Kan du forklare mig det uden tøven - hvorfor jeg skal hyre DIG i stedet for at overlade opgaven til kunstig intelligens (AI).

Kan jeg se det på dit website? Og/eller andre steder?

Lad os sige, at jeg overvejer, om jeg skal hyre DIG eller sætte ChatGPT på opgaven. Jeg ved, at ChatGPT kan gøre det hurtigt og måske endda gratis. I hvert fald billigt.
Måske ved ikke nok om dit “produkt” eller din ydelse til at jeg selv kan vurdere kvaliteten og udbyttet af det du og robotten kan levere. Så hvordan kan jeg som kunde vide, hvem af jer, der gør det bedst?
Det skal DU naturligvis vise mig.
Og gør du så dét?

  • Hvor og hvordan viser du mig, at du kan gøre det BEDRE end robotten?
  • Hvor og hvordan kan jeg se, om jeg får ekstra kvalitet/service, fra DIG?
  • Kan det ligefrem måles, at DU gør det bedre end den med kunstig intelligens?
  • Måske gør du det bedre end dine konkurrenter, fordi du er god til at bruge AI

Min pointe er, at du skal vise mig, hvad jeg får ud af droppe den kunstige intelligens - og overlade opgaven til dig.

Kan du allerede mærke robotterne ånde dig i nakken?

Jeg møder mange fagfolk, der skråsikkert fremfører, at AI ikke kan levere samme gode resultat som de kan. De har sikkert ret.
Ikke desto mindre bliver det mere og mere almindeligt, at robotter og algoritmer overtager opgaver, som tidligere krævede et menneske. Mange fagfolk er nødt til at gøre noget aktivt, hvis ikke vi vil overhales af robotterne. Og jeg er overbevist om, at du skal gøre det NU.

Dine kunder tror AI er både dygtig, billig og hurtig

Robotterner er i fuld gang på utallige fagområder. Men de bedste resultater kommer med en menneskehjerne ved roret.
Hvad vi får ud af kunstig intelligens afhænger af, hvad vi beder om. Outputtet bliver ikke bedre end inputtet.

Det er altså - og heldivis - ikke bare lige at få kvalitet ud af kunstig intelligens.
Problemet er blot. at det ved dine kunder ikke nødvendigvis.

  • De ser tekster (fra AI) der er bedre end dem, de selv kan skrive.
  • De ser webdesign, der ser forrygende godt ud.

Men det helt afgørende spørgsmål er stadig: kan DU levere et resultat, der er bedre end det JEG kan få ud af kunstig intelligens?

Kan du levere ægte kundeservice?

Kundeservice og chatrobotter er et godt eksempel. Det er (som regel) drønirriterende at chatte med en robot om et problem. Og chatrobotter føles både fremmedgørende og skræmmende for folk, der ikke er vant til at lege med AI.

De fleste vil hellere tale med et ægte menneske.

Hvis mennesket endda har empati, emotionel intelligens, social intelligens og en sjat humor, vinder mennesket ofte stort.
Får man empati, psykologisk indsigt og tankevækkende dialog, når man taler med dig - så kan det være én af de fordele, du skal fremhæve.

Du kan overhale robotterne

Du kan vinde stort over robotterne. Hvis du er bevidst om, hvad du kan og vil tilføre - og gør det tydeligt for dine kunder!
Det er ikke nok, at DU mener og ved, at robotten ikke gør det godt. Kunderne skal have det vist og forklaret.

Problemet er nemlig, at kunderne sjældent kan se gevinsten og fordelene. Det vil sige … de ser måske meget hurtigt, at kunstig intelligens er hurtigere og billigere end eksempelvis tekstforfatteren og webdesigneren.

Hvis kunden selv er dårlig (og langsom) til at skrive tekster, er det sandsynligvis ét fedt for kunden, om teksterne er skrevet af dig eller en robot. Din kunde kan ikke se forskel. Og SÅ vinder robotten - ikke mindst på pris og tidsforbrug.

Dine kunder bliver snart klogere

Nogle fagfolk klarer sig endnu, fordi deres kunder ikke kan hitte ud af at styre kunstig intelligens. De hyrer DIG til at udføre opgaven, fordi kunstig intelligens er uden for deres fattevidde og rækkevidde.

Det er bare et spørgsmål om tid. Vi bliver bedre og bedre til at bruge de nye muligheder.

Se bare hvor hurtigt folk lærte at gøre alt muligt online da Corona-pandemien eksploderede som en vulkan
og forandrede kravene til webtekster, webdesign, markedsføring og online salg.

For fem år siden var de fleste af mine kunder skrækslagne for at deltage i et online møde. Det er de ikke mere! Nogle vil hellere mødes online end køre langt. Og mange vinder nu kunder på, at de kan tilbyde deres service online.

Jeg har i årevis - mange år før Corona tvamg os til at arbejde hjemme og online - haft kunder fra hele landet, fordi jeg tilbyder mine kunder, at de kan være med i arbejdsprocessen, når jeg bygger eller ombygger deres website.

Skær det ud i pap for mig

Vi kan ikke forvente, at vores kunder kan se, hvad vi gør (meget) bedre end den kunstige intelligens. Vi skal ikke bare forklare det. Vi skal gøre det tydeligt for dem.

Og så skal vi i øvrigt også ofte skrue op for vores indsats.
Vi skal gøre os umage for at gøre det bedre - bedre end den kunstige intelligens.
En af konsekvenserne ved udbredt brug af kunstig intelligens er nemlig ikke mindst, at der kommer meget mere af det middelmådige. Kunstig intelligens kan levere 100 blogindlæg eller nyhedsbreve på ingen tid.

Men den ægte menneskevare - hvor man kan mærke skribentens hjerte og hjerne bag - er langt bedre.
Det middelmådige bliver mindre værd - fordi vi bliver oversvømmet af det.

Til gengæld bliver det nemmere at sælge topkvalitet, er jeg sikker på.

Skru op for kvaliteten af det du kan levere

Vi kan med fordel begynde at putte mere menneske ind i vores ydelser og præstationer - altså aktivt og bevidst bruge og tydeliggøre vores menneskelige kompetencer.

Jeg hjælper dig gerne med at putte mere menneske, kød, blod, følelser, hjerne og hjerne ind dit digitale indhold. Og jeg bruger gerne AI til at effektivisere og forbedre.

Discover more from WEBwoman

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading