weblinkMange af mine kunder er betænkelige ved at linke til konkurrenter. Nogle er sågar nervøse for at linke til andet end deres egne interne sider. De frygter, at det får besøgende til at smutte.

Har du samme frygt, er her en rigtig god historie, med en pointe der nok vil overraske dig.

Surftown linkede til fjenden: webhotellet one.com. Af ren fryd over at have vundet en pris for næsen af one.com, der havde siddet solidt på titlen som “bedste webhotel til prisen”.

Surftown skrev begejstret om deres sejr over one.com. Få dage senere sendte det blogindlæg Surftown til tops på Googles søgeliste.

Googlede folk på one.com, fik de også serveret et link til konkurrenten surfttown, der - for nu lige at få den vinkel med - er blevet kåret som sveriges bedste webhotel.

Det er med andre ord ikke nødvendigvis så skidt endda at tale om og linke til konkurrenterne.