Du mister masser af penge, kunder, opmærksomhed og goodwill, hvis du ikke jævnligt inspirerer din målgruppe. Email er den mest effektive metode. Og det behøver ikke være (tidkrævende) nyhedsbreve.
Jeg hører fra adskillige soloselvstændige, at de gerne vil skrive nyhedsbreve - men ikke får det gjort.
Nogle går i gang, men går i stå. Andre skriver kun med lange mellemrum.
Er du faldet i samme plovfure, mærker du sandsynligvis konsekvensen:
- Du har for få besøgende på dit website
- Du har for få kunder i butikken
- Du har for få af de kunder, du helst vil have!
Og en ting er nyhedsbreve. Mange får heller ikke brugt email til marketing.
Og ja, der er forskel på nyhedsbreve og emailmarketing. Forskellen vender jeg tilbage til.
Jeg vil fortælle dig om en metode, der er effektiv til at tiltrække masser af besøgende til et website og påvirke via email.
Først vil jeg vise dig tre forskellige eksempler på den smarte (og nemme) metode til at inspirere sin målgruppe via email - UDEN at sende nyhedsbreve og emailmarketing.
Vi kan installere ekstra teknik (et plugin) på dit WordPress website - og voila kan vi få blogsystemet til at sende mail, når du udgiver et blogindlæg.
Adskillige af mine kunder bruger metoden. Her er tre af dem:
Forening for rygmarvsskadede får trafik til indlæg med viden
Forfatter får trafik til sine blogindlæg om at skrive
Forfatter Nathalie Pade har natlink.dk. Hun har placeret sin tilmelding i bunden af websitet.
Kropsterapeut får trafik til blogindlæg om at tackle stress
Kropsterapeut Lisbeth Degn har lisbethdegn.dk. Hun har tilmelding til blogindlæg ved siden at samtlige blogindlæg.
De tre tilbyder det samme:
Abonnér på mine blogindlæg.
Få en mail, når jeg poster nyt.
Mailen bliver sendt helt automatisk. De behøver kun skrive et blogindlæg - så ryger der helt automatisk mail afsted.
Den funktion fortæller jeg snart mere om.
Behøver du markedsføre via email?
Naturligvis kan du have business, uden at markedsføre dig via email. Men…
De mest succesfulde soloselvstændige jeg kender, bruger email til at vække interesse, inspirere, engagere og sælge. I en eller anden form:
- nyhedsbrev - det klassiske
- emailmarketing - direkte salg
- blog subscribe - mail når der er nyt på bloggen
Mail er den mest effektive metode til at “vække” og engagere din målgruppe
Selvom du har en professionel, dyr og smukt designet hjemmeside, skal du ikke regne med, at folk uden videre smutter forbi med jævne mellemrum for at se, om du har postet nyt.
Der er iøvrigt forskel på at markedsføre sig, hvis man har haft business i mange år - eller man skal i gang i dag med at markedsføre.
Jeg har hjulpet soloselvstændige med markedsføring siden 2009 og vilkårene ændret sig markant de seneste år.
Nutidens soloselvstændige kan ikke klare sig med en annonce i lokalavisen.
I dag er det nødvendigt at være særdeles aktiv - og dygtig - online.
Hvordan vil du skabe kontakt til kunder?
Email er en af flere muligheder for komme i tæt og hyppig kontakt med potentielle kunder.
Selv hvis du med jævne mellemrum poster nyt indhold i topkvalitet på din hjemmeside, skal du også bruge teknikker til at sikre, at indholdet når frem til læserne.
De finder det nemlig sjældent af sig selv. Og selv hvis de gør (på grund af søgemaskineoptimering) kan du få meget mere opmærksomhed ved at gøre lidt ekstra.
Du kan kort sagt få betydeligt flere besøgende end dem, der kommer via Google.
Nyhedsbreve er en af de mest effektive metoder.
Men får du skrevet de nyhedsbreve, du gerne vil?
Hvis ikke er blog-subscribtion en simpel, men særdeles effektiv løsning til jævnligt at nå ud til kunderne.
Flere af mine kunder bruger både nyhedsbreve, emailmarketing og blogsubscribtion.
Er dine konkurrenter flere skridt foran dig?
Du har et problem, hvis dine nærmeste konkurrenter flittigt inspirerer deres (og dine!) potentielle kunder med viden, erfaring og ekspertise - via nyhedsbreve, emailmarketing, blog eller sociale medier.
For hvem tror du kunderne vælger?
Dem de dårligt kender? Eller dem, der konstant inspirerer?
Hvordan kommer du i gang
Spring over, hvor gærdet er lavest!
Start altid med de mest enkle muligheder.
Glem især den der med at nyhedsbreve skal designes og proppes med smarte billeder. Medmindre du
- har hyret både tekstforfatter, grafiker og fotograf til at klare opgaven
- eller har fået rutine og kan klare det smarte på en times tid.
Rigtig mange ved godt, at nyhedsbreve (og især emailmarketing) er effektive metoder.
De har oprettet deres liste og samler adresser - men får ikke skrevet nyhedsbreve. Selvom de gerne vil.
