Er du en af de mange, der gemmer dig på Facebook eller Linkedin ved ikke at have et profilfoto af dig selv? Så bliver du ikke lukket ind i nogen af de grupper jeg administrerer på Facebook og/eller Linkedin.

Måske har du sat din kat, din hund eller dit barn på som profilbillede?

Jeg har hørt utallige forklaringer fra folk om, hvorfor de gemmer sig - hvorfor de ikke har billede på af sig selv. Jeg har endnu ikke hørt nogen, der er gode. Og selv hvis du vitterlig HAR en god forklaring på, at du ikke vil kunne genkendes, behøver du ikke forklare dig.

Kravet om, at du skal have profilfoto på af dig selv for at komme med i mine grupper er ufravigeligt og ikke til debat! Beklager.

Du bestemmer selv, om du vil optræde uden profilfoto!
Uden profilfoto kan du bare ikke komme ind i de grupper jeg administrerer.

Jeg har respekt for dit valg.
Det rokker bare ikke ved, at du ikke kommer ind, hvis du ikke har et profilfoto af dig selv. Ikke af din kat, din hund, dit barn, din guru, dit firma-logo, din yndlingsblomst….

Og naturligvis er det ikke nok, at du sætter profilfoto på i dag - hvis du sletter det igen i morgen.
Du bliver venligt lukket ud af af gruppen hvis (når!) jeg opdager, at du optræder anonymt.
Og det sker uden advarsel og uden besked.

Nogle bliver rasende på mig, når jeg fortæller, at de ikke kan komme ind uden at vise ansigt. Men på det punkt er jeg altså urokkelig.

Jeg er overbevist om, at sociale medier bliver et venligere sted, hvis vi sætter (eget!) ansigt og navn bag ordene.

Vil du være kendt - og anerkendt for din kunnen? Så skru op for dig selv og din personlighed.


Nogle har endog en så anonym og lukket profil, at man uundgåeligt mistænker dem for at være såkaldte spammere.