Læsetid: 4 minutter

Spyro - Dragefiguren, der var den oprindelige karakter i spillet, der nu er blevet til Skylanders. Der er 37 plasticfigurer til spillet SkylandersMersalg kaldes taktikken som Skylanders, et af tidens populære fantasispil til børn, bruger til at tømme forældres og bedsteforældres lommer. Vi køber ekstra figurer og merchandise; lægger pengene på bordet med glæde,  fordi ungerne får endnu mere ud af det spil, vi allerede har givet en mindre formue for

Metoden er genial og du kan med stor fordel bruge præcis samme princip til at skabe stort mersalg i din business. Det handler blot om at udvikle ideen, så den passer perfekt til dine produkter, ydelser, service - og til dine kunders behov.

Mersalg er en af de fire strategier, der omtales nærmere i min e-bog
Succes Online - 4 strategier & 48 værktøjer til at booste din business“Køber du website eller blog hos WEBwoman KOMMUNIKATION
får du eBogen med i pakken - inspiration til at få succes med dit website og omsætning i din business.

Startpakken er første skridt på en lang og dyr vej

Jeg kender to unge mænd på 5 og 6 år, der ønskede sig Skylanders i julegave. Skylanders startpakken indeholder selve spillet, tre figurer og en portal, de skal placeres på. På billedet til højre ser du Dragen Spyro på portalen. Spyro er en af 48 forskellige figurer til spillet.

Figurerne er ikke kun til pynt! Når fantasifiguren placeres på power-portalen, dukker den op i spillet. Hver figur har sine egenskaber og lukker op for forskellige muligheder i spillet. Det vidste jeg ikke, da jeg købte startpakken. Og det har kostet mig dyrt!

Udvid startpakken med ekstra funktioner

Skylanders Giants - startpakke med spil, portal og tre figurer. Det blev starten på en større investeringJeg bruger samme princip i min forretning. Jeg sælger eksempelvis en startpakke til blog eller website, så du kan komme i gang for et rimeligt og overskueligt beløb. Har du råd - eller brug for det - kan du hen ad vejen koble ekstra funktionalitet på - som du kan købe én for én. Eller i samlinger. Præcis som jeg kan købe små, billige Skylanders figurer. Giganter. Eller pakker med flere.
Og det handler jo ikke engang om at narre folk. Skylanders kunne vælge at sælge en startpakke til det tredobbelte beløb - men giver mig faktisk mulighed for at købe i små portioner, efterhånden som jeg har råd. Og jeg synes endda det er glimrende, at jeg om en måned, to eller tre kan ofre et minimalt beløbt og puste til ungernes lyst til at få endnu mere ud af det spil, jeg har investeret i.

Som forbruger synes jeg faktisk det er ganske genialt. Betydeligt mere genialt end at jeg som udgangspunkt skal ofre det tredobbelte for at komme i gang og se, om det overhovedet er noget for mig. Jeg kan komme i gang, selvom jeg ikke har mange penge og købe ekstra hen ad vejen, efterhånden som jeg har råd, behov og lyst.

Kun tre figurer i startpakken - du kan købe 45 mere

Da jeg købte Skylanders startpakken til 499 vidste jeg ikke, at jeg i løbet af få dage lod mig overtale til at ofre yderligere 610 kroner på at glæde undersvendene med ekstra figurer, som gør spillet endnu mere spændende. Figurerne koster typisk 95 - 149 kroner stykket. Og der er ialt 48 figurer. Plus bøger. Tasker. Sjove dukker. Klistermærker. Samlekort …Og mere kommer uden tvivl til.

Vil du købe det hele, løber det op i flere tusinde kroner! Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ikke har brugt den sidste krone på ekstraudstyr til det spil. Og jeg bruger gerne penge på det, fordi det ikke kun handler om smarte salgsmetoder, men om noget, der faktisk glæder de to undersvende i timevis. Sammen. Hver for sig. Og sammen med venner.

Og hvor ville jeg ønske det var mig, der havde opfundet det spil. Ikke kun på grund af de millioner, der må rulle ind på salg og mersalg - men fordi det må være fantastisk at arbejde sammen om et så fantasifuldt og kreativt produkt som Skylanders.

Hvad er din startpakke og hvad er dit mersalg

Lad dig inspirere af princippet og find ud af, hvordan du kan sælge startpakker, grundpakker og skabe mersalg. Du snyder ingen ved det - medmindre du sælger folk en bil uden motor, en printer uden blækpatroner etc.!

Den grundlæggende pakke skal naturligvis være i orden. Det ekstra udstyr skal være ekstra funktionalitet, der gør det nemmere, sjovere, billigere, sundere, hvis du vil give folk oplevelsen af, at de ikke er blevet fuppet til mersalg.

Hvis dit mersalg er produkter, der er nødvendige for overhovedet at bruge startpakken, skal du oplyse det, så forbrugeren ikke føler sig narret. Der findes intet værre end at give ungerne mekanisk legetøj i julegave og først juleaften opdage, at du skulle have købt batterier for en formue, for at få noget ud af pakkens indhold.

Her kan du se, hvad Skylanders er - og hvordan Fona sælger Skylanders ved hjælp af video på YouTube