Læsetid: 2 minutter

skylanders-giants-ninjiniFor snart et år siden gav jeg to små drenge en julegave, der er et fantastisk eksempel på, hvordan man kan få folk til at købe mere og mere - og få dem til at gøre det med stor glæde. Metoden er så enkel, at du også kan bruge den.

Drengene fik en pakke “Skylanders Giants” i julegave plus et par tilhørende figurer. Få dage efter jul fik de mig uden problemer overtalt til at købe fire ekstra figurer for ialt 600 kr.

Og sådan er det fortsat uafbrudt siden jul. Næsten 48 figurer har jeg købt. Plus bøger, klistermærker og jeg ved ikke hvad.

Det skrev jeg et blogindlæg om for snart et år siden: Skab mersalg – Giv din business et boost ved at kigge på spillet Skylanders til børn

Jeg har endog overtalt venner på udlandsrejse til at jagte figurer, der er svære at finde herhjemme. Den seneste og sidste - Ninjini - er udsolgt i Danmark, men den er fundet i en webshop i Sverige. De sender desværre ikke til Danmark, så det har krævet en del arrangeren med en veninde og venindens svenske kæreste at få fat i den sidste figur.

Producenten har intet gjort for at sælge til mig. Jeg er ikke blevet udsat for hverken reklamer eller nyhedsbreve. Det er deres kunder - i dette tilfælde to små drenge - der har klaret hele mersalget. Som efterhånden må have kostet mig ti gange mere end hvad julegaven kostede.

Og drengene ved godt, at der er en ny version på vej. Skylanders Swap Force. Mon ikke vi starter forfra til jul?

Metoden er velkendt blandt professionelle sælgere. Du kan kalde det servicesalg, hvis du ikke bryder dig om ordet mersalg.

  • Bilproducenter sælger dig en bil - og håber på, at du køber ekstraudstyr
  • Apple sælger dig en iPhone - og bagefter apps i det uendelige
  • Filmproducenter sælger merchandise. StarWars har kostet mig en formue!
  • Frisøren klipper dig - og tjener ekstra på de produkter, du køber
  • Dyrlægen vaccinerer din hund - og sælger dig foder og legetøj
  • Shell sælger benzin - og forsøger hver gang at sælge mig slik
  • Bilka lokker med slagtilbud - og får dig til at købe ekstra, når du er i butikken

 

Mersalg er en af de fire strategier, der omtales nærmere i min e-bog
Succes Online - 4 strategier & 48 værktøjer til at booste din business“Køber du website eller blog hos WEBwoman KOMMUNIKATION
får du eBogen med i pakken - inspiration til at få succes med dit website og omsætning i din business.

Skylanders-Giants

Hvad gør DU for at skabe mersalg i din forretning?