Type 4 power: Følsomhed

Du har en særlig følsomhed. Og accept af det anderledes. Måske fordi du selv føler dig anderledes - eller ligefrem speciel.

Er du særligt kreativ, særligt kunstnerisk, sensitiv, spirituel? Måske har du en meget speciel hobby? Lever du specielt?

 

Sådan kan du bruge din kommunikationspower i din markedsføring

Skil dig gerne ud på en meget markant måde på de områder, der matcher din personlige særegenhed. Så vil du i særlig grad tiltrække dem, du allerede kommunikerer fint med, når du kommunikerer frit og ubekymret.

Tips til type 4 markedsføring

  • Gør det følsomt, romantisk, spirituelt, kreativt etc.
  • Brug gerne billeder af mennesker, der er unikke, specielle
  • Brug din personlighed, gør det personligt

Website til type 4 - Følsomhed

 

Hvis nogen skal have et website, der skiller sig ud fra normer og signalerer en unik personlighed, er det dig.

Du føler dig sandsynligvis anderledes og har det godt med at være det. Du vil i hvert fald hellere være anderledes og usædvanlig end ligne de fleste.

Måske er du mystisk, kreativ, kunstnerisk, spirituel eller ligefrem lidt sær? Eller særlig!

Frem for at opleve det som bekymrende, at du er noget særligt, kan du finde styrke og fordele ved at gøre det tydeligt, hvor og hvordan du er anderledes.

En minimalistisk stil med et særligt twist er optimalt, fordi det øger muligheden for kvalitet i alle detaljer.

Få endnu flere læsere

Forny dine skrivevaner og din viden om webtekster og webdesign - så selv læsere med digitale hjerner og smartphone bliver fanget

Dejligt at du vil overraskes! Tjek venligst din mail. ... Og tusinde tak for din tilmelding!