De VIL gerne skrive nyhedsbreve.
Men de synes, det er for tidkrævende. (Det behøver ikke være det!)
Andre klager over, at de ikke får nævneværdig effekt ud af nyhedsbreve. (Lær et par smarte teknikker - og du øger effekten)
Genvejen til at vække interesse
Adskillige forklarer, at de ikke skriver nyhedsbreve, fordi de har så få modtagere, at det føles som tidsspilde. Også det kan du ret nemt fixe - eller bruge den alternative metode, til du har modtagere nok.
Den nemmeste metode fortæller jeg om, når vi lige har kigget på forskellen på nyhedsbreve og emailmarketing.
Nyhedsbreve eller emailmarketing - kender du forskellen
Først et par vigtige ord om forskellen på nyhedsbreve vs. emailmarketing.
De fleste siger nyhedsbreve.
Selv når de mener emailmarketing.
Dette indlæg handler IKKE (ret meget) om emailmarketing, men mest om nyhedsbreve. Og om blogindlæg, som man kan abonnere på, så de når frem til læserne som mail i indbakken.
- Emailmarketing handler om at sælge direkte via email.
- Nyhedsbreve bliver brugt til at informere, inspirere, engagere og brande. Ikke nødvendigvis til (direkte) salg.
- Blogindlæg man kan abonnere på via mail er smarte til at informere, inspirere og engagere
Nyhedsbreve er egentlig fra dengang vi skrev på papir, puttede tryksagen i en kuvert og lod mænd i røde uniformer levere kuverter til modtagerne. Emailmarketing og blogindlæg er nyere discipliner.
Og lad mig straks understrege, at når jeg taler om blogindlæg, så taler jeg først og fremmest om teknikken bag en blog.
Blogindlæg kan være artikler, guides, opskrifter, anmeldelser, klummer - eller hurtigt producerede nyhedsbreve.
Systemet skal blot sættes op til det.
Et ekstra plugin på din blog, så er der klar til at folk kan abonnere. Eller subscribe, som det også kaldes.
Nyhedsbreve er somme tider marketing
Nogle virksomheder sender nyhedsbreve for at informere og inspirere. Mere end for at sælge noget.
Foreninger bruger hovedsagelig nyhedsbreve til at informere og engagere medlemmer.
At inspirere og engagere kunder kan være en effektiv vej til at blive kendt for den viden, erfaring og ekspertise, du gerne vil sælge.
Du kan sælge både undervisning, foredrag, rådgivning og meget andet godt ved hyppigt at inspirere - via nyhedsbreve eller blogindlæg.
Jeg får jævnligt inspirerende nyhedsbreve fra flere af dem, jeg allerede handler hos.
Netflix, HBO, Fitness.dk forsøger ikke at sælge mig mere, end jeg allerede køber.
De bruger primært nyhedsbrevet til at sikre, at jeg bruger varen - at jeg bliver ved med at være kunde. Det er mere information og inspiration end salg.
Der er dog næppe tvivl om, at når virksomheder sender nyhedsbreve, så er det (i hvert fald i forbrugerombudsmanden øjne) markedsføring. Medmindre det er en forening, der sender. Så gælder der i øvrigt også regler for, hvad de må sende og til hvem.
Markedsføring kræver modtagers tilladelse. Ellers er det ulovlig spam.
Skriv til dem, der gerne vil have mail fra dig
Og så til dig, der har problemer med at få skrevet email. Selvom du gerne vil.
Først og fremmest skal du beslutte, om du vil bruge emailmarketing for at sælge her og nu.
Du kan også sende nyhedsbreve - eller blogindlæg - for at inspirere og engagere.
Der er ingen tvivl om, at emailmarketing er den mest effektive metode til at skabe salg. Hvis du altså har lært at sælge den slags mail, der trykker folk på maven og giver dem lyst til at købe. Virker det for dig, så bliv endelig ved!
Der er sædvanligvis mere “slowfood” over at skrive nyhedsbreve og blogindlæg.
Emailmarketing, nyhedsbreve og blogindlæg er særligt effektive metoder, fordi du skriver til modtagere, der aktivt har vist interesse for at høre fra dig.
Det ER effektivt at sende email. Men nyhedsbreve og emailmarketing er ikke altid de mest optimale løsninger.
Blogindlæg er i visse tilfælde en nemmere, hurtigere, billigere og langt mere effektiv vej til at nå ud til mange. Uanset det er potentielle kunder, kolleger eller medlemmer af en forening.
Guiden fortsætter efter billedet
Har du overvejet at blogge
Får du hverken skrevet nyhedsbreve eller lavet emailmarketing-kampagner - så er det måske bedre at blogge.
Lad mig lige understrege: det er ikke hip som hap, om du bruger blog, emailmarketing eller nyhedsbreve. Der ER forskel. De tre forskellige muligheder er velegnede til forskellige formål.
- Blogindlæg kan ikke erstatte emailmarketing! (Direkte salg via email)
- Blogindlæg kan ofte erstatte de nyhedsbreve vi sender for at inspirere, informere og engagere.
