste af os er online dagligt.

I bunden at teksten får du link til at læse mere om brugervaner og mediernes udvikling.
https://mediernesudvikling.slks.dk/2017/internetbrug-og-enheder/

Selv gamle cirkusheste skal derfor lære nye tricks.
Gamle erfaringer er ofte totalt forældede.

Heldigvis er der de senest år lavet masser af videnskabelige test og brugerundersøgelser. Vi ved derfor en masse om, hvordan vi i dag skal skrive overskrifter - hvis vi vil hjælpe, påvirke eller ligefrem manipulere læserne. Selv dem med smartphone og slatten koncentration.

Små skærme øger behovet for overskrifter

Smartphonen påvirker vores læsevaner - vores koncentration ikke mindst.
Selv når den ligger ved siden af os, mens vi læser en papirbog!
Den afbryder os. Lokker os til overspringshandlinger.

Overskrifter hjælper os med at finde tilbage i en tekst.

Vi kan kun overskue en lille smule tekst af gangen på smartphone. Selv gode og tålmodige læsere er langsommere på skærm.

Vi skal hele tiden samles op.
Genoplives af teksten, så at sige.
Det er overskrifter særligt gode til.

Sandsynligvis kan du forbedre dine digitale tekster radikalt. Bare ved at skrive flere overskrifter i teksten. De hedder iøvrigt mellemrubrikker!

Lad os droppe “overskrift” og tale om rubrikker

Lad mig starte med at indføre et gammelt typografisk udtryk for overskrifter - rubrikker.
Så bliver det nemlig nemmere at skelne mellem forskellige typer.

Overskrifter findes i forskellige udgaver og de gamle typografiske udtryk hjælper med at skelne:

  • Rubrik (også kaldet overrubrik eller hovedrubrik)
  • Underrubrik
  • Mellemrubrik

De tre forskellige rubrikker er særligt vigtige i alle tekster. Ikke kun de digitale.

Og det er ikke de eneste, du kan bruge. Der er andre rubrik-typer.

Mange skribenter sløser med rubrikker

Skriver vi ikke gode rubrikker, er det spild af tid at være omhyggelig med den øvrige tekst.

Sjusker vi med rubrikker svarer det til at lade en dygtig kok lave mad af råvarer i topkvalitet. I en restaurant, der sparer på rengøring, indretning, service og markedsføring.

Brug lige så meget tid på rubrikker som på at skrive den øvrige tekst.

Skriv max. 50-75 ord efter en mellemrubrik

Rundt regnet skal der gerne være en rubrik for hver 75 ord i en artikel eller et blogindlæg.
Vi kan ikke altid være så gavmilde med mellemrubrikker, men vi kan forsøge.

Hold godt øje med tekster på de næste websider, du besøger. Læg mærke til, hvornår du bliver fanget og hvornår du bliver udmattet bare af at se tekstmængden.

Særlige to markante ting kan afsløre, at skribenten ikke har styr på moderne rubrikker - og på at fange og fastholde sine læsere:

  • Flere end 75-100 ord mellem rubrikker - flere end 200 ord er helt slemt
  • Rubrikkerne er intetsigende, hvis man ikke læser teksten mellem dem

Ensformig tekst udfordrer læseren

Der kan være cirka 100 ord på en smartphone. Hvis teksten er let at læse.

Er der bare 2 skærmbilleder i træk med ensformig tekst, er det teknisk svært for os at bevare koncentrationen.
Glipper koncentrationen i bare et splitsekund, er der svært at komme ind i teksten igen.
Hvis der ikke er gode rubrikker.

Digitale tekster kræver derfor andet og mere end papirtekster.
Større skrift blandt andet.
Og betydeligt flere rubrikker end i avisartikler og bøger.

Artikler og salgstekster stiller forskellige krav til design

Det er helt afgørende, om teksten er til koncentreret læsning. (Blogindlæg og artikler)
Eller den primært bliver skimme og skannet. (Forside, salgssider etc.)

