Find din kommunikationsstil

Få masser af ideer til website, marketing og branding med personlighed

 

9 typer i ennegrammet. Forskellige kommunikationsstile og personligheder. Unikke som fingeraftryk. Forskellige muligheder for at fascinere, skabe relationer og tillid.
Hvordan kommunikerer du?
Hvornår er du mest unik?
Hvordan fascinerer du andre?
Hvornår vækker du interesse?
Hvordan skaber du tillid?
Hvad gør dig mest tiltrækkende?

Prøv testen herunder. Find din naturlige kommunikationsstil og de mest unikke sider af din personlighed

ENNEAGRAMMET er et internationalt anerkendt persontypeværktøj. Det bruges på universiteter samt af store og små virksomheder. Af enkeltpersoner og grupper. Til udvikling af teams. Stresshåndtering. Til at skabe et stærkt personligt brand. Til at forstå forskellige kundetyper og kommunikere med gennemslagskraft.
Enneagrammet består overfladisk set af ni forskellige typer, men de findes i mange varianter. Hver type er også præget af en eller to nabotyper. Der er altså langt flere end ni forskellige typer.
Når du finder din type, kan det inspirere dig til, hvordan du overvinder problemer med at kommunikere. Hvordan du forstærker din evne til at fascinere andre. Hvordan du kan styrke dit personlige brand.
Beskrivelserne herunder handler om grupper i enneagrammet, der har fælles træk. Når du har fundet din bogstav-kombination, kan du finde den detaljerede beskrivelse af din type.
f
De forskellige beskrivelser er ikke er præcise. Du skal derfor ikke lede efter en tekst, der passer 100% på dig. Du skal blot vælge den af de tre, der passer bedst.

Hvad passer bedst: A, T eller P

De tre muligheder handler om, hvordan du møder andre. Hvordan du er i relationer.

A | OPSØGENDE

Du er opsøgende og har nemt ved at bruge sociale medier og kommmunikere med andre.

Du vil have indflydelse på det, du arbejder med, lader dig ikke dirigere og er ikke bange for at skubbe ting i gang og blande dig. Du kan helt naturligt og bekymringsfrit tiltrække opmærksomhed.

Du vil ikke have svært ved at markedsføre dig online og skabe et personligt brand.

Du er klar til at arbejde hårdt for at nå dine mål. Du bliver gerne ved til du får succes, når du først har sat dig et mål. Din indsats afhænger dog af, om du synes det er sjovt - ellers kaster du dig over noget andet.

T | TILPASSENDE

Du kan være overdrevent optaget af, hvad andre mener om dig og bremses ofte af bekymring for, om du gør det rigtige, om andre kan lide dig. Du tilpasser dig så vidt muligt andre. Det kan give udfordringer med at markedsføre dig.

Du vil forsøge at regne tingene ud frem for at prøve dem af. Og glemmer til tider dine egne personlige behov.

Du har det bedst, når du er mellem folk du kender og føler dig tryg ved.

Selvom du har dine meninger om rigtigt og forkert kaster du dig ikke uden videre ud i uenighed og heftige debatter.

P | PASSIV

Du har viden og kompetencer, men er ikke nødvendigvis god til vise det.

Du fordyber dig gerne i emner og overvejer grundigt, før du kommunikerer.

Det er ikke dig konstant at markedsføre dig, tiltrække opmærksomhed og være i dialog med flere end højst nødvendigt.

Skal du arbejde med online marketing, foretrækker du metoder, der ikke er anmasende. Det selvpromoverende er ikke dig.

Når du kommunikerer gør du det uden at råbe for at få opmærksomhed. Og du er helst fri for konstant at have direkte kontakt med masser af mennesker.

Hvad passer bedst: K, E eller H

K | Mærke - KROP

Du kan mærke, om noget er rigtigt eller ej.

Du foretrækker ro, harmoni og orden i sagerne, men er parat til at kæmpe for dine fundamentale behov. Du er ikke konfliktsky, men tager kampe, du synes er nødvendige.

Du kommunikerer ærligt, uden tøven. Du er selvbestemmende og har brug for at føle, at situationen er under kontrol. Du får hvad du ønsker ved at bruge viljestyrke og objektive argumenter.

Du har en veludviklet retfærdighedssans og er ikke bange for aktivt at reagere på urimeligheder.

Du kan blive voldsomt vred. Det sker ikke nødvendigvis tit og du vælger selv, om du reagerer på vreden eller undertrykker den.

E | Føle - HJERTE

Du kan føle, om noget er rigtigt for dig og har masser af intuition.

Når det handler om personling branding og markedsføring, er du blandt dem, der er i størst risiko for at holde dig tilbage af skræk for at være “for meget”.

Du kommunikerer på en autentisk og ærlig måde. Især i trygge rammer.

Du går op i, hvordan andre har det og har en stor indlevelsesevne. Du kommer derfor nemt til at tvivle på, om du er venlig nok, omsorgsfuld nok. God nok.

Du føler dig ofte anderledes - måske ligefrem excentrisk. Du gør meget ud af dit forhold til andre mennesker. Derfor kan du også ofte føle dig overvældet af nærkontakt og følelser.

H | Tænke - HJERNE

Du er den mentale, tænkende type med en ekstraordinær evne til at observere, få ideer og se nye muligheder.
Du er god til at vurdere og analysere situationer og mennesker. Uden at lade dig distrahere af subjektive følelser.

Du er samtidig en nysgerrig samler af viden. Altså veluddannet på en eller flere områder. Det behøver ikke nødvendigvis været en etableret uddannelse, men kan også være, at du “bare” har samlet masser af viden om udvalgte emner.

Måske er du ligefrem ekspert på nogle områder.

Markedsføring med personlighed

Dit website og din markedsføring kan med fordel matche DIN type - for at tiltrække de kundetyper, du allerede er på bølgelængde med.

Typernes frygt

1 - At gøre noget forkert, uetisk, uperfekt
2 - At være uønsket, upopulær
3 - At være en fiasko, værdiløs
4 - At være ordinær
5 - At være imkompetent og hjælpeløs
6 - At det går galt for mig
7 - At gå glip af muligheder
8 - At blive kontrolleret
9 - At skabe konflikter og uenighed
Jeg blev i 2003 certificeret i enneagrammet hos “Think About IT” og har brugt det som kommunikationsværktøj lige siden. Derudover er jeg uddannet journalist, webdesigner, coach og NLP practitioner.
Lisbeth Scharling

Enneagramtype: 7w8

Få endnu flere læsere

Forny dine skrivevaner og din viden om webtekster og webdesign - så selv læsere med digitale hjerner og smartphone bliver fanget

Dejligt at du vil overraskes! Tjek venligst din mail. ... Og tusinde tak for din tilmelding!