Joshua Belle - en af verdens bedste violinisterOm du så er en af verdens bedste violinister, bliver du overset og overhørt, hvis du præsenterer dig selv som en billig gademusikant

Man satte en af verdens bedste violinister til at spille i en banegårdshal, ved siden af en skraldespand. Stort set ingen opdagede, at det var en musiker i verdensklasse og at de gik glip af en enestående, musikalsk oplevelse.

Samme princip gælder for dig og din forretning.

Sælger du dig selv for småmønter? I usle omgivelser? Gør du det, er det nemlig ligegyldigt, hvor god du er. Du vil intet tjene i forhold til, hvad du får ud af at stille dig op på den store scene og sælge billetterne dyrt.

Sælg ikke dig selv fra opslagstavler

Er du måske ligefrem typen, der tilbyder dig fra opslagstavlen i Netto og Aldi? Mange psykoterapeuter, coaches, massører og kunstnere gør.

Måske oser dit website af billige omgivelser og lav standard. Måske er du langt bedre, end folk opfatter!?

Og selv om du er nødt til at vælge markedsføring på mikrobudget, behøver det ikke være discount-markedsføring.

Dårlig markedsføring af violinist i verdensklasse

I 2007 lavede Washington Post et spændende forsøg sammen med Joshua Belle - verdenskendt violinist, der spiller på en over 300 år gammel Stradivarius til knap 400 millioner dollars!

Vil du lytte til Joshua Belle, mens du læser om forsøget med at “sælge” den verdenskendte violist alt for billigt, så aktiver denne video. Det er fantastisk musik!

Forud for forsøget blev Leonard Slatkin, direktør for The National Symphony Orchestra spurgt, hvad han troede der ville ske, når man satte en begavet musiker til at spille i fuld offentlighed.

Bilder du dig ind, at folk genkender kvalitet?

Slatkin mente, at selvom de færreste nok ville genkende Joshua, så er han trods alt så god en musiker, at han vil vække opmærksomhed. Ud af 1.000 mennesker vil der være 35-40, der vil bemærke den høje musikalske kvalitet, mente Slatkin. Og 75-100 vil stoppe op.

Slatkin var helt sikker på, at en så dygtig musiker som Joshua ville få folk til at stimle sammen og lytte. Og at han ville få mindst 150 dollars i violinkassen på gulvet.

Hvad tror du? Vil folk stoppe op? Genkender de kvaliteten. Stimler de sammen? Bliver han genkendt?

  • Over 1.000 mennesker passerede forbi uden at stoppe op.
  • Syv stoppede for at lytte.
  • En enkelt genkendte ham.

Måske fristes du til at indvende, at Joshua Belle var placeret på en travl banegård mellem mennesker, der var på vej til/fra arbejde. Og at publikums reaktion nok havde været anderledes i en anden sammenhæng.

Dine kunder har travlt

Ja! Måske. Men glem ikke, at dine kunder også ofte haster forbi dig på en travl “banegård”. Eksempelvis på internet med mange forstyrrelser og tilbud.

For mange virksomheder gælder, at de skal kunne sælge sig selv til fortravlede mennesker, der ikke uden videre stopper op og lytter.

Læs artiklen fra Washington Post her om forsøget med Joshua Bell i Metroen