Det er genialt at lægge god reklame på YouTube - de spredes gratis og lynhurtigt, hvis folk synes om dem. Kristeligt Dagblad har lavet en af slagsen, der i øjeblikket spredes blandt facebooks sprognørder.
Se den her:
Den er da god! Sprogligt set er det en genistreg at vende budskabet 180 grader cirka halvvejs inde i videoen. Men det synes til gengæld også at være den effekt, der lægges mest mærke til.
At videoen også - formoder jeg - skal få os til at tænke over livet i overhalingsbanen, er jeg ikke sikker på er lykkedes specielt godt. Den vinkel har jeg endnu ikke set nogen forholde sig synderligt aktivt til.
At det i sidste instans er reklame for Kristeligt Dagblad er måske heller ikke den mest markante effekt?
I hver fald forekommer det mig, at folk udelukkende taler om videoen som en sproglig genistreg.


Hej Lisbeth,
Giver dig ret mht. det sproglige. det er mig, som speaker det spot, og det er første gang i lang tid, at jeg har taget en reklametekst med hjem fra studiet for at nærlæse den.
Nu er det jo altid anderledes, når man selv har været involveret i et projekt – men jeg er nu ikke enig i, at teksten ikke maner til eftertanke. For mig gør den i hvert fald.
Reklameeffekten er – synes jeg – genial. Hvis man ønsker at markedsføre Kristelig Dagblad, hvis navn stadig emmer lidt af indremission, er Youtube og viral spredning nok det bedste, man kan gøre.
bedste hilsener
Iben Plesner
TAK!
Hej Lisbeth
Sikke en spændende og oplysende webside du har!
Tak for kigget!
Venlige hilsner
Maj-Britt (søster til Sasha)
Hej Rudi. Jeg er ret sikker på, at du er kommet til at trykke på linket “Del” på din kammerats væg. Så vidt jeg ved er der ikke anden måde at dele den på. Og klikker du til højre for videoen på DIN væg, vil du kunne fjerne den fra din væg igen.