RESUMÈ: Topmenuen på et website bliver brugt meget mindre, end mange tror. Ved at lave en enkel test, kan du hurtigt opdage, hvordan besøgende navigerer på dit site uden at bruge topmenuen. Sådan kan du nemt spotte, om der er behov for at forbedre dit website. Eksempelvis lave bedre og flere navigations-muligheder.

Lav denne simple og lynhurtige test på dit website. Du vil blive overrasket! Om lidt ved du, hvorfor besøgende på dit website ser meget mindre af dit indhold, end du nemt kan få dem til.

Menuen i toppen af et website er ofte en af forklaringerne på, at besøgende ser for få sider. Men det er ikke nødvendigvis menuen, der er problemet.
Det er ikke ualmindeligt, at besøgende ser under to sider pr. besøg. Det tal skal gerne så højt op som muligt.

Det tager under fem minutter at lave denne test

Hop ind på en hvilken som helst anden side end websitets forside. Lad som om menuen i toppen slet ikke findes. Og begynd så at navigere rundt på websitet.

Tjek følgende - uden på noget tidspunkt at bruge topmenuen:

  • Hvor hurtigt og nemt kan du finde konkrete oplysninger eller indhold om et bestemt emne, du er interesseret i?
  • Hvor hurtigt og hvor ofte bliver du fristet af interne link, der ser ud til at føre til særligt interessant indhold?
  • Hvor længe kan du navigere rundt til nyt indhold (nye sider, nye indlæg) - UDEN at bruge menuen i toppen?
  • Hvor mange eksterne link frister besøgende til at forsvinde fra dit website?

Meningen med den simple test er at spotte, hvor nemt det er at navigere rundt på et website UDEN at bruge topmenuen.

Hvorfor nu det, tænker du sikkert. Er det måske ikke dét, menuen i toppen er til for? At hjælpe folk at finde rundt på websitet og finde noget interessant?
NEJ! Menuen i toppen af et website er som oversigtsstavlen i et stort butikscenter. Vi bruger ikke oversigtstavlen til at se, om der er noget spændende i butikscentret.

  • Du bruger oversigststavlen, hvis du er ved at tisse i bukserne og hurtigst muligt vil finde vej til et toilet
  • Du bruger oversigstavlen, hvis du for første gang skal finde biografen i centret, en café eller lignende
  • Du bruger oversigtstavlen, hvis du har fået at vide, at der er en bestemt butik i centret - og nu vil du finde den hurtigt

Du bruger primært oversigtstavlen til at finde det, du på forhånd ved - eller tror - du kan finde.

  • Du render ikke retur til oversigtstavlen mellem den ene og anden butik
  • Du render ikke retur til oversigtstavlen for at tjekke, om bestemte butikker er værd at gå ind i

Når du først har forladt oversigtstavlen (hvis du overhovedet kigger på den!?) vender du sandsynligvis ikke tilbage til den.

Det samme gælder topmenuen. Den bliver brugt meget mindre, end du forestiller dig.

Topmenuen bliver naturligvis brugt - men mest på sider, hvor der ikke er andre muligheder. Du kan ikke deraf konkludere, at menuen er den primære eller optimale metode til at finde rundt.

Endnu vigtigere: du kan nemt konstatere ved at teste og tælle, at folk ser mange flere sider på dit website, hvis topmenuen bliver suppleret med adskillige og forskellige alternative veje til at findt rundt.

Sådan bruger vi IKKE oversigtstavlen

Hvis du står i supermarkedet og vil finde grønsagsafdelingen, løber du IKKE ud til oversigtstavlen. Den informerer kun om de forskellige butikker. Den viser ikke vej til forskellige afdelinger i de enkelte butikker.

Når du er inde i en butik, er det smart informationsdesign, velgennemtænkt informationsarkitektur og brug af “best prastice” (Velkendte metoder) - der hjælper dig med at finde rundt. Og forretningen er naturligvis indrettet, så du både bliver lokket og guide til at se det meste af butikken. Bare tænk på, hvordan Ikea er indrettet.

Jo mere de ser, desto bedre kan du påvirke dem og gøre indtryk. Desto nemmere bliver det at sælge. Også selvom du ikke sælger 117 små dimser til lavpris.

Hvad er problemet?

Hvis topmenuen er den primære vej til at finde rundt i indholdet på et website, vil besøgende se færre sider og/ellere færre blogindlæg.

Flere besøgende vil opleve, at det er svært at finde rundt - svært at finde noget interessant.

Hvad er løsningen?

Der er adskillige teknikker til at guide folk, så de finder masser af interessant indhold og ser flere sider, påvirkes bedre. Hvilke teknikker der er de rette at bruge afhænger af utallige ting.

GRATIS WEBINAR for dig, der vil spotte fejl og mangler.

Dette indlæg er et af flere i en serie om at
finde og fixe de fejl og mangler, du kan finde på et website.