Når jeg laver website til kunder, er det ikke ualmindeligt, at jeg ikke kan bruge de tilsendte billeder. Fordi de vender forkert. Altså de er høje i stedet for brede.

Der er utallige andre detaljer, der kan gøre et billede uegnet til brug på et website, men horisontal vs vertikal er et af de store problemer. Og det er især de vertikale billeder, altså dem på højkant, der er problemet.

Naturligvis er det ikke sådan, at man ikke kan bruge høje billeder. Det kan man. Men horisontale fungerer ofte bedre. Lad mig demonstrere det med en giraf.

Kig på din computer. Den er på bredden. Bredt format er det helt naturlige på en computer.

Lad os bruge giraffen i dens fulde højde. Og ja, jeg overdriver for at fremme forståelsen. :-)

Læs mere under billedet.

Problemet med høje billeder er, at de ofte fylder for meget på skærmen. Man kan i mange tilældet ikke se andet end billedet. Og det er ofte bedst, at en side bliver designet, så besøgende kan se både billede og tekst på samme tid.

Hvis det brede format ikke dur, så prøv i stedet at sigte efter det firkantede.

Læs mere under billedet.

For at du for alvor kan forstå, hvordan brede og høje billeder fungerer på forskellige skærme, vil jeg anbefale, at du tjekker dette indlæg på både smartphone og computer. Så kan du se, hvor forskelligt billederne fungerer.

Læs mere om brug af billeder i webdesign