Alt for mange covers på Facebook sider og grupper er lavet på en computerskærm - med så lille skrift, at det fungerer dårligt på smartphone. Som du kan se på coveret herunder.
Herover er skriften alt for lille
Skriften har den størrelse vi ofte vælger, når vi skriver og designer på A4 ark på computeren. Og mange af os er så vant til den skriftstørrelse, vi bruger på A4, at vi opfatter det som normal størrelse. 55 karakterer pr. linje er normalt og velegnet på et A4 ark. Men alt for lille skriftstørrelse, når det krymper til samme størrelse som en smartphone.
Skru meget op for skriftstørrelsen
Skriv og design, så din tekst er letlæselig på smartphone. Ellers mister du 60-80% af alle de brugere, der dit indhold. Problemet gælder ikke kun covers til Facebook. Det er det samme med alle opslag på sociale medier. Samt ebøger, slides, illustrationer til blogindlæg og artikler, digitale kursusmaterialer….. Først og fremmest skal du sørge for, at skrifttstørelsen er så stor, at der ikke står mere end 30-35 karakterer på en linje, der går fra kant til kant (tæl bogstaver, tal, tegn og mellemrum) Og det gælder uanset hvilket produkt du laver! På smartphonen er tekst ret træls at læse, hvis der er flere end 30-35 karakterer på en linje, der får fra kant til kant. Det er derfor en god tommelfinger-regel at følge. Herunder kan du se hvordan du kan bruge princippet om at tælle til 30-35 Når skriften har den størrelse, har du ramt det, der er ideelt og læsevenligt på en smartphone. Det smarte er, at så er det også læsevenligt på større skærme.
Lav et læsevenligt Facebook cover i Canva
Metoden er den samme, uanset programmet du laver produktet i. Og helt den samme, uanset du laver cover, ebog eller andet. Start med at bruge en af de skabeloner i Canva, du synes er passende til formålet. Skriv den tekst, du gerne vil have med på dit cover. Første udkast ser måske således ud - og det fungerer helt fint på en stor computerskærm. Men det fungerer slet ikke på en mobil. Teksten er for lille og ulæselig. .
På en smartphone skal teksten være MEGET større.
- Start med at gøre den mindste tekstlinje så bred som muligt. Fra kant til kant.
- Skru op for skriftstørrelsen, til der er mellem 30 og 35 enheder pr. linje.
Nu ved du, hvor stor mindste skriftstørrelse skal være - hvis teksten skal være letlæselig på en smartphone.
Der er lige præcis 35 karakterer i nederste linje og det betyder, at teksten også kan læses på mobil.
Men som du kan se, er der for meget tekst. Teksten til sådan et cover skal ikke fylde hele bredden.
Jeg korter derfor i teksten og rykker lidt rundt på blomsterne for at ende med denne version.
Nu fungerer coveret fint både på smartphone og stor computerskærm. Tjek det selv. Kig på dette indlæg på både en computer og en smartphone. Guide til at vælge de rigtige skriftstørrelser til digitale produkter