Søger du et kursus i at skrive til nettet? Denne tekst er skrevet til dig, der vil producere “killer web content” - altså kommunikere effektivt og målrettet
Før du vælger et kursus i at skrive godt på nettet, er det ikke uden betydning, at du ved helt præcist, hvad der er dit mål med at skrive. Du skal bruge netop den teknik, der passer til formålet. Hvad der er optimalt i det ene tilfælde, kan være uheldigt i andre situationer.
Jeg kender journalister, der kan skrive røven ud af bukserne på de fleste. Hvis de skriver på papir. Men deres fremragende tekster fungerer ikke nødvendigvis på nettet. Tekster, der er effektive på papir, kan nemlig være virkningsløse på web. Mest fordi vi læser meget forskelligt på papir, stor skærm og lille skærm,.
At skrive fejlfrit, kort og præcist, er langt fra nok på nettet.
Du kan sagtens finde “Gode tips til effektiv kommunikation på nettet“. Men vær opmærksom på, at et af de gennemgående råd er, at du skal skrive til målgruppen og formålet. Og det er ikke mindst dér, udfordringen ligger. Det er lettere skrevet end gjort.
- Journalistiske nyheder på nettet skal helst score mange hit - for at sikre annonceindtægter. Webjournalisten skal blandt andet kunne skrive æggende, vækkende og dækkende.
- Tekster, der skal overbevise - sælge en vare, en service eller et budskab – kræver andre teknikker
- Hvis det er søgning på Google og andre søgemaskiner, der skal lokke læserne til, skal skribenten have teknisk indsigt i, hvordan søgemaskiner virker. Samt deltajeret viden om, hvordan folk søger
- Vil du blogge for at underholde og vække debat, er den tekniske og sproglige præstation mindre vigtig, end om du har noget interessant på hjerte.
Vejen til effektive tekster på nettet kan derfor ikke sættes på en formel og serveres som 8-9-10 enkle råd.
Metoden afhænger nemlig af: hvad du vil med teksterne, hvor de præsenteres, for hvem, hvorfor og hvordan.
Udgivet første gang i 2009, men redigeret mange gange siden og genudgivet.