Langtidsholdbar inspiration
At skrive blogindlæg er sjældent mindre tidkrævende end at skrive nyhedsbreve.
Men effekten af blogindlæg er ofte langt større. Og især mere langvarig.
Et af de store problemer med nyhedsbreve er, at de ikke altid når frem til modtager. Mange af dem ender i et spamfilter. Sender du nyhedsbrev til 2.000 modtagere, er det måske 500-750 af modtagerne, der læser det. Modtagerne læser det de første timer efter det er ankommet - eller slet ikke.
Det tal kan et blogindlæg sagtens overgå. Det er højst usædvanligt, hvis et blogindlæg IKKE tiltrækker betydeligt flere læsere.
- Nyhedsbreve har reelt en levetid på få timer. Måske et døgn eller to. De mails vi ikke får læst i løbet et par døgn får vi sjældent læst. Når de er ude af øje, er der meget lille sandsynlighed for, at de bliver læst.
- Blogindlæg kan have mange års holdbarhed. De bliver fundet via Google. De bliver delt via sociale medier. De bliver fundet af besøgende, der kommer ind på en hjemmeside for at lede efter noget helt andet.
Derfor er blogindlæg (til tider) bedre end nyhedsbreve
At skrive nyhedsbreve er som regel mere komplekst end at skrive en almindelig email. De fleste stiller langt større krav til deres nyhedsbreve end deres email. Det er en af grundene til, at nyhedsbreve er mere besværlige. Og så tidkrævende, at det nemt ender med, at de bliver sendt for sjældent.
Bruger du emailmarketing for at sælge, vil jeg anbefale dig at holde fast i email.
Bruger du nyhedsbreve for at inspirere, informere og engagere, vil en blog ofte være et langt bedre valg.
Bloggen er ofte nemmere at navigere i for brugerne, end i nyhedsbreve.
En velorganiseret blog - hvor indlæg bliver organiseret i kategorier og tags - vil ofte ende som et guldkammer af viden og inspiration.
Blogindlæg er nemmere at skrive end nyhedsbreve
Systemer til nyhedsbreve er ofte ganske komplekse - og kræver ofte et kursus eller flere timers træning at bruge.
Mange opgiver, før de kommer rigtigt i gang. Fordi systemerne er krævende.
Blogindlæg er simple at producere, når først websitet er bygget og gearet til brug:
- Skriv en overskrift
- Skriv indholdet
- Vælg en kategori
- Find et passende billede (eller to)
- Tryk på udgiv
Når man skriver blogindlæg, behøver man hverken tænke på skrifttyper, skriftstørrelser eller design.
Når folk skriver nyhedsbreve, er det ikke ualmindeligt, at der går “æstetisk design” og trang til at pynte i opgaven - som dermed bliver en kompleks og tidkrævende affære.
For ikke-professionelle er blogsystemet af flere årsager langt mere enkelt at gå til.
Kigger jeg på nyhedsbreve vs blogindlæg er jeg slet ikke i tvivl:
Blogindlæg med mulighed for at abonnere er nemmere at arbejde med end det klassiske nyhedsbrev. Først og fremmest er blogindlæg mere bekvemme. Ikke mindst hvis du også sørger for at genbruge dine blogindlæg.
Sådan genbruger du blogindlæg til et lynhurtigt “nyhedsbrev”
Følgende forudsætter naturligvis, at du har en abonnementsordning tilknyttet din blog.
- Find et gammelt blogindlæg.
- Rediger det og genudgiv det - og så ryger det igen ud til abonnenter.
På den måde kan man - i hvert fald en gang imellem - være “in touch” med sin målgruppe ved bare at lave 5 minutters arbejde.
Hvad skal du vælge - nyhedsbrev eller blog med abonnement?
Skal jeg forenkle mulighederne vil jeg koge det ned til følgende:
- Vælg blog med abonnement - hvis du er nybegynder og ikke er vant til at skrive for at tiltrække læsere
- Vælg blog med abonnement - hvis du vil i gang med mindst mulig teknik og skrive nyhedsbreve hurtigt
- Vælg blog med abonnement - hvis du har brug for at træne i at skrive indhold, der skaber resultater
- Vælg blog med abonnement - hvis du ikke her og nu har tid til at sætte dig ind i et nyhedsbrevsystem
Når du er klar til det lidt mere avancerede bør du investere i et godt nyhedsbrevsystem:
- Vælg nyhedsbrevsystem - hvis du allerede nu er sikker på, at du vil bruge emailmarketing
- Vælg nyhedsbrevsystem - når du har god tid til at sætte dig ind i systemet og skrive
- Vælg nyhedsbrevsystem - hvis du ved, at du kan og vil skrive med jævne mellemrum
Vælg både blog og nyhedsbrev
- Når du har samlet erfaring.
- Når du har opbygget rutiner og gode vaner.
- Når du ved, at du magter begge dele.
Hvordan bruger du metoden?
Funktion til email subscription
Der er flere tekniske muligheder, hvis du vil have blogsubscription. Her er nogle af dem:
Laver jeg website for dig til online marketing, hjælper jeg naturligvis gerne med opsætningen.