I 2014 var 14px en fin skriftstørrelse. Men ser du tekst i den størrelse på en nyere skærm (eksempelvis en Iphone 13-16) er teksten meget mindre. Det ser ud som om den er krympet. Mange få år gamle websites trænger ganske enkelt til at få skriftstørrelse (og billeder) justeret, så de passer til nyere skærme.

Hvad tror du er optimalt, hvis teksten skal være læsevenlig?
At vi KAN læse en tekst er langt fra lig med, at vi gider. Det bliver nemlig anstrengende, hvis vi skal læse mange linjer.

Du kan kort sagt ikke vurdere, om en tekst er læsevenlig, ved bare at konstatere, at du kan læse den.

Engang var 14px en passende størrelse

Hvis du kigger dig omkring på nettet, finder du alt fra 14px skriftstørrelse på gamle sider til 21px på moderne websites, der at lavet af folk med forstand på såkaldt UX-design - altså brugervenligt design.

Sådan kan du se, hvordan skærme og skriftstørrelser forandrer sig - hvis du har en iPhone 6 (fra 2014) og en iPhone 16 (fra 2024)

  • Lad iPhone 6 vise en webside, hvor tekststørrelse er 14 px
  • Lad iPhone 16 vise en en webside, hvor tekststørrelsen er 20 px

Den lille skriftstørrelse er passende på den gamle telefon - men alt for lille på en nyere model.
Nyere skærme har flere pixels på skærmen og det betyder, at 16px kun udgør en lillebitte brøkdel af skærmen.

Guide til at finde den rette skriftstørrelse

En gammeldags papirroman kan afsløre, om dine webtekster har en passende størrelse.

Størrelserne er vejledende, for der er forskel på skrifttyper. To forskellige skriftstyper i samme px-størrelse kan derfor se meget forskellige ud. Nogle gange er det derfor bedre at bruge øjemål - og metoden med at sammenligne med en gammeldags papirroman.

Er dine billeder også ved at være for små?

For 10 år siden kunne et billede på 750 pixel fylde hele smartphonens skærm.
I dag skal det være 1179 pixel bredt for at fylde skærmen ud (uden at blive strakt, så det er uskarpt.

Derfor bør man altid med jævne mellemrum tjekke sit website på en nyere smartphone og en nyere computerskærm. På gamle skærme kan alt være fint - men flere og flere af dine brugere vil opgive dine tekster, fordi de er blevet svære at læse.

Jeg bruger en Iphone som eksempel på billedet, men problemet er præcis det samme på store computere! Og på tablets.

  • I 2014 var 14 px en læsevenlig skrift
  • I 2017 var 16 px en læsevenlig skrift
  • Fra 2020 var 20 px læsevenlig skrift - og svarede til 14 px i 2014 og 16 px i 2017

Hvis du lagde en Iphone 6, en Iphone X og en iPhone 12 ved siden af hinanden, ville skriften på skærmen have samme størrelse, hvis de var henholdsvis 14, 16 og 20 px

Folk med en gammel smartphone vil se større skrift end folk med en nyere smartphone.

Er skriftstørrelsen lille, bliver problemet mærkbart for flere og flere brugere.
Efterhånden som gamle smartphone skrottes ser det ud som om skriften en krympet.

Har du selv en skærm (smartphone eller computer) der ikke er nyeste model, vil problemet være mindre udbredt på din skærm. Så kan skriftstørrelsen være passende på din skærm, men for lille på naboens.

Problemet gælder ikke kun tekster.
Billederne på dit website krymper også.

Discover more from WEBwoman

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading