Kommende kunder spørger mig ofte, om ikke jeg vil sende link til hjemmesider, jeg har designet. Gerne… men hvilken stil? Jeg laver design i mange stilarter. Også gerne i en stil, der er meget langt fra min egen personlige smag.
Dit website skal passe til din målgruppe. Og måske kræver det en stil, som hverken du eller jeg ville vælge, hvis målgruppen var som os.
Jeg er vild med meget minimalistisk design. Stramt og enkelt. Som dét, du ser på billedet herover.
Jeg kan både lide den monochrome stil uden ret mange farver. Men jeg er også vild med at bruge billeder i skrappe farver og med sjove motiver.
Webdesignerens hjemmeside findes ikke mere
Jeg kan vise dig screendump af websites. Så kan du se, hvordan forsiden så ud da jeg afleverede.
Husk, at kunden i mellemtiden måske har lavet radikale ændringer. Til det værre eller bedre.
Efterskolen Aadalen er et godt eksempel. Den side forandrer sig nemlig konstant. Det er også meningen. Der kommer hele tiden nye billeder og nye tekster på siden. I dag ser den derfor helt anderledes ud, end da jeg leverede.
Kundens webdesign

Meget ofte laver jeg websites, som er 100% præget af kundens ønsker om en helt bestemt stil. Café Kaffegal fra Aarhus kom med deres menukort, som var lavet retro-stil med 70’er farver. Den stil skulle naturligvis dominere det nye website.
Websitet som helhed er ikke lavet af mig, men jeg leverede en stribe sider med tekst og design - som naturligvis blev tilpassen den stil websitet i øvrigt var lavet i.

Seneste kommentarer