Bruger du clipart på dit website? Så vil mange tænke: kitch. Dårlig smag. Barnligt. Uprofessionelt. Useriøst.

Naturligvis findes der flotte cliparts. Sikkert endda en del, der passer fint til nogle af dine blogindlæg eller sider. Problemet med clipart er ikke nødvendigvis, at det ER dårlig smag - men at mange opfatter det som sådan.

Du risikerer at skabe uønskede reaktioner!
Reaktioner, som du nemt kan undgå ved at vælge illustrationer med større omhu.

Clipart kan være udmærket. Så naturligvis findes der tilfælde, hvor vi kan bruge clipart. Jeg har selv gjort det på et website om friluftsrollinger:

Læg mærke til mylderet af myrer i bunden af siden på Friluftsrollinger, der handler om at få de små med ud i naturen.
Myrerne kravler og snor sig.

På lige netop dét website var et helt passende at bruge clipart: spindelvæv, edderkopper og alverdens forskellige insekter. Nogle af insekterne fik endog lov til at bevæge sig på websitet. A la gif-billeder i gamle dage.

Men normalt vil jeg sige: pas på med at bruge clipart.
Pas især på med at mixe clipart, der tydeligvis ikke holder sig til den samme stil.

Uanset hvor flotte og velvalgte clipart du sætter ind på dit website, løber du nemlig en stor risiko for, at det skaber et rigtig skidt indtryk af, hvem og hvordan du er.

Dit website skal ikke ligne en “skrothandler i provinsen med hjemmelavet website”, hvis du vil have kunder, der hellere handler hos Tesla.

Handler dit website om at komme ud i naturen (i provinsen) er det naturligvis helt i orden med clipart, der giver myrekryb!

Jo flere forskellige cliparts - jo værre

Bruger du mere end én clipart-tegning på dit website, øger du risikoen for at blive sendt til bunds på kvalitetsskalaen.

Et af de helt store problemer med clipart er, at mens én kan være et sjovt pift, så bliver det hurtigt for meget, hvis der er flere. Uanset de sidder på samme side/blogindlæg eller du spreder dem på dit website.

Når man mixer flere cliparts, bliver det særligt slemt, hvis de stilmæssigt ikke matcher.
Selv når og hvis det lykkes at bruge dem på en fin måde, er der risiko for, at dine læsere rynker på næsen af det.

Clipart var engang en del af Microsofts Office-pakke og blev særdeles udbredt i Word-dokumenter. Du har sandsynligvis set mange grimme dokumenter med clipart.

  • Haveforeninger bruger clipart, når der skal laves invitation til sommerfest.
  • Tante Ella bruger clipart, når hun digter konfirmationssang til niecen.
  • Forældre bruger clipart, når de sender invitation til børnefødselsdag.
  • Teenagere bruger clipart i skoleopgaver.

Professionelle grafikere og webdesignere bruger stort set aldrig clipart.

Clipart er forsvundet fra Officepakkerne 2013, 2010 og 2007. Altså pakken med Word. Excel og lignende.

Du kan finde masser af gratis clipart på nettet. Men lad være med at bruge det på et website til professionel brug.

Medmindre du vælger med omhu og er helt sikker på, at det er en god idé.

Clipart er dårlig smag for amatører

Det bliver i hver fald ofte opfattet som sådan.

Clipart kan uden videre bruges af glade hobbyfolk og amatører, når det skal være sjovt, uformelt, festligt eller barnligt.

Læg lige mærke til, at jeg skrev:

når det skal være sjovt, uformelt, festligt eller barnligt

Når det ikke er målet, bør du ikke bruge clipart i professionelle sammenhænge. Du risikerer reaktioner som disse:

Pas især på på smileys - og store edderkopper

Du har samme problem med smileys og emojies (som findes i mange clipart-varianter).

Jeg hører til dem, der ikke bryder mig voldsomt om smileys og emojies - når brugen af dem overdrives. En enkelt i ny og næ, i en mail eksempelvis, er helt OK.

På websites er det no-go. At drysse gule smiley-klatter i din digitale tekst er som at sætte store edderkopper til at råbe i stuens hjørner.

De vil tiltrække alt for meget opmærksomhed og gøre det nærmest umuligt at fokusere på indholdet.

Og det efterlader et indtryk af noget gyseligt :-(