“Om en time?”

Får overskriften dig til at ligne et stort spørgsmålstegn.

Du ved ikke endnu, hvornår det sker … fordi du ikke ved, om dette indlæg er skrevet for en time siden. I forgårs. I går eller i dag?

Du skal først finde udgivelsestidpunktet og så skal du endda i gang med at regne - for at finde ud af, hvornår “om 1 time” helt konkret er.

Jeg har brugt en relativ tidsangivelse.
Jeg skulle have skrevet en absolut tidsangivelse.

 

Vær konkret og præcis, når du oplyser tidspunkter

En absolut tidsangivelse er en fast og uforanderlig reference. Den er ens for alle - uanset hvornår de læser den.

Fredag 24. april 2026 kl. 11 er en absolut tidsangivelse.
Uanset hvornår jeg læser, er tidspunktet det samme.

Fredag 24. april kl. 11 er lidt bedre, men stadig ikke præcist nok. Årstallet mangler.

“I dag kl. 11” er en relativ tidsangivelse - for hvornår er det, hvis jeg læser mandag, tirsdag, onsdag …

Den absolutte tidsangivelse refererer altså til et særdeles konkret og præcist tidspunkt - en dato og eventuelt et klokkeslæt.

Vær præcis med datoer og andre tidsangivelser

Gør det til en vane altid at skrive absolutte tidspunkter i digitalt indhold.
Særligt når/hvis det bliver set på forskellige tidspunkter - og ikke nødvendigvis den dag du har postet det.

Skriv altid det absolutte tidspunkt. Skriv hellere

“Søndag 19. april 2026 kl. 11”

Så er ingen i tvivl om, hvornår det er.
Ingen skal regne for at forstå, hvornår det foregår.

Alt for mange har for uvane at skrive relative tidspunkter i digitale tekster - i email, opslag på sociale medier, nyheder på websitet etc.

De kender både ugedag, dato og årstal, når de skriver - men glemmer, at det gør andre ikke.
De glemmer også, at deres email, blogindlæg, nyhed eller opslag på sociale medier ikke kun bliver læst “i dag” men også i morgen, i overmorgen, om en uge, om et år.

Når du vil fortælle folk, hvornår noget foregår, skal du aldrig skrive

  • I dag
  • Om en time
  • I morgen
  • I går
  • På mandag
  • I torsdags
  • Næste år

Relative tidsangivelser fungerer dårligt i digitalt indhold - fordi det ikke bliver læst af alle på samme tidspunkt.

Skriver hellere

  • I morgen fredag 24. april 2026

Eller bare

  • Fredag 24. april 2026

Så er tidspunktet entydigt, absolut og letopfatteligt i dag, i morgen, i overmorgen, i næste måned, om fem år.

Relative tidsangivelse online skaber tidsrejse-forvirring

Når du bruger ord som “i dag” og “på mandag”, tvinger du faktisk din læser til at lege detektiv.

De skal:

  • finde ud af, hvornår teksten er skrevet
  • regne dage frem eller tilbage og håbe, at de ikke har regnet forkert

Det er ikke ligefrem god service.
Det er mere sådan lidt “held og lykke med at regne det ud”-kommunikation.

Den simple løsning:

I stedet for: “Vi holder åbent hus på mandag”

Skriv hellere: “Vi holder åbent hus mandag 11. maj 2026”
Skriv også klokkeslet, hvis dét er vigtigt.

Bum!
Ingen gætteleg.
Ingen tidsrejse.
Ingen hovedregning.

Når du skriver online, skriver du ikke kun til folk lige nu. Du skriver også til:

  • hende der finder dit indlæg via Google om 3 måneder
  • ham der får linket smidt i en chat uden kontekst
  • dig selv, når du om et halvt år har glemt, hvornår det nu var det var

At skrive datoer (og klokkeslet) er en lille indsats med stor effekt.

Og gør det så enkelt som muligt

Søndag 24. maj 2026 er ofte nok.

Glem bare det lille “den” i datoen. Det er gammeldags og stammer fra dengang vi håndskrev breve med fjerpen på papir.

For god ordens skyld:

Dette indlæg er udgivet 23. april 2026 kl. 8:30

Discover more from WEBwoman

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading