Sælger du sex - viden om sex - er det strengt nødvendigt at søgemaskineoptimere. Blandt andet fordi det er et af de emner, mange hellere googler efter end efterlyser via sociale medier

websexolog_mest_laeste

Google og søgemaskineoptimering er nyttig og nødvendig, hvis du vil findes af folk, der leder efter viden eller varer via søgemaskiner. Og det gør vi i mange tilfælde - men langt fra alle.

Når vi er reaktive lader vi os inspirere af, hvad vi mere eller tilfældigt bliver præsenteret for på sociale medier og andre steder.

Der er meget, vi ikke proaktivt leder efter, men ser, fordi vores nysgerrighed bliver pirret. De emner ser vi kun, fordi de passerer vores næse forbi - selvom vi ikke leder aktivt.

Arbejder du med emner, vi ikke googler efter, skal du bruge andre strategier end seo.

Søgemaskineoptimering er en nyttig teknik til at fange vores opmærksomhed, når vi er proaktive - altså når vi beslutsomt leder efter konkrete emner.

Seo er en dårlig taktik, hvis du primært skriver blogindlæg eller arbejder med emner, som folk endnu ikke har et erkendt behov for. Det er meget, vi skal vide en hel del om, før vi begynder at lede efter viden om emnet.

Vi googler sex, utroskab, intimbarbering, sprøjteorgasmer …

Til gengæld er der masser af emner, varer og ydelser, vi helst Googler efter.

Leder vi efter en guide til analsex, manglende sexlyst eller færre skænderier med kæresten, efterlyser vi ikke hjælp på sociale medier eller ved bordet i kantinen. Vi googler!

Sexolog Maj Wismann er et godt eksempel på en mindre virksomhed, hvis salg er baseret på søgemaskineoptimering.

Flertallet af de besøgende på Majs website kommer via Google og Maj fortæller, at hendes forretning primært er opbygget ved at søgemaskineoptimere - altså på at sælge til dem, der googler efter konkrete emner.

Maj sælger blandt andet online kurser til folk, der vil have sexlysten tilbage, få flere blowjobs, komme videre efter utroskab, skændes mindre med kæresten, få et bedre singleliv. Sådanne emner efterlyser vi sjældent på sociale medier. Maj gør derfor et stort arbejde for at dukke op i søgeresultaterne, så hendes produkter bliver fundet - af alle dem, der leder i fred ved hjælp af Google eller andre søgemaskiner.

Resultatet af Majs store arbejde med at søgemaskineoptimere ses tydeligt, hvis du tjekker hendes website på et af de mange services online, der analyserer trafikken til et website - eksempelvis SimiliarWeb.

Du kan bruge Similiarweb til at blive klogere på, hvordan forskellige typer virksomheder klarer sig. Du kan også lur dine konkurrenter af - hvis de vel at mærke har trafik nok.

Men tag tallene med et gran salt, for de er ikke nøjagtige. Så vidt jeg kan se, ved at sammenolde tal fra Similiarweb med tal fra Google Analytics, er SimiliarWebs opgørelse over antallet af besøgende ikke nøjagtig.

I denne sammenhæng er tendenserne vigtigere end de nøjagtige tal.

SimiliarWeb viser, at det i perioder er op til 85% af Majs besøgende, der kommer via søgemaskiner. Se den orange søjle.
websexolog_similiarweb

Tallene vil naturligvis svinge. Hvis Maj i en periode kører kampagne via mail eller annoncer på Facebook, vil andelen af besøgende fra Google falde - og relativt flere vil di den periode komme via mail og Facebook.

Det kræver viden og arbejde at søgemaskineoptimere

Maj har gjort et stort arbejde for at søgemaskineoptimere sine tekster. Og søgemaskineoptimering ER et stort arbejde - ikke noget, man lige klarer med et par indstilliger eller på en gang. Maj har brugt år på at sætte sig ind i teknikkerne og føre dem ud i livet.

SEO er mange ting og handler ikke kun om at lave nogle tekniske indstilinger i maskinrummet. En del af arbejdet med SEO kan overlades til tekniske eksperter, men søgemaskineoptimering af tekster er også nødvendig og skal helst klares af den, der skriver teksterne.

Søgemaskineoptimering er uden tvivl et vigtigt værktøj, hvis du arbejder med sex, parforholdsproblemer, psykiske problemer og lignende, som vi kun i ringe grad taler højt om. Så vil du nemlig højst sandsynligt få størstedelen af dine kunder via Google.

Sådan får du fat i dem, der Googler

Har du ikke en god placering i Googles søgeresultater, går du glip af alle de kunder, der leder via søgemaskiner efter din viden, din service, din rådgivning, din vare.

Sælger du konkrete produkter, som folk kender og har besluttet sig for at købe, skal du også regne med, at de Googler. Prøv at spørg på sociale medier, “hvem sælger billig hundemad” og mange vil tænke (eller fortælle dig meget direkte), at du kan finde svaret på Google. SEO er derfor også oplagt og uundværligt til webshops, der sælger varer vi allerede kender.

Søgemaskineoptimering er service til dem, der leder efter helt konkrete informationer, ydelser eller produkter. Dem, der allerede ved, hvad de går efter. De andre skal du tiltrække med andre metoder end søgemaskineoptimering.

Maj bruger flere af teknikker. En del af Majs besøgende kommer via direkte besøg. De taster webadressen ind i deres browser. Nogle kommer via link fra andre websites, der linker til Majs website. Desuden får hun besøgende via sociale medier, nyhedsbreve og andre former for emailmarketing. Men det er tydeligt, at SEO er hendes primære værktøj.

Hvad vil du stille op, når besøgende myldrer til?

Søgemaskineoptimering kan være afgørende - men glem ikke, at det først og fremmest er en metode til at skaffe trafik til dit website. Du er nødt til også at have en strategi for, hvordan du vil forvandle besøgende til kunder. Uanset de kommer via søgemaskiner, sociale medier, andre websites, direkte, via annoncer eller email-kampagner.

Og er søgemaskineoptimering ikke den rette metode for dig, findes der andre og mindst lige så effektive metoder.

Fuck SEO

Her kan du læse om bloggeren, der får vilde besøgstal uden at vide det mindste om SEO. Og det endda selvom hans blog på ingen måde lever op til selv de mest elementære SEO-krav.