Tekster vi læser koncentreret: Mellemrubrikker for hver 75 ord er passende til artikler og blogindlæg - til tekster, vi gerne fordyber os i.

Tekster vi skimmer, skanner og skipper: På forside, salgssider og såkaldte landingpages er det godt med en mellemrubrik for hver 20-30 ord.
På den slags sider bør der være meget få tekst-afsnit, der fylder mere end skærmen på en smartphone.

Rubrikker har helt særlige opgaver i en tekst

Overordnet set har rubrikker to opgaver:

  • Rubrikker fanger og fastholder besøgendes interesse (og koncentration)
  • Rubrikker hjælper besøgende med at forstå og navigere i indholdet

Forskellige rubrikker har forskellige opgaver

  • En god overrubrik kan få flere til at besøge et website.
  • En god underrubrik får flere til at læse teksten på siden.
  • Gode mellemrubrikker gør det blandt andet nemmere at skimme, skanne og skippe

Tip til seks forskellige rubrikker på dit website

Lad os kigge på, hvordan du kan udnytte de seks forskellige TYPER overskrift. I WordPress hedder de overskrift1, overskrift2, overskrift3 og så videre.

Bed du mon mærke i, at jeg skrev typer af overskrift.
Vi kan også tale om seks forskellige niveauer - fra 1 til 6.

Mellemrubrikker - stor eller fed tekst er ikke nok

Tager jeg fejl…. har du primært brugt mellemrubrikker til med jævne mellemrum at lave et visuelt brud i en ellers alt for massiv og ensformig tekst?

At bruge rubrikker til visuel variation kan være udmærket. Men du kan gøre det bedre og opnå mere.

Om lidt får du masser af tips til smart brug af digitale rubrikker.

Men først et par ord om teknikken bag overskrifterne.

Jeg lover, at det med koderne og teknikken er nemt at fatte, hurtigt overstået - men vigtigt at have styr på.

Bruger du de seks overskrift-koder optimalt

Koderne bag overskrifterne kaldes også h-tags eller header-tags - header1, header2 etc.
På dansk bliver de beskrevet som overskrift1, overskrift2 etc.

Koderne bag er <H1>, <H2>,  <H3>, <H4>, <H5>, <H6>

Der er altid en startkode og en slutkode:

<H1> er startkoden og slutkoden er </H1>

<H2> Forskellige størrelse er vigtig, men det er ikke størrelsen, der er det vigtigste</H2>

<H3> Genopliv igen og igen læsernes interesse med mellemrubrikker</H3>

<H4>Fang dem med hallo</H4>

<H5>Etiketter er korte</H5>

Koderne er såkaldte HTML-koder.
De er usynlige for læseren og skjult under teksten. De fortæller browsere, hvordan teksten skal præsenteres på skærmen.

Vi skal kunne se forskel på mellemrubrik og fremhævede ord

Jeg ser mange, der laver mellemrubrikker ved bare at gøre en sætning til fed skrift.
Det er ikke nok. Så afviger mellemrubrikkerne ikke nok fra den øvrige tekst.

Du ødelægger dermed effekten af at fremhæve udvalgte ord i brødteksten med fed. Der bliver for mange fede klatter, hvis du bruger fed skrift til både mellemrubrikker og fremhævede ord.

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på mere end størrelse

Hvis du hælder det rigtige indhold i de forskellige rubrik-typer, kan du blandt andet  opnå følgende:

  • tiltrække flere besøgende til et website
  • holde besøgende fanget og fascineret i længere tid
  • gøre indholdet nemmere at overskue for besøgende
  • gøre flere brugere mere tilfredse
  • få en bedre placering i Googles søgeresultater

Indholdet er vigtigt. Det er designet også:

  • Rubrikker skal ikke bare være større eller federe end den almindelige skrift
  • Rubrikker er ikke bare tilfældige tekstbidder, som vi dekorerer anderledes end almindelig tekst
  • Rubrikker handler ikke kun om at bryde en ellers ensformig og massiv mur af tekst

Digitale rubrikker skal teknisk set være i orden. Blandt andet fordi browsere ellers ikke kan vise dem korrekt på forskellige typer skærme.

