Overskriften dækker ikke helt, hvad jeg mener. For faktisk synes jeg, du skal gøre begge dele. Skriv både blogindlæg og nyhedsbreve. Mange får bare ikke skrevet de nyhedsbreve, de drømmer om. Hvis det også plager dig, er her et tip til at nå ud til flere

Metoden er ret simpel. Nem at bruge. Og effektiv.
Du får mange flere læsere til dine blogindlæg. Nærmest helt automatisk.

Kort fortalt: Skriv blogindlæg og sørg for, at folk kan abonnere på dem via email.

Hvordan: Det kan blandt andet arrangeres nemt og hurtigt med pluginet JetPack.
Du kan også bruge funktioner som Subscribe2, MailPoet og MailChimp. De er mere avancerede end JetPack, men også mere krævende at opsætte.

Giv folk et tilbud, der er dumt at takke nej til

Tilbyd en god luns af din viden som belønning for at abonnere. Så får du nemlig flere til at melde sig.

Du skal bruge følgende:

  • En freebie: eksempelvis en guide, en ebog. Gerne lavet som PDF.
  • En squeeze page: en side til at opsamle emailadresser. Fortæl folk, hvorfor de skal abonnere og hvad de får ud af det
  • En landingpage med kodeord: send link og kodeord til den, der tilmelder sig dine blogindlæg.
  • Call to action: sørg for, at besøgende på dit website ser muligheden for at abonnere.

Vil du lære mere om, hvordan det gøres, kan du følge mit flow. Du skal blot bestille den guide jeg forærer dig, hvis du abonnerer på mine blogindlæg. Guiden giver masser af tip til at skrive tekster, der tiltrækker læsere.

Jeg kan også hjælpe dig med at opsætte tilsvarende på dit eget website.