Vælg de rigtige nøgleord til rubrikker

Nøje udvalgte keywords er vigtige . De er med til at gøre rubrikker skarpe som barberblade.

Brug af keywords handler ikke bare om Google og søgemaskineoptimering.
Du skal bruge de ord besøgende forventer at se. Men må også gerne overraske med nye ord - eller ved at bruge velkendte ord på en overraskende måde.

Keywords i rubrikker hjælper os med at flyve på nettet. Med at navigere og lande.

Rubrikker er som lys på en landingsbane

Piloter navigerer - i luften og på jorden - efter utallige signaler. Blandt andet lys på landingsbanen. Overskrifter på et website har samme betydning. De er lys i lange landingsbaner af tekst.

Lad os prøve at se det hele oppefra. Vi tager en hurtig tur i helikopteren. Hæver os så højt over teksten, at vi ikke kan læse den almindelig brødtekst. Vi kan kun se den som lange baner.

Du kan afprøve teknikken med begge ben på jorden.
Bevæg dig baglæns fra den skærm, du læser på lige nu.
Gå så langt væk, at du ikke kan læse den almindelige tekst. Stop når du lige præcis kan læse mellemrubrikkerne.

Nu er overskriften lys på en landingsbane
Du kan stadig se en mening med teksten.
Mellemrubrikkerne kan hjælpe dig med at dykke ned i relevante afsnit.

Rubrikker skal ikke bare være pynt i en tekst

Lys på lufthavnens landingsbaner er ikke bare pynt.
Det er mellemrubrikker og andre rubrikker heller ikke.
Piloter bruger lys til at lande.

Mellemrubrikker - og andre rubrikker - skal være meningsfyldte. De skal være forståelig. De skal have et budskab.

Overskrifterne skal ikke bare være større og mere synlige.
Vi skal kunne forstå dem uden at læse anden tekst.
De må ikke være kryptisk nonsens.

Prøv at læse dine rubrikker og mellemrubrikker højt.
Giver de mening. Er der et forståeligt og entydigt budskab, der kan stå alene.
Ellers skal du overveje at skrive dem om.

H-tags handler om både teknik, struktur og udseende

Overskrift1 er sædvanligvis betydeligt større end overskrift2. Som er større end overskrift3. Og alligevel skal du ikke først og fremmest bruge header-tags til at styre tekstens størrelse.

Du skal bruge H-tags af flere og andre årsager:

  • Header-tags bruges til at strukturere tekst efter type og indhold.
  • Header-tags hjælper browseren til at vise tekst forskelligt.
  • Header-tags hjælper Google med forstå og præsentere indholdet.
  • Header-tags er uundværlige for handicappedes skærmlæsere
  • H3 kan sagtens være større end H2. Det giver sjældent mening, men der er intet i vejen for at gøre.

Du kan også lade H3 og H4 have samme størrelse, men bruge dem forskelligt. Eksempelvis til rubrikker og etiketter.

Jeg kommer senere ind på forskellen på rubrikker og etiketter.
Bruger du H1, H2, og H3 til rubrikker, kan det være passende at bruge H4 til etiketter.

H-tags hjælper dine læsere med at finde din tekst

Når vi flyver på nettet, leder vi efter det rigtige sted at lande. Efter passende indhold: underholdning, seriøs information, inspiration…

Vores eftersøgning begynder ofte meget langt fra teksten. Længe før vi er på siden med den ønskede tekst. Eksempelvis ved at søge på Google.

Og her spiller H1 en særlig rolle. Altså når vi taler om søgemaskineoptimering (SEO)

Men lad os lige aflive en udbredt myte om H1 og SEO:

Du bliver ikke straffet af Google for at have flere H1
Du må bruge alle de H1 du vil… siger Googles senior webmaster John Mueller.

Og det han mener er, at det ikke skader din placering i Googles søgeresultater.
Der er andre årsager til, at du måske skal nøjes med én H1. Dem tager vi senere.

Det giver sjældent mening at bruge flere H1 på en side.
En bog har også kun én titel - måske en titel (H1) og en undertitel (H2)

  • H1 bør kun bruges én gang på en side - fordi den skal vise essensen af siden
  • H1 er den vigtigste rubrik på en side - med de vigtigste nøgleord
  • H1 bør være størst af alle - fordi det er den vigtigste rubrik
  • H1 bør indeholde ord, der hjælpe besøgende med at forstå, hvad teksten handler om

Kombiner digitale overskrifter med kontrast

Tekst og design skal passe til digitale læsevaner

Vi læser meget lidt på skærm - så skriv til de nye vaner

Vi skimmer, skanner og skipper digitale tekster mere end vi læser.

Vi læser gerne analoge tekster fra start til slut.
Vi zigzagger i digitale tekster - springer afsnit over.

Undersøgelser viser, at vi ofte kun læser 20-30% af en digital tekst.
Det meste bliver skippet.

At få folk til at læse mere behøver ikke være dit mål.
Gør det hellere til din mission at skrive og designe tekster, der også passer til små skærme - og som desuden er nemme at overskue. Nemmer at skimme, skanne og skippe.

Digitale overskrifter fanger øjet og opmærksomheden

Vores digitale vaner med at skimme, skanne og skippe handler ikke om, at vi er dovne eller dårlige til at læse.

Jeg læser hurtigt, koncentreret og fokuseret, når jeg læser en bog. Gerne timer i træk.

200 ensformige ord på skærm kan få mig til at droppe teksten.
Jeg bliver ofte irriteret over, at tekst ikke er brugervenlig.

Rubrikker er specielt vigtige når vi skimmer og skanner

Rubrikker skal især hjælpe os med at skimme, skanne og skippe.

Gode rubrikker gør det nemmere at bruge en digital tekst.
Godt design hjælper osse.
Kontraster - stor/lille skrift eksempelvis - hjælper en del.
White space hjælper.

Variation er med til at udfordre hjernen, mens vi læser.
Ensformighed (på skærm) får os til at tabe koncentrationen.

Tekst i mange former er godt. Hvis vi kombinerer i elegant balance!
For meget af forskellige udtryk skaber rod.

Det kan være godt at mixe almindelig tekst med citater i særlig skrift.
Samt bruge fed skrift (i små mængder), listetekst, indrammet tekst.

Kontrast er fint: stor/lille, mørk/lys etc.

White space er godt - altså områder, der IKKE er pladret ind i tekst.

Rubrikker må gerne afbryde og overrumple

Ideelt set bør du aldrig skrive mere end 50-75 ord i en digital tekst uden at “afbryde” med en god og gerne overraskende rubrik.

  • Små bidder tekst er nemmere at overskue
  • Små bidder tekst øger vores lyst til at læse
  • Små  bidder tekst holder hjernen vågen

Jo lettere teksten er at læse og forstå - desto mere tror vi på, hvad der står i teksten.

Sådan skriver du til de forskellige læsemønstre

Strengt tager er det sludder at tale om LÆSEmønstre. Se her hvorfor:

  • Vi skimmer tekster for at se, om er er noget interessant. Derfor skal du skrive interessante overskrifter. Det er ikke nok, at de er store og skiller sig ud på grund af størrelsen.
  • Vi skanner tekster for at finde bestemte ord. Derfor skal du skrive nøgleord og keywords i overskrifter. Samt bruge etiketter.
  • Vi skipper tekster, der ikke er relevante og interessante. Det er ok - men du skal bruge velvalgte keywords og etiketter i overskrifter til at hjælpe læserne med hurtigt at finde noget andet. Noget interessant.

Det er smart at hjælpe den digitale læser med at bevare koncentrationen - eller genfinde den adskillige gange undervejs.

Rubrikker skal hjælpe os - når vi taber tråden

Hver gang vi skipper en tekst, skal vi gerne kunne få øje på mindst én god overskrift, der hjælper os videre i teksten. Ind i teksten igen.

Overskrifter hjælper især, hvis de er skarpe og præcise - hvis de ikke bare er store, men også relevante samt æggende, vækkende og dækkende.

Vi LÆSER tekster, når vi er landet i indhold, der er interessant og relevant. Og hvis teksten tillige er nem at læse på den skærm vi har.

Forskellige rubrikker til forskellige formål

Lad os lige kigge et øjeblik på mediebranchen, som jeg kommer fra. Nogle af branchens fagudtryk er nemlig værd et genoplive.

I mediebranchen taler man sjældent om overskrifter, men oftere om rubrikker.
Ikke bare om én rubrik, men ofte flere.

Og ja - de journalistiske og typografiske udtryk er fra papiravisens barndom, men de gamle udtryk hjælpe med at øge forståelsen for, at de seks header-tags ikke kun handler om størrelse, men også om at strukturere og organisere indhold i forskellige typer.

  • Hovedrubrik - den store i toppen af en artikel og/eller i toppens af en side
  • Underrubrik - uddyber hovedrubrikken
  • Mellemrubrik - overskrifter til artiklens afsnit

De tre rubrikker - eller overskrifter, om du vil - er de mest brugte. Og de tjener vidt forskellige formål.

Derududover er der:

  • Trompet - eller overligger. En kort tekst før overrubrikken
  • Manchet - en kort indledning efter rubrik og underrubrik

Glem størrelsen - tænk på tekstens formål

Lad os kigge på forskellige typer rubrikker - og etiketter:

  • Overskrift1 signalerer til både Google og besøgende, hvad der er sidens vigtigste fokus.
  • Overskrift1 er det landingslys vi skal kunne se på lang afstand. Før vi kan se anden tekst.
  • Overskrift1 skal være betydeligt større end de andre - også for at signalere vigtighed. Læserne skal uden videre kunne spotte tydelige tegn på, at de er landet det rette sted.
  • Overskrift1 skal fange opmærksomhed, vække interesse. Den skal indeholde de vigtigste nøgleord. Den skal være æggende, vækkende og dækkende.
  • Overskrift2 er fremragende til underrubrikker, der skal uddybe og trække besøgende ned i teksten.
  • Overskrift3 kan hjælper besøgende med at skimme, skanne og skippe
  • Overskrift4 er god til trompet - også kaldet en overligger eller forrider
  • Overskrift5 er god til etiketter - velegnet til at sætte præcise betegnelse på indhold

Overskrift6 bruger jeg meget sjældent. Men den kan eksempelvis bruges til særlige formål. Efterlad gerne en kommentar, hvis du har ideer til brugen.

<H4>Trompeten vækker folk</H4>

En trompet FØR overrubrikken kan bruges til at skabe lynhurtig opmærksomhed. Du kan bruges den som en superkort rubrik på få ord.

Eksempler på trompeter: Nyheder, breaking news, særtilbud

En trompet skal gerne være så skarp og kortfattet, at den kan opfattes på et splitsekund. Den er et “HALLO…. kig lige her.”

Nogle gange skal det måske bare være et emneord, et stikord, et nøgleord, en kategori…

<H5>Etiketter kan noget andet end rubrikker</H5>

Etiketter sætter vi på krydderidåser, pilleglas, rengøringsmidler, knapper og skilte.

Etiketter er elendige rubrikker - men fremragende, når vi vil orientere os lynhurtigt.
Når vi leder efter nyttige ord som: navne, priser, åbningstider, adresse, telefonnummer, funktioner, bestemte typer butikker…

Etiketter er er ofte bare et eller to ord, hvis eneste formål er - så præcist og enkelt som muligt - at oplyse, hvad indholdet er: salt, peber, D-vitamin, skohandler, herretoilet, vaskepulver, shampoo, op, ned, 5. sal, P-plads……

Kig på en hylde med krydderier: Allehånde, Basilikum, Chilli, Dild, Estragon, Gurkemeje….

Etiketter skal informere  - så hurtigt og præcist som muligt. De skal ikke vække interesse.
Rubrikker skal både vække interesse og informere. Korte, lakoniske etiketter er ikke nok.

Og dermed også sagt, at du ikke skal være så doven til at skrive rubrikker (det kræver omtanke og arbejde!) at du ender med bare smække de første 1-2 ord på, du kommer i tanke om.

Etiketter er elendige som rubrikker

  • “Dametoilet” er en fremragende og præcis etikette, hvis jeg er tissetrængende.
  • ”P-hus” er velegnet som etiket til bilister, der skal orientere sig, mens de kører.

“Luksustoilet med gratis prøver på parfume og deodorant” er en dårlig etiket - men kan måske ligefrem lokke folk, selvom de lige har tømt blæren.

Kort sagt skal du skelne skarpt mellem etiketter og rubrikker.
Skriv rubrikker, når du vil vise folk, hvad de kan få ud af at læse videre.

Eksempel på kedelige, men nyttige etiketter:
Allehånde, Kardemomme, Koriander, Muskat, Nigellafrø, Paprika,

Eksempel på rubrik, der kan vække interesse:
“De 6 mest undervurderede krydderier”

Brug header-tags til at få flere ind i teksten

Indholdet i de forskellige header-koder er naturligvis helt afgørende.

Denne fordeling er optimal i mange tilfælde:

  • H1 til hovedrubrikken på en side, en nyhed, et blogindlæg - til at vække interesse
  • H2 til underrubrikker under hovedrubrik - til at trække folk ind i teksten
  • H2 i toppen af sektioner på en lang webside (eks. salgssider)
  • H3 til mellemrubrikker på teksttunge sider, artikler, blogindlæg - til at gør det nemt at skimme
  • H4 til etiketter - til at gøre det nemt at skanne og finde konkret information
  • H5 til trompeter - 2-3 ord over rubrikken

Beslut på forhånd, hvordan du vil bruge de forskellige koder.
Lav din egen style guide med eksempler.

Og så til sidst:

9 ledetråde til smarte digitale rubrikker

Rubrikker er nok de vigtigste elementer i enhver digitale tekst. Sørg derfor for, at dine rubrikker er nyttige, interessante og relevante for brugerne.

Hermed 9 skarpe tips til at skrive gode digitale overskrifter: rubrikker, underrubrikker, mellemrubrikker….

  1. Placer vigtige nøgleord i rubrikker - for at hjælpe brugerne
  2. Placer sigende ord forrest i rubrikker (det kaldes frontloading)
  3. Lav mange mellemrubrikker for at skabe mange og forskellige veje ind i teksten
  4. Lav rubrikker, der direkte eller indirekte lover gevinst ved at læse
  5. Skræl alle de overflødige fyldord væk fra rubrikker
  6. Skriv flere udkast til dine rubrikker
  7. Lad skrifttype og størrelse understrege vigtighed og type
  8. Test dine rubrikker - hvordan reagerer brugerne?
  9. Læs guides til at skrive gode rubrikker

 

Og ja…. størrelsen ER også vigtig. Sådan vælger du de rigtige skriftstørrelser

Her får du 100 tips til at skrive og designe moderne webtekster

Her kan du læse mere om brugervaner og mediernes udvikling.